Det at skrive det første udkast til din bog er ofte kun toppen af isbjerget. Før du overhovedet når ned til de nedsænkede dele (OK, jeg stopper denne metafor nu), er der flere grundlæggende ting, du skal gøre. Redigering står øverst på den liste.
Så hvad er redigering?
Redigering er kommet til at betyde forskellige ting gennem årene, og selv inden for forskellige forlag kan begrebet bruges til at dække over et væld af individuelle opgaver. Inden for aviser og tidsskrifter skifter terminologien endnu mere.
Men lad os ikke gå i stå der i dag. For så vidt som det vedrører det, du som forfatter kan gøre på redaktionsstadiet, er “redigering”:
Redigering af kopier: Dette er den fase, hvor du kontrollerer, at det, du har skrevet, giver grammatisk mening. Er den geniale idé formidlet på en måde, så folk rent faktisk kan forstå den? Passer dine subjekter og verber sammen? Er der en ensartet stil? Et vigtigt eksempel på, hvad du skal holde øje med her, er, hvilken slags engelsk du bruger. Er det amerikansk engelsk, britisk engelsk eller den smukke irske hybrid, som er Hiberno English? Dette vil have alle mulige konsekvenser for både grammatik og stavning. Tænk på denne sætning:
På britisk engelsk: Skal vi gå en tur med hunden?
Og nu på “irsk engelsk”: Skal vi gå en tur med hunden?
Ingen af delene er forkerte. Faktisk er de begge rigtige. Men det, der betyder noget, er konsistens. Hvis du skriver på den ene eller den anden form for engelsk, så hold dig til den, så vil læserne ikke blive distraheret af den. Hvis du hele tiden skifter mellem forskellige stavemåder for “color” og “colour”, for at bruge et andet eksempel, eller “I’m on holiday”, “I’m on holidays” og “I’m on vacation”, vil du miste din læsers opmærksomhed. Som jeg utvivlsomt har gjort det her.
Proof reading: Korrekturlæsning, der ofte forveksles med tekstredigering, er videnskaben om at gennemgå et manuskript med en tættekam for at sikre, at de rigtige bogstaver står i hvert ord, at alle store bogstaver står, hvor de skal, og at bogen, i det mindste ud fra et mekanisk synspunkt, er fejlfri. Det lyder indlysende, men det er utroligt, hvor hurtigt hjernen retter fejl, uden at vi opfanger dem. Det er det, som korrekturlæsning har til formål at undgå. Et ældgammelt trick til vellykket korrekturlæsning er at læse teksten baglæns, så man ikke lader sig narre af de enkelte ords kontekst, men i stedet kan konstatere, at de er stavet korrekt.
Strukturel redigering: Dette er afgørende for dit første udkast. Giver historien mening? Er karaktererne sammenhængende (og nødvendige)? Er handlingen plausibel? Hvordan er tempoet? Hvordan er dialogen? Er der gennemgående temaer i hele bogen? Hvordan kan vi forbedre dette?
Så hvad leder du efter, når du redigerer dit eget værk?
- En stærk indledning – den krog, der får læseren til at vende siderne.
- Klar synsvinkel – sørg for, at du ikke hopper rundt i hovedet, at du bliver i én karakteres POV, husk, at dek, kan ikke vide, hvad en anden karakter tænker, men de kan se deres ansigtsbevægelser og kropssprog og fortolke disse.
- Show Don’t Tell – sørg for, at du bruger handling og dialog i hver scene til at bringe handlingen fremad og beskrive scenen.Der er flere fremragende artikler her på writing.ie, som vil hjælpe dig med dette.
- Believable dialog: ingen informationsdumping eller karakterer, der fortæller hinanden, hvad de allerede ved, til gavn for læseren. Læs din dialog højt for at sikre, at den flyder. Prøv at formidle, den måde dialogen leveres på gennem de talte ord frem for at bruge dialogtags, adverbier eller kvalifikationsord (f.eks. han brølede, og se nedenfor noten om udråbstegn)
- Sørg for, at læseren hele tiden ved, hvem der taler
- Sørg for, at der er konflikt, opløsning og forandring for hver karakter
- Flashbacks – hold dem korte, brug dem sparsomt
- Kontroller, om ord/fraser eller begivenheder gentages – de kan ryste læseren ud af historien
- Slet udråbstegn – retningslinjen er ét pr. kapitel
Og sørg for at bruge afsnit – enten blokafsnit med en hel linje mellem dem, eller den første linje i hvert nyt afsnit med indrykning. Talemærker er også vigtige for at vise, hvem der taler og hvornår.
Som forfatter kan det være utroligt svært at se uoverensstemmelser i sit eget arbejde, hvad enten de er strukturelle eller typografiske. Bed en ven om at redigere for dig, eller endnu bedre, få din bog redigeret professionelt. Redigering er afgørende for at sikre, at dit værk er af højeste standard og ikke vil blive opfattet som “amatøragtigt” af potentielle læsere og forlæggere. Redaktører og agenter er på udkig efter arbejde, der er poleret.