Hvad er stimulation?

Stimulation er den korte version af selv-stimulering eller selvstimulerende adfærd. Det er en selvberoligende mekanisme, der er kendetegnet ved gentagelse af bevægelser, ord eller lyde. Da det er almindeligt forekommende blandt børn, der er diagnosticeret med autisme, kalder nogle fagfolk denne adfærd for autistisk stereopati eller stereotypi. Det er bare meget nemmere at sige stimming, når man beskriver disse aktiviteter i hverdagen.

Og selv om stimming er almindeligt blandt børn med autisme, kan enhver person deltage i stimming. Eksempler herpå er at banke eller tygge på en blyant, mens man tænker, gentagende krakelering, mens man keder sig, knæk med knoglerne, når man er stresset, eller bidning af neglene, når man er nervøs. Ligesom den gentagne adfærd kaldes “stimming”, kalder nogle mennesker de udvalgte gentagne handlinger for stims.

Videnskabsfolk og antropologer mener, at stimming er en måde, hvorpå kroppen centrerer sig selv som reaktion på omgivelsesstimuli eller lindrer angst i tilfælde af forhøjet spænding. Stiming kan være taktil (relateret til berøring), visuel (relateret til øjnene eller synet), auditiv (relateret til hørelsen), olfaktorisk (forbundet med lugtesansen) eller vestibulær (relateret til balancesansen). Da der er en stærk sammenhæng mellem stims og sanserne, er det almindeligt, at personer, der er diagnosticeret med sansebehandlingsforstyrrelse, udviser stimmingadfærd.

Mens nogle stimmingadfærd kan virke ganske mild (f.eks. at vugge lidt på fødderne, mens man er i gang med småsnak), kan børn, der er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse (ASD), udvise stimming, der virker ganske udtalt for andre mennesker. Eksempler kan omfatte arm- eller håndsving, gentagne lyde eller ord, gentagne gange at kigge på genstande sidelæns (for visuel stimulering), at lytte til den samme sang igen og igen, at banke hovedet mod hårde overflader eller at blinke hårdt.

Da børn med autisme ofte bruger stimming som en form for selvregulering, reagerer de måske ikke, hvis forældrene virker oprevet eller forsøger at afbryde, stoppe eller forstyrre deres stimming pludseligt. Det er dog helt forståeligt, hvis en forælder er bekymret for, at et barns stimning i sidste ende vil resultere i selvskade eller selvskade (f.eks. at klø sig, slå eller slå hovedet mod gulvet). Det kan også føles frustrerende, når forældrene forsøger at standse stimming og i stedet kun støder på kamp og modstand.

Af disse grunde er det bedste spørgsmål ikke “Hvordan stopper jeg stimming?”. I stedet er det mere nyttigt at spørge: “Hvad er den bedste måde at opdage motivationen bag stemning på, og hvordan hjælper jeg mit barn?”

Fælles motivationer for stimning

• Overstimulering – Børn kan bruge stimning som reaktion på sensorisk overbelastning. At fokusere på én adfærd kan hjælpe barnet til at føle sig centreret i stedet for overvældet af sensorisk input
• Under-stimulering – Børn kan bruge stimming til at give sensorisk input, hvis deres ønskede sanser føles underaktive.
• Smertelindring – Nogle forældre er overraskede over at opdage, at børn med autisme kan banke deres hoveder for at reducere en generel smertefornemmelse. Forskere teoretiserer også, at stimning frigiver endorfiner som en mild form for indre smertelindring.
• Reduktion af angst – Børn kan bruge stimning til at berolige sanserne ved at fokusere på en aktivitet ad gangen.
• Spænding – Stimning kan også være en måde at bearbejde og udtrykke begejstring på.
• Selvforvaltning – Børn med autisme kan bruge stimning til at udtrykke frustration eller vrede samt give sig selv trøst eller afslapning. Når det styres yderligere, er stimning en måde, som nogle personer regulerer deres følelser på senere i livet.
• Underliggende medicinsk tilstand – I nogle tilfælde kan nonverbale børn bruge stimning som følge af frustration over smerte eller nød, som de ikke kan verbalisere. Hvis et barn gentagne gange holder eller gestikulerer mod en bestemt kropsdel under stimning, skal du hurtigt få foretaget en lægeundersøgelse for at udelukke eventuelle smertetilstande.

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?

Da noget stimning utilsigtet kan forårsage selvskade (såsom infektioner og alvorlige skader), er det forståeligt, at du måske ønsker at få det hurtigt under kontrol. Stiming kan også forstyrre skolemiljøer og forstyrre interpersonelle og sociale færdigheder.

Du kan hjælpe dit barn ved hjælp af følgende trin:

1. Skemalægge en lægeundersøgelse for at udelukke muligheden for en fysisk lidelse årsager. Nogle børn slår f.eks. hovedet som en nonverbal reaktion på migræne eller gnider sig i ørerne for at indikere øreinfektioner. Børnelægen kan også rådføre sig med andre fagfolk (f.eks. en udviklingspsykiater) for at give dig præcise svar.
2. Evaluer det sensoriske miljø. Overstimulering kan kræve flytning til et stille rum eller fokusering på ét stykke legetøj ad gangen. Under-stimulering kan kræve ekstra legetid udenfor eller introduktion til nyt legetøj og nye teksturer. Nogle skoler har også sensoriske rum til børn med autisme.
3. Få motion til at blive en del af den daglige rutine. Forskning viser, at motion kan frigøre endorfiner og dermed mindske behovet for stimning.
4. Fortsæt med at engagere dig i dit barn (i stedet for at droppe alt, når der opstår en “stimningsepisode”). Dette gælder især, hvis den aktivitet, du engagerer dig i, allerede er barnets yndlingsaktivitet. Barnet kan forsøge at stimulere og lege på samme tid, men i sidste ende vil det blive ubehageligt at forsøge at gøre begge dele, og barnet vil vælge den foretrukne aktivitet i stedet.
5. Hvis stimmen ikke er selvskadende, skal du i stedet deltage i stimmen. Hvis barnets stim-aktivitet for eksempel er at stable genstande, kan du overveje at købe klodser og stable dem sammen med barnet. På denne måde kan barnet bruge stimmen til at øge interpersonelle interaktioner i stedet for at se dem som en forstyrrelse.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller bekymringer om stimning eller terapi for børn med autismespektrumforstyrrelse, kan du kontakte The Warren Center for at få flere oplysninger.