I 1936 gik en succesfuld reklamekunstner ned ad Madison Avenue med manuskriptet i hånden og var fortvivlet over, at mindst tyve forlag havde afvist den børnebog, han havde skrevet og illustreret.
På vej hjem for at brænde den, stødte han tilfældigvis ind i en gammel studiekammerat, som i det efterfølgende møde skulle være med til at forme millioner af børns liv.
Det er næsten svært at tro, at Theodor Seuss Geisel – eller Dr. Seuss, som mange af os kender ham – næsten aldrig udgav sin første bog, “And to Think That I Saw It on Mulberry Street”, fordi så få mennesker var villige til at tage en risiko med noget, der var så helt anderledes end normen. Redaktørerne havde fortalt ham, at hans bogformat var umoderne, og at fantasi ikke var salgbart.
I “The Annotated Cat” får vi at vide, at Geisel heldigvis stødte ind i den helt rigtige person den dag:
Han stødte tilfældigvis ind i Mike McClintock, en ven fra Dartmouth:
“Han sagde: ‘Hvad er det der under din arm?’
“Jeg sagde: ‘En bog, som ingen vil udgive. Jeg slæber den hjem for at brænde den.”
“Så spurgte jeg Mike: ‘Hvad laver du?’
“Han sagde: ‘I morges blev jeg udnævnt til ungdomsredaktør for Vanguard Press, og vi står tilfældigvis foran mit kontor; vil du med indenfor?’
“Så vi gik indenfor, og han kiggede på bogen og tog mig med hen til direktøren for Vanguard Press. Tyve minutter senere var vi ved at underskrive kontrakter.
“Det er en af grundene til, at jeg tror på held. Hvis jeg havde gået på den anden side af Madison Avenue, ville jeg være i renseribranchen i dag!”
“And to Think That I Saw It on Mulberry Street” blev udgivet i 1937 under pseudonymet Dr. Seuss og fik efterfølgende gode anmeldelser som et “meget originalt og underholdende” værk, og dermed begyndte Dr. Seuss’ indflydelsesrige og produktive karriere som børnebogsforfatter og -illustrator.
Det var faktisk meget heldigt, at Geisel løb ind i McClintock den dag, for han var den eneste forlægger, der var villig til at tage en risiko på hans innovative værk – men der er også en rimelig forklaring på, hvorfor McClintock ville tage en sådan risiko.
“De mest originale idéer er ofte de sværeste at værdsætte. Det gælder især for folk, der har en masse erfaring – de udvikler en smag for det gennemprøvede”, siger Adam Grant, der er professor i ledelse på Wharton og forfatter til den kommende bog “Originals”, til Business Insider.
Det er meget sandsynligt, at de mere end tyve andre forlag, som Geisel mødte, var for erfarne og dermed for fastlåste i deres vaner og for risikovillige til at satse på dette originale arbejde.
“Men når folk er nye i et job, som McClintock var i redaktørrollen, er de mindre fastlåste i det velkendte og har mindre at miste ved at tage en risiko på noget nyt,” forklarer han.
Som Grant uddyber i sin kommende bog, spiller erfaring en stor rolle for risikovillighed, og nogle gange er de bedste folk at henvende sig til med innovative idéer dem, der ikke har for meget erfaring.