… cyster forekommer sjældent i området omkring det temporomandibulære led (TMJ) 4 . De er normalt til stede på håndleddets ekstensionsflade og i mindre grad på fodens dorsalflade og knæets laterale side 1 . Der er kun rapporteret om 10 synovialcyster i TMJ-regionen 2-10 . I litteraturen er den hyppigst foreslåede behandling en kirurgisk fjernelse af synovialcysten 2-10 . Der er blevet rapporteret om en høj succesrate 8 . Forfatterne præsenterer et tilfælde af en synovialcyste i TMJ, der blev behandlet med succes ved hjælp af en kirurgisk tilgang. En 45-årig kvinde præsenterede sig med en højre præaurikulær hævelse beliggende 1 cm anterior for tragus (Fig. 1). Hun rapporterede, at den var vokset langsomt og havde været til stede i ca. 1 år. Hendes sygehistorie var ubeskrivelig. Hun havde ingen anamnese for TMJ-dysfunktion, og hun benægtede ethvert nyligt traume mod øret eller underkæben. Hendes fysiske undersøgelse viste en blød, øm, ikke-erythematøs hævelse på 2 cm i højre præaurikulære område lateralt for TMJ. Den var fastgjort til de underliggende strukturer og var smertefri. Patienten havde normal mundåbning uden afvigelse, og den mandibulære bevægelighed var normal i alle retninger. Der var ingen lyd og smerte i TMJ under mandibulær bevægelse i alle retninger. Der var ingen facialisnerveparalyse eller parese. Resten af hoved- og halsundersøgelsen var ubeskrivelig. Der blev foretaget en fin nålesugning. Billedet viste cytologisk amor- fisk proteinholdigt materiale, hvori der blev observeret epitelceller uden atypier, som var forenelige med en synovial ori- gin. Resultaterne var forenelige med en synovialcyste i TMJ. Et sonografi af området viste en hypoekkoisk cystisk dannelse på ca. 13 mm  8,5 mm  10 mm ved siden af den højre TMJ. Parotis- og subman- dibulære kirtler var regelmæssige, uden ecta- sia af spytkanalerne og uden tegn på laterale lymfeknudehævninger. Der blev foretaget en computertomografi (CT), som viste en lille oval hypodense masse af blødt væv i højre temporomandibulær region uden relation til kondylus (fig. 2). Patienten blev bragt til operationsstuen, og der blev foretaget en præaurikulær tilgang, der strakte sig til temporalregionen, for at få adgang til højre TMJ. Der blev foretaget et snit gennem huden og det subkutane væv (herunder den temporoparietale fascie) indtil den temporale fascie (det overfladiske lag). Der blev foretaget et snit af det overfladiske lag af den temporale fascia, og der blev efterfølgende taget snit i højde med den zygomatiske bue indtil den laterale overflade af TMJ’s kapsel. Der blev fundet en masse på 2 cm  2 cm i og forbundet med den bageste laterale del af ledkapslen. Massen blev omhyggeligt isoleret fra den laterale overflade af kapslen, udskåret og sendt til histologisk undersøgelse. Såret blev syet i flere lag, og der blev lagt en trykbandage, som forblev på plads i 3 dage. Den histologiske undersøgelse af den udskårne masse viste et cystisk rum, der var foret med synovialceller med en bruskagtig kerne til diagnosticering af stedet. De histologiske fund var i overensstemmelse med diagnosen synovialcyste (fig. 3). Den opfølgende undersøgelse efter 18 måneder viste ingen tegn på recidiv efter kliniske og radiologiske undersøgelser. En synovialcyste i TMJ er sjælden med kun 10 tilfælde rapporteret i litteraturen 2-10 (Tabel 1). Der er en præ-dominans mellem mænd og kvinder på ca. 7-2. Inklusive det foreliggende tilfælde var patienternes gennemsnitsalder 42,8 år (interval 22-65 år). Ætiologien er ukendt 5 . Synovialcyster synes at være forårsaget af en stigning i det intraartikulære tryk som følge af traume 3,6,7,10 eller af en inflammatorisk proces (reumatoid arthritis, osteoartritis eller synovitis 2 ), som forårsager en kapselher- niation af TMJ i det omgivende væv. En forskydning af synovialvævet under embryogenese 5 og en unormal kraft på leddet som følge af en dysfunktion i TMJ er også blevet rapporteret som mulige årsager 4 . I ca. halvdelen af de rapporterede tilfælde har læsionerne været forbundet med smerter og hævelse af parotisregionen, begrænsning af kæbebebevægelsen (nedsat mundåbning), lyd i TMJ og ubehag ved tygning. Der skelnes ikke ofte klart mellem synovialcyster og gangliecyster, så begge betegnelser bruges i flæng, med det resultat, at de to læsioner fejlagtigt anses for at være det samme. Selv om de begge forekommer i nærheden af led, er deres histologiske profiler og oprindelse forskellige. Synovialcysten er en egentlig cyste, der er foret med synovialceller (synoviocytter) med geléagtig væske, som kan kommunikere med ledhulen eller ej 1 . Ganglioncysten er en pseudocyst, der er foret med fibrøst bindevæv 3 med viskoid væske eller geléagtigt materiale, og som ikke har forbindelse til ledhulen. Den synes at opstå som følge af myxoid degeneration og cystisk blødgøring af det kollagene væv i ledkapslen i leddet. Selv om både ganglioncyster og synovialcyster kan opstå som følge af traumer, er det kun synovialcyster, der skyldes en primær inflammatorisk proces. På grund af sin anatomiske placering forveksles en synovialcyste i TMJ ofte med en parotoidmasse. Dens særlige kendetegn er, at den har en paraartikulær beliggenhed, at den har tendens til at være placeret ved den øverste grænse af parotidekirtlen (højt præaurikulært område) og at den ofte mindskes i størrelse, når munden åbnes, på grund af en retraktion af læsionen ind i massetermusklen. Den fører normalt til TMJ-forstyrrelser (begrænsning af kæbebevægelser, lyd i TMJ og tyggebesvær). Andre læsioner omfatter primære og meta- statiske tumorer i kondylus, chondroma- tosis og krystalartropatier, hvis symptomer kan ligne symptomerne på TMJ-cyster (ledsmerter, præaurikulær hævelse, begrænsning af kæbebevægelser eller kæbelyd). Alle disse tilstande bør tages i betragtning i differentialdiagnosen 6 . Yderligere entiteter som f.eks. kutane og subkutane tumorer (talgcyste), benigne cervikale lymfe- pithelcyste og benigne vaskulære eller neurale masser bør også tages i betragtning. Litteraturen støtter, i faldende rækkefølge efter betydning, en CT-scanning, en ultralydsundersøgelse af massen (en hypoekkoisk ledlæsion er meget tyder på en synovialcyste, en anekkoisk ledlæsion tyder på en gangliecyst 2 ) og en finnålsaspiration 8 til diagnosticering af TMJ-cyster. Der er også blevet rapporteret om anvendelse af magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) og artroskopi, som muliggør direkte visualisering af den intrakapsulære patol- ogie og opnåelse af biopsiprøver 2. Undersøgelse af de korrekt udskårne prøver er obligatorisk for en bekræftet diagnose af en synovialcyste i TMJ. Behandling af synovialcyster består generelt af kirurgisk excision af den herniaterede kapsel i TMJ ved hjælp af en præaurikulær tilgang 3-10 . En konservativ artroskopisk kirurgisk teknik, som begrænser disruption af TMJ-kapslen og identificerer og behandler den forårsagende sygdom (der udføres ledskylning og injiceres antiinflammatoriske lægemidler), er også blevet foreslået 2 . Der er ikke beskrevet noget postoperativt recidiv 2,3,5,8,9 . Afslutningsvis rapporterer forfatterne et tilfælde af en synovialcyste i højre TMJ hos en 45-årig kvinde. Der blev foretaget en præaurikulær tilgang, og der blev foretaget en kirurgisk excision af cysten fra den laterale overflade af TMJ-kapslen. Den langsigtede kliniske og radiologiske opfølgning (efter 18 måneder) viste ingen tegn på recidiv. Forfatterne foreslår, i overensstemmelse med litteraturen, at en kirurgisk tilgang bør være den foretrukne behandling i tilfælde af en synovialcyste i …