Kræftsår er aphthos-sår, og forkølelsessår er herpeslæsioner.
Trisha E. O`Hehir, RDH, BS
Patienter kalder ofte alle sår i og omkring munden for “kræftsår”. For at føje til forvirringen synes “canker sore” og “forkølelsessår” at være udskiftelige udtryk. I forbindelse med vores diskussion her vil kankersår blive defineret som aphthøse sår, og forkølelsessår vil være herpeslæsioner.
Vi ved alle, hvordan herpeslæsioner ser ud, især på læben. Først er de boblende, så skorpeagtige. Men hvad med læsioner lige inde på læben og andre intraorale læsioner? Er du nogensinde blevet forvirret mellem herpeslæsioner og aphthos-sår? Hvad er den reelle forskel mellem de to? I begyndelsen af min karriere fandt jeg dette spørgsmål meget forvirrende. Jeg spurgte mange klinikere og undervisere for at få et svar.
For mange år siden forklarede en kandidatstuderende det på denne måde for mig. “Det er enkelt. Kankersår er bakterielle, og forkølelsessår er virale. Kankersår opstår altid på slimhinderne og forkølelsessår opstår på keratiniseret væv.” Denne oversimplificerede forklaring var et godt udgangspunkt på min rejse for at lære forskellen at kende.
Fra min læsning er det klart, at der stadig er meget, man ikke ved om aphthous ulcers. Mange teorier er blevet præsenteret, sammen med masser af anekdotiske behandlinger. Nogle forfattere mener, at aphthous ulcers og herpes er den samme enhed. Dette skyldes højst sandsynligt, at begge læsioner deler flere karakteristika. De er begge tilbagevendende, smertefulde, overfladiske læsioner i munden, som varer i syv til 14 dage. De heler normalt spontant og efterlader ikke noget ar. Undertiden er lymfeknuder i området påvirket. I fremskredne tilfælde ligner aphthos-sår mere herpes.
Men blandt specialister inden for oral medicin er man nu enige om, at recidiverende aphthos-sår (RAU) og herpes simplex virus (HSV) er to forskellige og adskilte enheder. Nogle vigtige forskelle bør bemærkes.
Herpeslæsioner er smitsomme, mens aphthous ulcera ikke er det. Herpes er sekundære læsioner, der produceres af herpesvirus, og er en modstykke til herpes labialis. Viruset er lagret i nerveganglier.
Ved omhyggelig inspektion har læsionerne forskellige karakteristika. Aphthøse sår forekommer på ikke-keratiniseret væv, som f.eks. buccalslimhinden, mucobuccalfolden, mundbunden, under og på siderne af tungen og på den bløde gane. Herpeslæsioner forekommer på keratiniseret væv, f.eks. på læberne, den hårde gane, gingiva og alveolærkammen. Aphthøse sår er generelt begrænset til et par stykker i munden på én gang (RAU Minor). Centret er ulcereret med en gul eller grå pseudomembran og er omgivet af en tynd rød rand eller halo.
Herpes består af flere små vesikler, der brister og danner en skorpe, især på læberne. I mange tilfælde vender læsionerne tilbage på nøjagtig det samme sted. Inde i munden løber flere små læsioner ofte sammen eller smelter sammen til en enkelt stor læsion.
Den egentlige årsag til aphthous ulcers er ukendt, hvilket gør dem umulige at forebygge og vanskelige at behandle. De er den mest almindelige orale læsion og rammer 20 procent af befolkningen. RAU Minor udgør mere end 70 procent af alle spytbårne sår, mens RAU major og herpetiform RAU ses langt mindre
hyppigt. RAU Major omfatter en til 10 læsioner – hver især større end det typiske kræftsår – og de varer ved i uger eller måneder. Herpetiform RAU forekommer normalt i den bageste del af munden, med 10 til 100 små læsioner, der dannes i klynger. Disse læsioner ligner HSV, deraf navnet.
Aphthous ulcers anses for at være bakterielle, ikke fordi bakterier forårsager læsionerne, men fordi bakterier tiltrækkes af det nekrotiske væv, når først læsionerne opstår. Der spekuleres i, at immunsystemet udløser disse læsioner i samspil med stress, ernæringsmæssige mangler, oral traume fra en tandbørste eller sprødt franskbrød, hormoner eller visse systemiske sygdomme. Nogle mennesker synes at have allergi over for visse fødevarer, farvestoffer eller konserveringsmidler, der udløser læsionerne.
På den anden side synes rygning at være beskyttende, sandsynligvis på grund af øget keratinisering af slimhinden. Nikotinerstatning, der anvendes i rygestopprogrammer, synes også at reducere forekomsten af canker sår. Der synes at være en vis genetisk forbindelse, da halvdelen af førstegradsslægtninge til personer, der lider af aphthous ulcus, også har sygdommen.
Med ukendt årsag til aphthous ulcus er behandlingen begrænset til smertekontrol og reduktion af helingstiden. Der findes en lang liste over håndkøbsmedicin mod aphthos-sår. Mange salver eller skyllemidler indeholder aktuelle bedøvelsesmidler, f.eks. benzocain. Nogle produkter er antiinflammatoriske eller antimikrobielle. Topiske steroider anvendes også ofte som behandling.
Systemiske lægemidler er blevet forsøgt, især prednison. Dette lægemiddel virker til at reducere antallet og hyppigheden af læsioner, men så snart lægemidlet trækkes tilbage, vender sårene tilbage. Flere andre systemiske lægemidler er blevet forsøgt, herunder thalidomid. Thalidomid har vist sig at være nyttigt i fremskredne tilfælde, især i tilfælde, hvor der er tale om HIV-infektioner. De fleste systemiske lægemidler giver en vis lindring for nogle patienter, men ikke for alle patienter og ikke i længerevarende perioder.
Ud over de håndkøbslægemidler findes der kun ét receptpligtigt aktuelt middel til behandling af aphthosår – Aphthosol® fra Block Drug. Dette lægemiddel indeholder amlexanox, en potent hæmmer af inflammationsmedicinere. Den receptpligtige pasta er mucoadhæsiv, dækker det aphthøse sår og danner et beskyttende lag.
Du må ikke forveksle Aphthosol® med en anden receptpligtig lokal salve til behandling af herpes labialis i ansigtet og på læberne. Det lægemiddel er Denavir®. Penciclavir er den aktive ingrediens og er til virale læsioner. Det virker ved at hæmme den cellulære replikation af viruset. Det kan påføres direkte på en læsion, eller selv når blot en prikken i læben fortæller patienten, at en herpeslæsion er nært forestående.
Behandling af patienter med tilbagevendende orale læsioner kræver tålmodighed og god kommunikation. Skelne mellem aphthøse sår og herpeslæsioner, og vælg derefter en passende behandling.
Trisha E. O`Hehir, RDH, BS, er senior konsulentredaktør for RDH. Hun er også redaktør af Perio Reports, et nyhedsbrev for tandlæger, der beskæftiger sig med parodontologi. Webstedet for Perio Reports er www.perioreports.com. Hendes e-mail-adresse er trisha@perioreports. com.