af Jayaram V

De kristne mener, at jorden var universets centrum. Hinduerne tror, at Meru-bjerget, et gyldent bjerg, er universets centrum. Meru-bjerget er det mest hellige objekt i universet, fordi det bærer himmelen og guderne. Geografisk set siges det at eksistere i midten af universet i livets vande, omgivet af syv koncentriske have, der hver især bliver mindre og mindre fra midten. Jambudvipa, der betyder øen med Jambu- (rolle-æble-) træer, hviler i et af disse oceaner.

Teknisk set er det hele jordens landmasse, der er omgivet af bjerge. Øen, Jambudvipa, er opdelt i fire dele. Den del af Jambudvipa, der ligger syd for Meru-bjerget, kaldes Bharatas land (Bharatavarsha), hvilket nogenlunde svarer til det indiske subkontinent, hvor folk tilbeder guder som Brahma, Vishnu, Shiva, Indra, Agni og Soma. Guderne opholder sig i himlen, på toppen af bjerget, omgivet af vismænd, guder, himmelske væsener, himmelske jomfruer (apsaras) og lignende.

En symbolsk afbildning af Meru-bjerget

Meru-bjerget må ikke forveksles med et almindeligt bjerg, fordi det er så højt, at det når himlen og polstjernen (dhruva) skinner direkte over det. Den himmelske flod Ganges ( der repræsenterer både livsenergi og den højeste bevidsthed) nedfalder på Meru-bjerget og flyder i fire forskellige retninger. Mange historier er forbundet med bjerget.

I de hinduistiske puranaer beskrives Meru som en guddom selv. Han er ven med Vayu, vindguden, da begge befinder sig i mellemregionen (antariksha). Der er en historie, der antyder, at på grund af en konflikt mellem Vayu og Meru blev en del af bjerget blæst af Vayu og faldt ned i havet og dannede den lille ø syd for Bharatavarsha, nu kendt som Sri Lanka.

I henhold til Devi-bhagavatam ligger på Meru’s østlige side Indras by, kaldet Devadhanicka, hvor guderne bor; på den sydlige side ligger Yama, Dødens herre, kaldet Samyamani; på den vestlige side ligger Varuna’s store by, kaldet Nimnochani, hvor solen går ned; og på den nordlige side ligger Månens by, kaldet Vibhavari.

Solen går rundt om Meru og får verdener og væsener til at forblive aktive. Hver dag rejser han flere tusinde yojanas med en hastighed på 14.200.000 yojanas pr. sekund (muhurt). De, der bor på bjerget, ser altid solen i centrum. Jordiske beboere ser solen stå op i øst og gå ned i vest, men de, der bor på bjerget, ser solen altid og ved, at den aldrig hviler.Ved at gå rundt om Meru og rejse gennem de fire byer, der findes på de fire sider af Meru, skaber solen illusionen om tid og bliver tidens manifestere.

Bjerget Meru og verdenerne

Bjerget Meru er også nævnt i buddhistiske og jainistiske tekster. Det udgør en del af det buddhistiske univers og er afbildet i de buddhistiske mandalaer som universets centrum. Det omtales også som Mount Sumeru. I de buddhistiske tekster nævnes også dets dimensioner. Det siges at være omkring 84.000 yojanas ( ca. 8500) miles i afstand. Indra, himlens herre, bor på toppen af bjerget, mens fire himmelske konger bor på de fire sider af bjerget. Sumeru er som sådan omgivet af syv koncentriske ringe af bjerge, der hver især er adskilt fra hinanden af syv parfumefyldte oceaner.

Jambudvipa, landmassen, hviler i salthavet, som er det yderste ocean. Jambudvipa er opdelt i fire kontinent og er omgivet af den yderste bjergkæde, som står på kanten af verden. Det sydlige kontinent i Jambudvipa er Buddhas fødested, og det er der, hvor hans doktrin praktiseres. For buddhisterne er Sumeru-bjerget et helligt symbol, da det er universets centrum. Lige så helligt er Kailas-bjerget. Ifølge den tibetanske buddhistiske tro bor Demchok, den vrede Buddha (svarende til Shiva), på dette bjerg.