Tør hoste er en hoste, hvor der ikke produceres slim eller slim (kendt som ikke-produktiv). En tør hoste er irriterende og er normalt forbundet med en kildrende hals. Tør hoste er ofte forårsaget af virussygdomme som forkølelse og influenza, men den kan også skyldes allergier eller irritanter i halsen.

Specifik behandling af tør hoste afhænger af årsagen til hosten.

Hvor længe varer en hoste normalt?

Hoste i forbindelse med forkølelse eller influenza varer som regel en uge eller to, og de fleste forsvinder inden for ca. 3 uger. En hoste efter en virussygdom kan vare ved i flere (op til ca. 8) uger efter en virussygdom, mens nogle hoste varer ved i længere tid og er normalt et tegn på et underliggende problem.

Hos voksne og børn betegnes en hoste som akut (kortvarig), hvis man har hostet i op til 2 uger.

Hos hos voksne beskrives en hoste, der varer i mere end 8 uger, som kronisk (vedvarende) vedvarende hoste.

Hos hos børn kaldes en hoste, der varer 2 til 4 uger, for en langvarig akut hoste. En hoste, der varer mere end 4 uger, betragtes som en kronisk hoste.

Orsager til tør hoste

Tør hoste er ofte resultatet af:

• en virussygdom, såsom forkølelse eller influenza (influenza), eller COVID-19 sygdommen forårsaget af SARS-CoV-2 – det nye coronavirus; eller
• en postviral eller postinfektiøs hoste (hoste, der varer ved i uger efter en virussygdom).

Tør hoste kan dog også være et resultat af andre problemer, som f.eks:

• astma;
• gastro-øsofageal refluks;
• rygning;
• allergisk rhinitis (høfeber) på grund af indånding af stoffer, som du er allergisk over for, f.eks. pollen, støv eller skæl fra kæledyr;
• post-nasal drip (afløb af slimsekret fra næsen eller bihulerne ned bag i halsen – også kendt som hostesyndrom i de øvre luftveje);
• laryngitis (betændelse i strubehovedet, også kendt som strubehovedet);
• kighoste;
• obstruktiv søvnapnø og snorken;
• vanehoste (en hoste, der kun er til stede i dagtimerne og ikke er forårsaget af sygdom – den rammer oftest børn i skolealderen);
• et indåndet fremmedlegeme (f.eks.f.eks. mad eller andre genstande, der ved et uheld bliver inhaleret – normalt hos spædbørn og små børn);
• visse typer lungesygdomme kendt som interstitiel lungesygdom; eller
• en bivirkning fra et lægemiddel (f.eks. er hoste en mulig bivirkning af de fleste ACE-hæmmere – ofte ordineret mod forhøjet blodtryk).

Andre, mindre almindelige årsager til tør hoste omfatter:

• hjertesvigt;
• lungeemboli (en blodprop i lungerne); eller
• lungekræft.

Tør hoste kan forværres af:

• at indånde kold, tør luft;
• luftforurening;
• indåndede irriterende stoffer som f.eks. støv eller røg;
• udsættelse for tobaksrøg;
• overdreven brug af stemmen; eller
• en ændring i temperaturen.

Komplikationer

En vedvarende tør hoste kan give problemer, herunder følgende komplikationer.

• Ved gentagen hoste kan der opstå urininkontinens hos kvinder, især hos ældre kvinder, gravide kvinder og kvinder, der har været gravide.
• Afbrudt søvn, der resulterer i træthed, er et almindeligt problem for personer med vedvarende hoste.
• Svært eller ukontrollabelt hosteanfald kan undertiden forårsage opkastninger.
• Hovedpine kan skyldes vedvarende hoste.

Kan jeg komme til skade ved at hoste?

Når hoste er alvorlig, er forstrækning af brystmuskler og endda brækkede ribben en mulig komplikation.

Diagnose og undersøgelser

Din læge vil spørge om din hoste og eventuelle andre symptomer, du måtte have, og foretage en fysisk undersøgelse. Afhængigt af din alder, historie og undersøgelse kan din læge bestille prøver som:

• røntgenundersøgelse af brystet;
• halssvaberprøve (prøve af sekret fra bagsiden af halsen, som kan testes for infektioner);
• lungefunktionstest; eller
• allergitest.

Tør hoste er ofte relateret til en virussygdom, og i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med særlige prøver.

Hvornår skal du søge læge om tør hoste?

Du bør søge læge, hvis:

• du begynder at hoste blod eller store mængder slim (slim) op;
• du er forpustet eller hvæsende;
• hosten er hovedsageligt om natten;
• du har associerede smerter i brystet;
• du har feber;
• du er cigaretryger;
• du har en hæs stemme;
• hoste er forbundet med opkast eller en kvælningsfornemmelse;
• du har andre symptomer såsom vedvarende hovedpine, ømme ører eller udslæt;
• du har for nylig tabt dig eller har generelle muskelsmerter;
• hoste er hos et spædbarn på 6 måneder eller yngre;
• hoste har varet længere end 10 dage med ringe eller ingen forbedring; eller
• du har forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, luftvejssygdomme (f.eks. astma), mave-tarmproblemer eller tager anden medicin.

Behandlinger af tør hoste

Tør hoste, der skyldes en virusinfektion som f.eks. forkølelse, bliver normalt bedre af sig selv i løbet af en uge eller to. Selvhjælpsforanstaltninger kan hjælpe dig med at få det bedre i mellemtiden, og hostemedicin kan give en vis kortvarig lindring til voksne med tør hoste.

Andre behandlinger af tør hoste vil afhænge af årsagen.

Selvhjælp mod tør hoste

Der er nogle enkle ting, du kan gøre for at give lindring af tør hoste.

Honning kan hjælpe med at behandle tør hoste ved at belægge og berolige bagsiden af halsen (pharynx) og lindre den irritation, der udløser tør hoste. Prøv at drikke varmt vand med honning og citron, eller tag en til 2 teskefulde honning 30 minutter før sengetid. Bemærk, at honning ikke bør gives til børn under 12 måneder på grund af risikoen for spædbørnsbotulisme (en sjælden bakterieinfektion).

Drikke rigeligt med væske kan hjælpe, og varm bouillon eller te kan være med til at berolige halsen.

Gargeligt saltvand (hos ældre børn og voksne) kan også hjælpe ved tør hoste i forbindelse med forkølelse og ondt i halsen.

Tør hoste kan være en bivirkning af visse lægemidler såsom ACE-hæmmere og betablokkere (der bruges til behandling af forhøjet blodtryk og hjerteproblemer). Din læge kan anbefale, at du stopper med de lægemidler, der kan være årsag til din hoste, og erstatter dem med andre egnede lægemidler til din særlige tilstand. Tal med din læge om alternativ medicin, hvis du har dette problem.

Også gentagen hoste uanset årsag kan irritere og betænde strubehovedet (strubehovedet) og de øvre luftveje. Så selve hostningen gør dine luftveje mere følsomme, hvilket fører til mere hoste. Strategier, der kan hjælpe dig med at reducere trangen til at hoste og hjælpe med at stoppe denne type selvforstærkende hoste, omfatter:

• at tage en slurk vand med en hård synke, når du har lyst til at hoste eller rømme halsen, og
• at undgå enhver udløsende faktor, som du ved har tendens til at forværre din hoste, f.eks. overbelastning af din stemme, cigaretrøg eller overdrevent kold, tør luft, f.eks. fra aircondition.

Hostemedicin

Hosteundertrykkende midler, undertiden kendt som antitussiver, kan undertiden anvendes til kortvarig behandling af tør hoste hos voksne. Hostestillende midler virker ved at undertrykke trangen til at hoste, og omfatter nogen af de aktive ingredienser pholcodin, dextromethorphan, kodein, dihydrocodein og pentoxyverin. De fås som:

• slikpiller (som også kan indeholde et antibakterielt middel til at lindre ondt i halsen); eller
• flydende eller linctus (hosteblanding).

Nogle hostestillende midler kræver en recept, mens andre fås på apoteket uden recept. Mulige bivirkninger af hostestillende midler omfatter døsighed, kvalme, opkastning og forstoppelse.

Disse kombinationsmedicin mod forkølelse og influenza – som fås som tabletter eller væske – kan indeholde hostestillende midler. Kombinationsmedicin mod forkølelse og influenza kan også indeholde:

• en antihistamin (antihistaminer, der har beroligende virkninger, kan hjælpe, hvis din tør hoste forstyrrer din søvn – din læge kan anbefale, at du tager disse lægemidler før sengetid);
• en dekongestant (til at lindre en tilstoppet eller stoppet næse); og
• paracetamol til lindring af smerter og feber.

Sørg altid for at kontrollere de aktive ingredienser i alle kombinationsprodukter. Hvis du tager et kombinationspræparat og derefter også tager yderligere lægemidler, risikerer du at fordoble ingredienserne. F.eks. kan tilsat paracetamol føre til en overdosis af paracetamol, hvis man også tager andre paracetamolprodukter. Hvis du har tør hoste, bør du undgå at tage kombinationsprodukter, der indeholder et slimløsende middel eller et mucolytisk middel, da disse ingredienser anvendes til behandling af produktiv (“våd” eller chesty) hoste.

Hoste- og forkølelsesmedicin (herunder hostestillende midler, antihistaminer og kombinationspræparater) bør ikke anvendes til børn under 6 år og bør kun anvendes til børn i alderen 6-12 år efter aftale med din læge eller apoteker. Disse lægemidler har ikke vist sig at være effektive hos børn, og der er tegn på, at de kan forårsage skadelige bivirkninger.

Næsespray og inhalatorer

Hvis din læge har mistanke om, at høfeber (allergisk rhinitis) eller postnasal dryp (når slim løber ned bag i halsen) kan være årsag til, at du hoster, kan en saltvandsspray og en kortikosteroid næsespray blive anbefalet.

En kortikosteroidinhalator, hvor medicinen indåndes gennem munden, kan anbefales af din læge, hvis astma er en mulig årsag til din tør hoste.

Refluksbehandling

Personer med gastroøsofageal reflukssygdom (hvor surt maveindhold løber tilbage op i dit spiserør) har nogle gange en vedvarende hoste eller en kvælende hoste om natten. Behandling af refluks med syreblokerende medicin (f.eks. protonpumpehæmmere) kan hjælpe med at lindre hoste forårsaget af refluks. Selvhjælpsforanstaltninger til behandling af refluks (f.eks. ved ikke at spise lige før sengetid og ved at vippe hovedet af din seng opad) kan også hjælpe.