Friktion kan opstå, hvis man spiller et endeligt spil på en uendelig måde eller omvendt. Der er også “fordele” og “ulemper”, du vil have, hvis du spiller et endeligt spil, og andre, du spiller med, spiller et uendeligt spil.

For at vende tilbage til mit spørgsmål ovenfor, behandles de fleste forandrings- eller transformationsbestræbelser i organisationer som et endeligt spil. Det vil sige, at der er en start og en slutning, og at der er opstillet regler med et objektivt mål for øje. Følgelig søger en organisations aktører, nemlig medarbejdere og andre interessenter, at spille et endeligt spil og vinde.

Hvis det klart hjælper organisationer med at planlægge og investere, når de behandler forandringsindsatsen som et endeligt spil, er denne tilgang så en hindring for at fastholde forandringer? Mit forslag er ja. Det skyldes, at bæredygtige forandringer som digitale, datakendskab, kundeorienterede og produktorienterede transformationer ikke har noget mål. De skal behandles som et spil, der fortsætter og uden vindere og tabere, men snarere som et spil, der giver organisationen og dens interessenter fordele ved at spille spillet.