Diagnostik og antiviral behandling hos patienter med CFS

Højde antistoftitere kan kun antyde – ikke bevise – at viruset er aktivt. Uden en vævsbiopsi kan det være umuligt at finde direkte beviser for kronisk HHV-6-infektion. Derfor skal læger, der har mistanke om aktivt virus i et kronisk tilfælde, normalt behandle på grundlag af en klinisk vurdering af symptomerne og bruge forhøjede antistoffer som et af flere diagnostiske “spor”. Infektionsspecialist Jose Montoya, MD, fra Stanford University har offentliggjort data fra et åbent forsøg med 61 CFS-patienter med forhøjede virale antistoftitere, som blev behandlet med langvarig antiviral behandling (Watt 2012). Ud af de 61 patienter, der blev behandlet med valganciclovir (Valcyte), oplevede 81 % en betydelig forbedring af deres kognitive funktion, og 52 % blev kategoriseret som responders. Antistoftitre blev betragtet som forhøjede, hvis patienterne havde HHV-6 IgG>1:320, EBV EA >1:160 og EBV VCA > 1:640 (Quest/Focus Diagnostics). Dr. Montoyas undersøgelse viste også, at patienter med forlænget behandling (6 måneder eller mere) var mere tilbøjelige til at reagere. Martin Lerner, MD, har også behandlet 142 CFS-patienter med forhøjede antistoffer mod HHV-6, EBV eller CMV med antivirale midler og fandt, at 75 % forbedrede sig betydeligt og fortsætter med at forbedre sig i 2-3 år under antiviral behandling (Lerner 2010). I denne undersøgelse var der dog mindre sandsynlighed for, at de med tegn på andre co-infektioner forbedrede sig.

CFS & CIHHHV-6

CFS-patienter, der testes positive for HHV-6 på en plasma PCR DNA-test, bør have en opfølgende kvantitativ fuldblodstest for at udelukke kromosomalt integreret HHV-6 eller CIHHHV-6. Patienter med ciHHHV-6 vil altid blive testet positivt ved en PCR-test, fordi de arver HHV-6-genomer, der er integreret i kromosomet i alle celler. Selv om denne arvelige tilstand rammer mindre end 1 % af den almindelige befolkning, synes tilstanden at være overrepræsenteret hos patienter med CNS-dysfunktion. Nogle har teoretiseret, at ciHHHV-6-patienter måske ikke er i stand til at opbygge et ordentligt immunforsvar mod samfundserhvervede stammer af HHV-6 og dermed udvikler CNS-symptomer, der ligner CFS (Montoya 2012, Pantry 2013, under tryk).

Inficering af hjernen via lugtenerven, limbisk encephalitis

HV-6 kan bevæge sig til hjernen gennem næsen og er også den dominerende variant, der findes i de sensoriske ganglier (Hufner 2007). Rabies og HSV-1 rejser gennem næsen for at forårsage encephalitis. Ligesom HHV-6 har mæslinger og HSV-1 tendens til at påvirke det limbiske system samt hippocampus (Harberts 2011). Der er fundet en række abnormiteter i hippocampus hos både CFS- og GWI-patienter: nedsat koncentration af N-acetylaspartat, (Brooks 2000), hippocampal atrofi og 5-HT1A-receptorbinding i hippocampus (Cleare 2005).

CFS & HHV-6A

Og selv om HHV-6B reaktiveres hos 97 % af transplantationspatienterne og vil formere sig i spyttet som reaktion på almindelig stress eller høj arbejdsbelastning, er HHV-6A det virus, der oftest forbindes med CFS. Det er også den dominerende variant, der findes i dorsalroden. En anden interessant sammenhæng mellem HHV-6A og patienter med CFS er, at en nyere undersøgelse i Europa viste, at 82 % af fine nålebiopsivævsprøver fra patienter med Hashimoto’s thyroiditis var positive for både HHV-6A DNA og messenger RNA, hvilket beviser, at der var tale om aktive infektioner (Caselli 2012). I modsætning hertil var kun 10 % af kontrolvæv fra patienter med skjoldbruskkirtelcyster positive for HHV-6, men ingen af disse kontroller viste sig at have aktiv HHV-6-infektion.

En svensk undersøgelse foretaget i 2001 viste, at 40 % af 219 CFS-patienter havde kronisk lymfocytær thyreoiditis, som bestemt ved fine nålebiopsier af skjoldbruskkirtlen (Wikland 2001), og kun halvdelen af disse patienter havde unormale skjoldbruskkirtelniveauer. Ifølge denne logik, hvis 40 % af CFS-patienterne lider af subakut sygdom i skjoldbruskkirtlen, og 82 % af denne sygdom er forårsaget af HHV-6A, så kan så meget som 1/3 af alle CFS-patienter lide af aktiv HHV-6A-infektion af skjoldbruskkirtelvævet. Selv om det ikke er blevet dokumenteret, er det ofte blevet rapporteret af CFS-læger, at de fleste patienter har en historie med sygdom i skjoldbruskkirtlen.

HHV-6-infektion af de sensoriske ganglier

HV-6 er velkendt for at invadere hippocampus og andre dele af det limbiske system og etablerer sig også i de menneskelige sensoriske ganglier (især HHV-6A) sammen med andre neurotrope herpesvirus, herunder HSV-1 og VZV (Hufner 2007). Michael VanElzakker, en forsker tilknyttet Tufts University PTSD neuroimaging-laboratoriet samt Massachusetts General Hospital Psychiatric Neuroscience division, har offentliggjort en ny hypotese om den mulige ætiologi af kronisk træthedssyndrom (CFS) (VanElzakker 2013). I årevis har CFS-forskere ledt i plasma- og blodceller efter et sygdomsfremkaldende middel, der forårsager det utal af symptomer, som patienter med sygdommen oplever. Men ifølge VanElzakker har de måske ledt det forkerte sted (plasma) og skal i stedet lede i vævene i det perifere og centrale nervesystem. Under en infektion sender den sensoriske vagusnerve et signal til hjernen for at igangsætte “sygdomsadfærd”, en ufrivillig reaktion, der er kendetegnet ved træthed, feber, myalgi, depression og andre symptomer, som ofte observeres hos patienter med CFS. VanElzakker foreslår imidlertid, at når sensoriske vagalganglier eller paraganglier selv er inficeret med en virus eller en bakterie, vil disse symptomer blive overdrevet. Han bemærker, at mange af symptomerne på sygdomsadfærd (såsom træthed, søvnforandringer, myalgi, kognitiv svækkelse, depression og zinkudtømning) også formidles af proinflammatoriske cytokiner og observeres i CFS. Selv om VanElzakker foreslår, at enhver neutoropisk virus eller bakterie kan udløse CFS, står HHV-6 øverst på hans liste.

Nøgleartikler: HHV-6 & Kronisk træthedssyndrom

Montoya		Randomiseret klinisk forsøg til evaluering af effektiviteten og sikkerheden af valganciclovir i en undergruppe af patienter med CFS
Pantry		Persisterende HHV-6-infektion hos patienter med en arvelig form af virus
VanElzakker		Chronisk træthedssyndrom fra vagusnerveinfektion: en psykoneuroimmunologisk hypotese
Watt		Svar på valganvivlogir hos CFS-patienter med HHV-6- og EBV IgG-antistoftiter
Chapenko		Sammenhæng mellem aktiv HHV-6, HHV-7, og parvovirus b19-infektion med kliniske resultater hos patienter med ME/CFS
Tanaka		Fatigue-associerede ændringer af kognitive funktioner og elektroencefalografiske effekttætheder
Lerner		Subset-rettet antiviral behandling af 142 herpesvirus-patienter med kronisk træthedssyndrom
Chapenko		Aktivering af humane herpesvirus 6 og 7 hos patienter med kronisk træthedssyndrom
Komaroff		Er humane herpesvirus-6 en udløsende faktor for kronisk træthedssyndrom?
Lerner		En lille, randomiseret, placebokontrolleret undersøgelse af brugen af antiviral behandling til patienter med kronisk træthedssyndrom.
Ablashi		Frekvent HHV-6-reaktivering hos patienter med multipel sklerose (MS) og kronisk træthedssyndrom (CFS).
Patnaik		Prevalens af IgM-antistoffer mod humant herpesvirus 6-tidligt antigen (p41/38) hos patienter med kronisk træthedssyndrom.
Buchwald		En kronisk sygdom karakteriseret ved træthed, neurologiske og immunologiske forstyrrelser og aktiv infektion med humant herpesvirus type 6.