Du er en ond… Dr. Seuss? Da den elskede forfatter og illustrator af mere end 60 bøger (egentlig navn: Theodor Seuss Geisel) gav liv til den grinagtige Mount Crumpit-indbygger med et hjerte “to størrelser for lille” i sin juleklassiker How the Grinch Stole Christmas fra 1957, skulle han ikke lede langt efter inspiration. “Jeg var ved at børste tænder om morgenen den 26. december sidste år, da jeg så et meget grinchagtigt ansigt i spejlet. Det var Seuss!” sagde Geisel i et interview med Redbook i 1957. “Noget var gået galt med julen, indså jeg, eller mere sandsynligt med mig. Så jeg skrev historien om min sure ven, Grinchen, for at se, om jeg kunne genfinde noget ved julen, som jeg åbenbart havde mistet.”
‘How the Grinch Stole Christmas’ var Dr. Seuss’ nemmeste bog at skrive
Den fra Massachusetts brugte blot uger på at hælde sig selv i den julehadende (men senere reformerede) Grinch, som forsøgte at “forhindre julen i at komme” for “alle Who nede i Whoville”. Måske fordi rimmemesteren kanaliserede sine egne frustrationer over julens kommercialisering, var Geisels børnebog – der tidligere samme år var blevet forudgået af et andet af hans mest kendte værker, The Cat in the Hat – ifølge ham selv “den letteste bog i min karriere at skrive”. Det er dog med én bemærkelsesværdig undtagelse: Han havde store problemer med at finde på en konklusion på How the Grinch Stole Christmas.
“Jeg blev hængt op på, hvordan jeg skulle få Grinch ud af det rod”, forklarede Geisel engang om sin skriveproces. “Jeg kom i en situation, hvor jeg lød som en andenrangs prædikant eller en eller anden bibelskriver … Til sidst i desperation … uden at komme med nogen som helst udtalelse viste jeg Grinch og Whos sammen ved bordet og lavede et ordspil om Grinch, der udskårne ‘stegt bæst’ … Jeg havde været igennem tusindvis af religiøse valg, og så efter tre måneder kom det ud sådan her.”
Dr. Seuss tegner Grinch
Foto: Dr. Seuss tegner Grinch
Foto: Hvis der havde været nogen diskussion om, hvorvidt hans egen identitet var drivkraften bag Grinch’s curmudgeonly way, fjernede Geisel senere tvivlen, da han kørte rundt i sit kvarter i La Jolla, Californien, med nummerplader, der stavede ordet “GRINCH”. Han inkluderede dog et meget mere subtilt påskeæg i selve historien. “I 53 år har jeg fundet mig i det nu”, beklager Grinch sig i bogen om Whos’ jubelfester fyldt med “støj, støj, støj, støj”. Da bogen blev skrevet og udgivet – både af Random House som bog og som et indslag i Redbook Magazine – var forfatteren ikke så tilfældigt tilfældigvis også selv 53 år gammel.
Geisel var heller ikke den eneste, der gjorde sammenhængen. Som hans steddatter, Lark Dimond-Cates, mindede om under en tale i 2003 til ære for det amerikanske postvæsen, der afslørede et Dr. Seuss-frimærke: “Jeg har altid troet, at katten var Ted på sine gode dage, og at Grinch var Ted på sine dårlige dage.”
LÆS MERE: Dr. Seuss skrev Grønne æg og skinke på et væddemål
Dr. Seuss var tøvende over for at lave bogen om til en animeret specialfilm
Nej år efter at How the Grinch Stole Christmas først kom på hylderne, tilpassede Warner Bros. tegnefilmsinstruktør Chuck Jones børnebogen til den også berømte animerede CBS-tv-special fra december 1966. Hans vej til at bringe Seuss’ fortælling på det lille lærred var dog ikke uden forhindringer, da Geisel var notorisk “anti-Hollywood” og modvillig over for at sælge rettighederne til sin bog. Jones, der havde arbejdet tæt sammen med Geisel, da han var chef for animationsafdelingen i den amerikanske hærs første filmafdeling under Anden Verdenskrig, kunne til sidst overbevise sin tidligere kollega om, at han skulle overlade sig til ham, med en personlig appel.
Da han så Jones’ tegninger, troede Geisel, at animatoren havde taget et blad fra hans bog og modelleret hovedpersonen efter sig selv. “Det ligner ikke Grinch, det ligner dig!” Geisel sagde efter sigende til ham. I et interview til en TNT-tv-udsendelse fra 1994 bemærkede Jones kort og godt: “Det sker.”
“How the Grinch Stole Christmas” 1966 TV-udsendelse
Foto:
Et aspekt af inkarnationen på den lille skærm, som helt sikkert var Jones’ fortjeneste, var at give Grinch sin ikoniske grønne nuance, da illustrationerne i den oprindelige udgivelse af Geisels bog var næsten helt sort/hvid. Hans idé havde dog ikke meget at gøre med hans udseende eller de klassiske julefarver. I stedet hentede Jones sin inspiration fra en række sjove tilfældigheder: På en eller anden måde endte han altid med at få udlejningsbiler i netop denne grønne nuance.
I sidste ende var Jones’ ikke den eneste tilpasning af Geisels værk, der fik både børn og nostalgiske voksne til at samles omkring deres fjernsyn eller strømme til biograferne, når december kommer hvert år. Ud over en Ron Howard-registreret live-action-film fra 2000 med Jim Carrey i hovedrollen blev der i november 2018 udgivet en ny computeranimeret 3D-version med fortælling af Pharrell Williams og med stemmer fra bl.a. Benedict Cumberbatch, Rashida Jones og Angela Lansbury.
Nu betyder How the Grinch Stole Christmas måske lidt mere, uanset om man nyder den via læsning eller ved at se den på skærmen.