Hebræerne

Bibelstudier HOME

Andre oversættelser af dette kapitel:
NASB / NKJV / ESV

Kapitel 4

1 Lad os derfor frygte, at der ikke er nogen af jer, som synes at komme til kort, fordi der er efterladt os et løfte om at komme ind i hans hvile.

2 Thi evangeliet blev forkyndt for os såvel som for dem; men det forkyndte ord gavnede dem ikke, idet det ikke blev blandet med tro hos dem, der hørte det.

3 Thi vi, som har troet, går ind i hvilen, som han sagde: “Som jeg har svoret i min vrede, om de skal gå ind i min hvile, skønt gerningerne var fuldbyrdet fra verdens grundlæggelse.”

4 Thi han talte på et bestemt sted om den syvende dag på denne måde: “Og Gud hvilede den syvende dag fra alle sine gerninger.

5 Og igen på dette sted: “Hvis de vil gå ind i min hvile.”

6 Da det altså stadigvæk er sådan, at nogle må gå ind i den, og de, for hvem det først blev forkyndt, gik ikke ind på grund af vantro:

7 Han begrænser igen en bestemt dag, idet han i David siger: “I dag, efter så lang tid; som det hedder: “I dag, hvis I vil høre hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter.

8 For hvis Jesus havde givet dem hvile, så ville han ikke bagefter have talt om en anden dag.

9 Der forbliver altså en hvile for Guds folk.

10 For den, der er gået ind i hans hvile, han har også holdt op med at gøre sine egne gerninger, ligesom Gud gjorde det fra sine.

11 Lad os derfor bestræbe os på at komme ind i denne hvile, for at ingen skal falde efter samme eksempel på vantro.

12 Thi Guds ord er hurtigt og stærkt og skarpere end ethvert tveægget sværd, det er gennemborende lige til skellet mellem sjæl og ånd, mellem led og marv, og det er en skønmaler af hjertets tanker og hensigter.

13 Der er heller ikke noget væsen, som ikke er åbenbart for hans øjne, men alt er nøgent og åbent for øjnene af ham, som vi har med at gøre.

14 Da vi nu ser, at vi har en stor ypperstepræst, som er gået ind i himlene, Jesus, Guds Søn, lad os da holde fast ved vor bekendelse.

15 For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan røres af vore svagheder, men som på alle punkter blev fristet som vi, men uden synd.

16 Lad os derfor frimodigt komme til nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i nødens stund.

Back |