Havre
Avena sativa

Også kaldet: vårhavre
Type:
Rolle: undertrykker ukrudt, forhindrer erosion, opsamler overskydende næringsstoffer, tilfører biomasse, plejende afgrøde
Blandes med: kløver, ærter, vikke, andre bælgfrugter eller andre små kornsorter
Se diagrammer, pp. 66 til 72, for rangordning og ledelsesresumé.

Hvis du har brug for en billig, pålidelig efterårsdækkeplante, der vinterdræber i hårdførhedszone 6 og koldere og en stor del af zone 7, skal du ikke lede længere. Havre giver hurtig, ukrudtsundertrykkende biomasse, optager overskydende jordnæringsstoffer og kan forbedre produktiviteten af bælgplanter, når de plantes i blandinger. Dækkets fibrøse rodsystem holder også jorden fast under huller i koldt vejr i rotationer, og bunddækket giver en blød mulch før lav- eller no-till-afgrøder.

Havre er et opretstående, etårigt græs, der trives under kølige, fugtige forhold på veldrænet jord. Planterne kan nå en højde på over 1,5 meter. Bestande klarer sig generelt dårligt i varmt, tørt vejr.

FORDELE

Du kan stole på havre som et alsidigt, hurtigtvoksende dække med mange fordele:

Billig biomasse til en overkommelig pris. Med gode vækstbetingelser og sund forvaltning (herunder rettidig plantning) kan du forvente 2.000 til 4.000 pund tørstof pr. acre fra havre, der sås sent om sommeren/tidligt om efteråret, og op til 8.000 pund pr. acre fra forårsbestande.

Næringsstoffangivende afgrøde. Havre optager overskydende N og små mængder P og K, når den sås tidligt nok. Plantninger sent på sommeren kan optage op til 77 lb. N/A i en periode på otte til ti uger, har undersøgelser i Nordøst og Midtvesten vist (313, 329).

Hvor planten vinterdræber, bruger nogle landmænd havre som en kvælstoffangivende afgrøde efter sommerens bælgplanter, for at holde noget N over vinteren uden at skulle dræbe dæklaget om foråret. Noget af N i den vinterdræbte havre kan stadig gå tabt om foråret, enten ved denitrifikation til atmosfæren eller ved udvaskning fra jordprofilen. Overvej at blande havre med en overvintrende bælgplante, hvis dit mål er at maksimere N-bidraget til den næste afgrøde.

Moderafgrøde. Havre er hurtig til at spire og er en fantastisk kvælende afgrøde, der udkonkurrerer ukrudt og også giver allelopatiske rester, der kan hindre spiring af mange ukrudtsplanter – og nogle afgrøder (se nedenfor) – i et par uger. Reducer problemerne med afgrødeundertrykkelse ved at vente to til tre uger efter aflivning af havre, før du sår en efterfølgende afgrøde.

Høstbælgplanter, der er en ammeafgrøde. Havre har kun få lighedspunkter som en bælgfrugtafgrøde eller en ledsagende afgrøde. Den kan øge gødningserstatningsværdien af bælgplanter. Tilsætning af ca. 35 til 75 lb. havre/a til såblandingen hjælper langsomt etablerende bælgplanter som f.eks. håret vikke, kløver eller vinterærter, samtidig med at biomassen øges. Det bidrager også til at reducere efterårsukrudt. Havren vil dræbe vinteren i mange områder, samtidig med at den forbedrer bælgplanternes overlevelse om vinteren.

Grøngødning eller ledsagende afgrøde om foråret. Havre, der sås om foråret sammen med en bælgplante, kan give hø eller korn og fremragende halm i det nordlige USA, mens bælgplanten forbliver som sommer- eller endda senere dækgrøde. Der er også en mulighed for høslæt med en hurtigtvoksende bælgplante, hvis man høster, når havren er i dejstadiet. Havren vil øge tørstofudbyttet og øge det samlede proteinindhold, men på grund af dens relativt høje kvælstofindhold kan den udgøre en nitratforgiftningstrussel for husdyrene, især hvis man venter med at høste, indtil havren nærmer sig blomstringsstadiet.

Den klatrende vækstform hos nogle vinbælgplanter som f.eks. vikke kan være medvirkende til at skabe nedfald og gøre det vanskeligt at høste havregryn. Hvis du dyrker bælgfrugten til frø, kan havren fungere som et naturligt espalier, der letter kombinationen.

VÆKST

Etablering &Feltarbejde
Tidspunkt for såning, så der er mindst seks til 10 ugers vækst i den kølige årstid. Moderat frugtbar jord giver de bedste bestande.

Plantning sidst på sommeren/først i efteråret. For at opnå et vinterdækkende dæklag sås vårhavre normalt i sensommeren eller det tidlige efterår i zone 7 eller koldere. Udbringning eller oversåning giver de bedste resultater til de laveste omkostninger, medmindre der sås i tunge restprodukter. Renset, kørt i en beholder er tilstrækkeligt.

Hvis man ønsker en tyk, vinterdræbende muld, skal man så med den højeste lokalt anbefalede mængde (sandsynligvis 3 til 4 skæpper pr. acre) mindst 40 til 60 dage før den første dræbende frost i det pågældende område. Under forudsætning af, at der er tilstrækkelig fugtighed til hurtig spiring, bør bestanden give en vis jordbeskyttende og ukrudtsundertrykkende mulch.

Disk let for at inkorporere. I mange regioner har du mulighed for at lade den overvintre eller sende kvæg ind til efterårsgræsning.

Hvis du sår havre som en efterårsafgrøde til en bælgplante, fungerer en lav mængde (1 til 2 skæpper pr. acre) godt.

Hvis man sår havre, skal man så 2 til 3 skæpper pr. acre 1/2 til 1 tomme dybt, eller 1 1/2 tomme, hvis man dyrker korn, som man planlægger at harve til ukrudtsbekæmpelse.

Grund såning i fugtig jord giver hurtig fremspiring og reducerer forekomsten af rodsyge.

Timing er kritisk, når man ønsker masser af biomasse eller et tykt bunddække. Som vinterdække efter sojabønner i den nordøstlige eller midtvestlige del af landet kan oversåning af vårhavre i det bladgule eller tidlige bladfaldsstadie (og med få rester til stede) give et kombineret bunddække på op til 80 procent gennem den tidlige vinter (200). Hvis man venter til tættere på eller efter sojabønnehøsten, vil man imidlertid få meget mindre havrebiomasse til at hjælpe med at fastholde bønneresterne, har undersøgelser fra Iowa og Pennsylvania vist.

Spålægning af udsåning med så lidt som to uger i sensommeren kan også reducere dækslets effektivitet som forårsbekæmpelse af ukrudt, viste en undersøgelse i det nordlige New York. Om foråret havde havreparceller, der var blevet plantet den 25. august, 39 procent færre ukrudtsplanter og en syvendedel af ukrudtsbiomassen i forhold til kontrolparceller uden havredække, mens havre, der blev plantet to uger senere, kun havde 10 procent færre ukrudtsplanter i foråret og 81 procent af ukrudtsbiomassen i forhold til kontrolparcellerne (329, 330).

Ingen besværlig markarbejde. Som et vinterdækket dæklag er det blot en let diskning om foråret, der bryder de skøre havrerester op. Det blotlægger nok jord til opvarmning og rettidig udplantning. Eller der kan ikke pløjes direkte i muldlaget, da resterne let nedbrydes tidligt på sæsonen.

Vinterplantning. Som efterårs- eller vinterdækkeafgrøde i zone 8 eller varmere kan man så havre i lave til middelhøje mængder. Du kan dræbe vinterplantet havre med forårspløjning eller med herbicider i systemer med reduceret jordbearbejdning.

Vårudplantning. Udsåningsmængden afhænger af den påtænkte anvendelse: Mellemstore til store mængder til en forårsgrøngødning og ukrudtsbekæmpelse, lave mængder til blandinger eller som en ledsagende afgrøde af bælgplanter. Der kan være behov for højere doser til våde jorde eller tykkere bunddække. Overdreven frugtbarhed kan tilskynde til at sætte sig fast, men hvis du dyrker havre udelukkende for dens dækningsværdi, kan det være en ekstra fordel for ukrudtsbekæmpelse og fugtighedsbevaring.

Let at dræbe. Havre vil vinterdø i det meste af zone 7 eller koldere. Ellers skal man dræbe ved at slå eller sprøjte kort efter det vegetative stadium, f.eks. mælke- eller bløddejstadiet. I systemer uden jordbearbejdning vil det også fungere at rulle/krympes (bedst på dejstadiet eller senere). Se Dækningsafgrødevalsekonstruktion er lovende for no-tillers. Hvis hastigheden af forårets jordopvarmning ikke er et problem, kan man sprøjte eller slå havren og lade den blive på jordoverfladen som mulch.

Hvis man ønsker at indarbejde bestanden, skal man vente mindst to til tre uger, før man planter den næste afgrøde.

Aflivning for tidligt reducerer biomassepotentialet, og man kan se en vis genvækst, hvis man afliver mekanisk. Men hvis man venter for længe, kan det gøre det vanskeligere at bearbejde den kraftigere vækst i et konventionelt jordbearbejdningssystem, og det kan mindske den jordfugtighed, der er nødvendig for den næste afgrøde. Rettidig aflivning er også vigtig, fordi modne havrebevoksninger kan binde kvælstof.

Havre, rug giver næring til jorden i majs-/bønnerotationen

Bryan og Donna Davis er glade for, hvad dækafgrøder har gjort for deres majs-/sojabønnerotation. De bruger mindre græsherbicider, har kun anvendt insekticider én gang i de sidste seks år, og de har set indholdet af organisk materiale næsten fordobles fra mindre end 2 % til næsten 4 %.

Rug og havre er de vigtigste dækningsafgrøder på de næsten 1.000 acres, som de dyrker nær Grinnell, Iowa. Bryan og Donna købte gården, der har været i familiens eje siden 1929, i 1987 og satte næsten straks det meste af bedriften under 100 % pløjefri dyrkning, et system, som de havde eksperimenteret med i årenes løb. De bearbejder nu nogle hektar og er også i færd med at omlægge 300 hektar til økologisk jordbrug.

At flytte 1/3 af deres areal til økologisk jordbrug synes at være den logiske kulmination på familien Davis’ omlægning af deres gård, der startede med et ønske om at “komme væk fra kemikalierne”. Det var det, der motiverede dem til at begynde at bruge dækafgrøder til at fodre jorden og hjælpe med at håndtere skadedyr.

“Vi forsøgte at komme væk fra ideen om, at alle insekter og ukrudt skal udryddes. Vi er snarere nødt til at “forvalte” systemet og tolerere et vist pres fra ukrudt og insekter. Det bør være mere en balance”, siger Bryan.

Bryan og Donna er praktikere og fortalere for “biologisk landbrug”, en systemtilgang baseret på principper som f.eks. at fodre jorden for at holde den biologisk aktiv, reducere kemiske input og være opmærksomme på sporstoffer eller mikronæringsstoffer for at opretholde balancen i systemet. Dækafgrøder spiller en integreret rolle i dette system.

De sår havre med 2-3 bu/A om foråret eller efteråret, afhængigt af tid og arbejdskraft. Donna står for størstedelen af sammenlægningen og plantningen, men selv med et stort areal, som to personer skal forvalte, har dækafgrøder en høj prioritet på deres tidsplan. Efterårssået havre sås efter høst af sojabønner og “har brug for regn kort efter såning for at få dem i gang”. De vil vokse omkring en meter, inden de bliver vinterdræbt, normalt i december under deres forhold i det sydlige og centrale Iowa.

Vårhavre spredes i midten eller slutningen af marts med en gødningsvogn og derefter rotorharves. Hvis de vender tilbage til majs, sås de med en tungere sats på 3,5 bu og forventer kun omkring 5 eller 6 ugers vækst, før de bearbejder dækgrøden med en jordbehandlingsmaskine og planter majs i begyndelsen af maj. I forbindelse med sojabønner dræber de enten kemisk og så bønnerne uden jordbearbejdning eller arbejder ned og sår konventionelt.

De har håndteret rug på forskellige måder i årenes løb afhængigt af dens plads i sædskiftet, men foretrækker at så i dræbt eller bearbejdet rug frem for en levende dækafgrøde. De regner med, at de får ca. 35 lb. N fra havre og op til 60 lb. fra rug.

På deres økologiske overgangsarealer anvender de hønsegødning (2 tons/A), og dækafgrøder er afgørende for at opsuge overskydende næringsstoffer og fortrænge det ukrudt, der vokser op som reaktion på de ekstra næringsstoffer. De mener, at deres bestræbelser på at afbalancere næringsstofferne også hjælper med at bekæmpe ukrudtet, fordi ukrudtet lever af ubalancer i næringsstofferne.

Ud over stigningen i jordens organiske materiale, der tilskrives dækafgrøder og ingen jordbearbejdning, har de også set forbedringer i jordens fugtighed og infiltration. Marker, der plejede at blive opsvømmet efter kraftige regnskyl, gør det ikke længere. Sojabønner klarer tørke bedre, og majs forbliver grøn længere under en “mere naturlig” udtørringsproces.

“Vores system tager mere tid og er mere arbejdskrævende, men hvis man ser på det samlede budget, klarer vi os meget bedre nu. Vi har reduceret vores kemikalieomkostninger drastisk og har reduceret frugtbarhedsomkostningerne – i nogle marker – med 1/3 til 1/2”, siger Bryan. “Med energiomkostningerne i dag har man ikke råd til ikke at gøre det.”

Davis er omhyggelig med at bemærke, at det ikke kun drejer sig om at tilføje én komponent som f.eks. dækafgrøder. “Man er nødt til at tage fat på hele systemet og ikke kun på en del af kagen. For at kunne få et bæredygtigt system, skal man arbejde med det levende system. Man skal fodre jorden og give den et tag over hovedet.” Dækafgrøder spiller en afgørende rolle i dette system.

-Andy Clark

Skadedyrsbekæmpelse

Allelopatiske (naturligt forekommende herbicider) forbindelser i havrerødder og -rester kan hæmme ukrudtsvækst i nogle få uger. Disse forbindelser kan også bremse spiring eller rodvækst i visse efterfølgende afgrøder, f.eks. salat, karse, timothe, ris, hvede og ærter. Denne effekt kan minimeres ved at vente tre uger efter aflivning af havre med at så en modtagelig afgrøde eller ved at efterså en anden afgrøde. Roterende hakning eller anden mekanisk ukrudtsbekæmpelse før udslæt af solohvede havre kan forbedre bekæmpelsen af etårige bredbladede planter.

Havre er mindre udsat for insektproblemer end hvede eller byg. Hvis du dyrker havre til korn eller foder, kan hærorme, forskellige kornlus og mider, trådorme, snitorme, trips, bladhopper, larver og billbugs lejlighedsvis give problemer.

Resistente havresorter kan minimere rust, smuds og meldug, hvis de er et problem i dit område eller for dit dyrkningssystem. Dækafgrøder som havre bidrager til at reducere rodknude-nematoder og sygdomme i grøntsagsafgrøder forårsaget af Rhizoctonia, viser resultaterne af en producentundersøgelse i South Carolina (448), selv om brassicas er bedre. For at reducere skadelige nematoder, som havre kan fremme, bør man undgå at plante havre to år i træk eller efter nematodfølsomme små kornsorter som hvede, rug eller triticale (71).

Andre muligheder
Der findes mange billige, regionalt tilpassede og bredt tilgængelige havresorter, så du har muligheder for hø, halm, foder eller korn. Vælg ud fra de kulturelle og lokale hensyn, der passer bedst til dine planlagte anvendelsesformål. Daglængde, stængelhøjde, modstandsdygtighed over for sygdomme, tørstofudbytte, korntestvægt og andre egenskaber kan være vigtige overvejelser. I det dybe sydlige område ser hurtigtvoksende sort havre (Avena strigosa) lovende ud som et ukrudtsundertrykkende dække for sojabønner. Se “Up-and-Coming Cover Crops”.

Ud over deres værdi som dækafgrøde er havre også et godt fodertilskud, siger korn- og svineavler Carmen Fernholz, Madison, Minn. Der kan også findes et nichemarked for økologisk havre i dit område, bemærker han.

Havre er mere velsmagende end rug og let overgræsset. Hvis man anvender kontrolleret afgræsning i havrebevoksninger, skal man være opmærksom på et højt proteinindhold, som kan variere fra 12 til 25 procent (434). Kaliumindholdet i havrehø er også nogle gange meget højt og kan give stofskifteproblemer hos malkekøer, hvis det er det primære foder. Undersåning af en bælgplante forbedrer fodermuligheden for havre ved at øge biomassen (sammenlignet med havre, der dyrkes alene) og tilfører kvælstof til en efterfølgende afgrøde.

KOMPARATIVE NOTER

• Høstbrasser vokser hurtigere, akkumulerer mere N og kan undertrykke ukrudt, nematoder og sygdomme bedre end havre.
• Rug vokser mere om efteråret og det tidlige forår, absorberer mere N og modnes hurtigere, men er sværere at etablere, dræbe og bearbejde end havre.
• Som ledsager/plejeafgrøde af en bælgplante klarer havre sig bedre end de fleste sorter af andre kornsorter.
• Havre er mere tolerant over for våd jord end byg, men kræver mere fugt.