Strafudmåling er den juridiske konsekvens, som en person står over for, når han eller hun er blevet dømt for en forbrydelse. Det er op til en dommer at bestemme, hvad den enkelte persons straf skal være, bl.a. ud fra forbrydelsens grovhed.
Strafudmåling er vigtig, fordi den ikke kun straffer en kriminel for at have handlet ulovligt; strafudmåling er også med til at afskrække offentligheden fra at begå forbrydelser i første omgang. Der er flere måder at dømme en person på. Oftest betragter folk det som den proces, hvor dommeren sender en person i fængsel eller arrest.
Der er så mange forbrydelser, der kan resultere i fængselsstraf. Først og fremmest identificeres forbrydelser på to måder, nemlig som forseelser eller forbrydelser. Forbrydelser er den mindre alvorlige lovovertrædelse, men mere alvorlig end en færdselscitation – som f.eks. en parkeringsbøde. Når en domstol klassificerer en forbrydelse som en forseelse, vil den dog højst sandsynligt ikke kunne straffes med mere end et års fængsel.
Forseelser kan være en række forskellige forbrydelser, baseret på lovgivningen i den enkelte jurisdiktion. Traditionelt klassificeres følgende forbrydelser almindeligvis som en forseelse:
- Slag og vold;
- Kørsel under påvirkning (DUI) eller kørsel i beruset tilstand (DWI);
- Styveri og tyveri;
- Våbenbesiddelse; eller
- Drugsanklager, som f.eks. besiddelse af marihuana eller receptpligtig medicin, der ikke var ordineret til dig.
En forbrydelse er den mest alvorlige forbrydelse, en person kan begå, og oftest fører disse forbrydelser til fængselsstraf. Fængselsstraf er et juridisk udtryk, der bruges, når vi generelt taler om en person, der er dømt til fængsel eller fængsel. Forbrydelser straffes med ikke mindre end et års fængsel, men kan være så lange som en livstidsdom eller endog dødsstraf. Ikke at indespærring for en forbrydelse indebærer tid tilbragt i et fængsel, ikke i et amtsfængsel.
Falmindelige forbrydelser omfatter:
- Mord
- Drab
- Drab
- Styveri
- Indbrud
- Røveri
- Voldtægt
Sommetider kan forbrydelser kategoriseres som enten en forseelse eller en forbrydelse, afhængigt af den kriminelle handling sværhedsgrad. For eksempel vil enhver forseelse, der resulterer i en andens død, højst sandsynligt blive dømt som en forbrydelse. Som du kan se på listerne ovenfor, er tyveri kategoriseret under forseelse og forbrydelse. Afhængigt af værdien af de stjålne genstande kan en domstol retsforfølge på begge måder, når nogen begår tyveri.
For eksempel, mens Emily slår sin græsplæne, opdager hun, at hendes naboer på den anden side af gaden har efterladt deres cykel stødt op mod huset. Hun kigger sig omkring for at sikre sig, at ingen kigger, og tager cyklen, der er vurderet til 200 dollars. Dette er højst sandsynligt en forseelse.
Men hvis Emily i stedet bemærker, at hendes naboer har efterladt deres bærbare computer på verandaen, og når ingen er i nærheden, tager hun den, som er vurderet til 2.000 dollars. Da de fleste domstole har fundet, at en tyveriværdi på over 1.000 dollars svarer til en anklage for en forbrydelse, ville dette højst sandsynligt være en forbrydelse.
Det er vigtigt at bemærke: Forskellige domstole og samfund anvender straffelovgivningen forskelligt. En stor forskel er mellem føderale domstole og delstatsdomstole. Hver stat kan generelt bestemme, hvilke straffebestemmelser og begrænsninger de ønsker at følge, fordi hver stat kan skabe sine egne love.
Føderale domstole skal følge de samme retningslinjer, uanset hvilken stat den føderale retssal er beliggende. Kongressen vedtog faktisk loven om reform af strafudmålingen og oprettede USA’s strafudmålingsudvalg for at sikre, at dommerne idømmer retfærdige straffe til personer, der afspejler den begåede forbrydelse. Selvfølgelig har føderale dommere stadig skønsbeføjelser ved strafudmålingen, men kongressen håndhævede en standard for minimums- og maksimumstraf.
Fængsel og fængsel er ord, der ofte bruges ens. Forskellen kommer imidlertid ned til den tid, der tilbringes på hvert sted. Fængsler er mindre lokale tilbageholdelsesområder, som normalt er under byens eller amtets kontrol. Den tid, der tilbringes i fængsel, er kort, mindre end et år. Det er typisk, at en person kun er i fængsel, mens han/hun venter på sin retssag eller strafudmåling.
Fængsler hører på den anden side under stats- eller forbundsregeringens magt. Nogle fængsler er privatejede af virksomheder, men bruges af regeringen til at huse fængslede personer. Fængsler tjener i en mere langvarig periode, normalt mere end et år, men så meget som en livstidsdom.
Når en person bliver dømt for at bryde statslig lov, bliver vedkommende sendt i statsfængsel, i den stat, hvor han/hun blev stillet for retten. Når en person bliver fundet skyldig i at bryde forbundslovgivningen, kan vedkommende sendes til et hvilket som helst forbundsfængsel. Igen, fængselstid er normalt forbeholdt for forseelser, mens fængselstid er pålagt for forbrydelser.
Hvis du er bekymret for straffelovgivningen i dit område, bør du kontakte en lokal kriminaladvokat. Din advokat kan så forklare, hvordan strafudmåling fungerer, og give dig juridisk rådgivning, vejledning og repræsentere dig i din specifikke sag.