Skrevet af:

Mr Alex Chipperfield

Orthopædisk kirurg

Publiceret: 27/08/2019
Redigeret af: Cal Murphy

Jumper’s knee, også kendt som patellar tendonitis, er en type knæskade, der har tendens til at udvikle sig over tid. Den bliver gradvist værre uden behandling og kan betyde enden på en atlets professionelle karriere. Hvad er hopperknæet præcist, og hvad kan man gøre? Ortopædkirurg Alex Chipperfield forklarer det.

Hvad er patellas senebetændelse?

Patellas senebetændelse er en tilstand, hvor patellasenen (forbindelsen mellem knæskallen og skinnebenet) bliver betændt og meget smertefuld. Generelt vil det medføre smerter og ømhed omkring forsiden af knæet, især den nederste del af knæskallen. Smerten har tendens til at være relateret til aktivitet, med mindre smerte i hvile.

Udtrykket “jumper’s knee” er opstået, fordi denne tilstand er forbundet med atleter, især dem, der deltager i springende sportsgrene som f.eks. basketball. Andre atleter, der er i risiko, er cyklister og løbere. Det er dog ikke udelukkende et problem, der ses hos atleter; overvægt er en anden risikofaktor for tilstanden.

Spændinger eller ubalance i andre muskler i underbenet som f.eks. hamstrings, glutealmuskler og quads kan også være en medvirkende faktor.

Det skyldes små “mikrotærskler” i senens substans. Disse revner heler langsomt på grund af en dårlig blodforsyning til dette område, og gentagne traumer kan føre til, at revnerne fortsætter og forårsager kroniske smerter. Ubehandlet kan hopperknæ føre til svækkelse og mulig bristning af patellasenen.

Andre tilstande, der kan påvirke dette område, omfatter infrapatellar bursitis, chondromalacia patella og Osgood-Schlatter-sygdom.

Hvad er symptomerne på patellar senebetændelse?

Patellar senebetændelse viser sig typisk som en smerte omkring forsiden af knæet. Den er normalt af snigende debut (ikke relateret til en skade).

Symptomerne kan inddeles i fire stadier:

Stadie 1 – kun smerter efter aktivitetStadie 2 – smerter under og efter aktivitet, men ikke nok til at påvirke sportspræstationenStadie 3 – langvarige smerter under og efter aktivitet, hvilket fører til dårlig sportspræstationStadie 4 – fuldstændig senesprængning (sjældent)

Hvor lang tid tager det at få springknæet til at krænge?

Genoptræningstiden for denne tilstand afhænger af skadens stadie.

Milde skader (stadie 1 og 2) kan komme sig inden for en måned, hvis de rette betingelser er til stede.

Mere alvorlige tilfælde (stadie 3) kan tage op til ni måneder at komme sig.

Uanset hvilket stadie tilstanden befinder sig i, afhænger genoptræningstiden af, at man overholder genoptræningsprogrammet og vender gradvist tilbage til sportsaktiviteterne. Hvis man presser for hårdt for tidligt, kan det sætte helbredelsen tilbage som følge af fornyet skade.

Hvordan kan man beskadige patellasenen?

Patellar senebetændelse skyldes gentagne mikroskopiske revner i senens substans som følge af overbelastning eller overbelastning af senen.

Som med de fleste skader er den naturlige reaktion, at disse revner langsomt heler med tiden.

Problemet med patellar senebetændelse er, at revnerne ikke har tid nok til at hele mellem krænkelserne, hvilket fører til en kronisk tilstand.

Hvilke øvelser skal du undgå, hvis du har patellar senebetændelse?

Simpelt sagt skal du lytte til din krop. Du bør undgå alle øvelser, der forværrer dine symptomer.

Der er nogle bevægelser og aktiviteter, som er særligt provokerende. Disse omfatter:

Dybe squatsKnælendeBrystsvømningCykling med lavt sæde

Ovelser, der kan HJÆLPe med patellas senebetændelse, omfatter:

Wall squatsStep upsFreestyle svømning

Hvordan behandler du patellas senebetændelse?

Først og fremmest skal du hvile. Stop den aktivitet, der forårsager smerten, og vent, til den er fuldt ud restitueret, før du starter igen på en kontrolleret og gradvis måde.

Akutte symptomer (smerte og hævelse) kan også lindres med isposer, elevation og antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. ibuprofen), der tages som tabletter eller topiske geler og cremer.

Fysioterapi kan være nyttig ved denne tilstand. Et foreskrevet forløb med excentriske quads-øvelser kan være nyttigt, og det samme gælder omsnøring eller tapning af patellaen. Generaliserede styrketræningsøvelser som beskrevet ovenfor kan også hjælpe.

Hvis hvile, medicin og genoptræning ikke er nok, kan det være nødvendigt med nogle mere invasive behandlinger.

Injektionsbehandling kan hjælpe i nogle tilfælde. Den mest almindelige og vellykkede injektion er PRP (platelet-rich plasma). Der tages en prøve af dit blod og behandles for at koncentrere de naturlige helbredende proteiner, der er til stede. Disse injiceres derefter i senen for at hjælpe med at fremskynde helingsprocessen.

Steroidinjektioner (kortison) skal undgås i denne tilstand, da de kan svække senen.

I ekstreme tilfælde kan kirurgi anvendes som en sidste udvej. Dette består i at skære de kronisk betændte, ikke-helende områder i senen væk. Resultaterne af kirurgi er ikke forudsigelige eller pålidelige, og det bør ikke betragtes som den første behandlingslinje.