Hoegaarden er en lille landsby i provinsen Vlaams-Brabant i Belgien og er fødestedet for “hvedeøl”. Området, der er kendt for sin rige jordbund, de rigelige hvedehøstudbytter og de rigelige bygafgrøder, har med rette fortjent sit ry som “bryggeriland”.Det hele startede i Hoegaarden omkring 1445 med munke, der delte deres tid mellem bønner, andagt og fremstilling af vin og øl. Munkene var de første til at opdage den unikke opskrift på Hoegaarden hvedeøl. Med lidt tålmodighed og nogle virkelig inspirerende eksperimenter forfinede de den til den blanding, vi kender i dag.Da dette område af Belgien dengang var en del af Nederlandene, havde munkene adgang til de mange forskellige eksotiske urter og krydderier, der blev importeret fra de hollandske kolonier i Ostindien. Visse historiske optegnelser tyder på, at de allerførste hvedeøl faktisk var stærkt sure, og det er muligvis det, der har fået munkene til at blande appelsinskal fra Curaçao og koriander på kreativ vis. Med disse eksotiske ingredienser skabte de den verdensberømte Hoegaarden-opskrift.
Igennem hundreder af år voksede landsbyens bryggeriindustri. I 1709 kunne byen prale af 12 bryggerier, og det viste sig at blive et gyldent århundrede i byens historie. Områdets rigdom fortsatte med at vokse, og i 1726 havde Hoegaarden 36 bryggerier og over 110 malthuse.
I slutningen af det 19. århundrede var Hoegaarden et sandt bryggericenter med 36 bryggerier i en landsby med kun 2.000 indbyggere. Hoegaardens langsigtede velstand syntes at være sikret, men verden var i bevægelse. Økonomien efter Anden Verdenskrig, den industrielle produktion, de nye køleteknikker og fremkomsten af klare lagersorter krævede alle deres ofre. “Lagerrevolutionen” trak det meste af det globale marked væk fra det traditionelle hvedeøl, og i 1957 lukkede Tomsin, det sidste hvedeølsbryggeri i Hoegaarden, sine døre.