For kørere og fans over hele verden er det især hastigheden, der er den største attraktion for dem. Og det samme gælder i stort set alle serier inden for motorsport.
Rivaliteterne, talenterne, triumferne og hjertesorgerne får også fansene til at komme tilbage efter mere, men den rene adrenalin ved at se bilerne køre så hurtigt som muligt er måske det mest berusende element af alt.
De forskellige serier har meget forskellige tophastigheder, afhængigt af deres kraft, aerodynamik og teknologi. Selv engagementet fra de enkelte kørere – at finde ud af, hvordan man bremser så sent som muligt – spiller også en rolle.
Så skal man tage højde for selve banernes beskaffenhed: Le Mans er meget anderledes end Monacos Grand Prix, ligesom Indy 500 er en verden til forskel fra Monte Carlo Rally.
Så hvordan kan de forskellige serier sammenlignes med hinanden?
Formula 1
Valtteri Bottas, Mercedes AMG F1, starter løbet i pole position
Foto af: Steve Etherington / Motorsport Images
Topfart: 360 km/t / 223 mph
Acceleration: I 2019 ramte både Sebastian Vettel og Sergio Perez 359,7 km/t i fartfælden, hvor Vettel klarede det ved Ferraris hjemmeløb på Monza og Perez ved sit hjemmeløb i Mexico. F1 har ikke helt så høje tophastigheder som IndyCar, men seriens fokus på downforce og svinghastigheder betyder, at F1-bilerne generelt er hurtigere over en hel omgang.
Både F1 og IndyCar kører på Circuit of the Americas, og ved sin første optræden på banen i 2019 var IndyCars poletid 1.46,018 mdr. med en gennemsnitshastighed på 186,349 km/t. I mellemtiden var F1’s poletid sat af Valtteri Bottas i 2019 på 1m32,029s med en gennemsnitlig hastighed på 206,374 km/t.
F1-biler kan accelerere fra 0-100 km/t på ca. 2,6 sekunder og fra 0-300 km/t på ca. 10 sekunder.
IndyCar
Jack Harvey, Meyer Shank Racing Honda
Foto af: IndyCar Series
Topfart: 380km/h / 236mph
Acceleration: 0-100km/h på ca. 3s
IndyCars rammer nogle af de højeste tophastigheder i motorsport og når op på 380km/h i slutningen af nogle lige strækninger. Selv om dette er mere end det, der nogensinde opnås i F1, tager det normalt lidt længere tid for IndyCars at nå op på den slags hastigheder.
IndyCars tophastigheder opnås på de største ovale speedways, hvor bilerne kører i deres laveste downforce-setup. I 2020 sikrede Marco Andretti sig pole position til Indy 500 med en gennemsnitshastighed på 231,351 mph (327,32 km/t) i løbet af fire omgange, selv om det er langt fra rekorden: Aerie Luyendyk havde en gennemsnitlig hastighed på 381,391 km/t (236,986 mph) i kvalifikationen til Indy 500 i 1996, og hans tid på fire omgange på 2m31,908s er stadig uovertruffen i dag.
IndyBiler anvender mere downforce til gadebaner og vejbaner, og selv om det gør dem hurtigere i de snævrere kurver på disse baner, falder deres topfart naturligt nok som følge heraf. Will Power vandt Honda Indy 200 på Mid Ohio i 2020, hvor den australske kører havde et gennemsnit på 113,978 mph i løbet af det 90 minutter lange løb, hvilket er langt under det, man ville se på en ovalbane.
MotoGP
Stefan Bradl, Repsol Honda Team
Foto af: Gold and Goose / Motorsport Images
Topfart: 357,6 km/t / 222 mph
Acceleration: 0-100 km/t på ca. 2,6s
Andrea Dovizioso har rekorden for den højeste registrerede hastighed for MotoGP i en officiel session, da han nåede 356,7 km/t på Mugello i 2019 under FP3 på en Ducati. Han slog den tidligere hurtigste tid, som også blev optaget på banen, og som han havde sat året før. MotoGP er betydeligt hurtigere end Moto2- og Moto3-klasserne, der har tophastigheder på over henholdsvis 295 km/t og 245 km/t.
Den uofficielle rekord ligger på 357,6 km/t, som blev sat ved 2021-testen i Qatar før sæsonen af Johann Zarco på sin Pramac Ducati.
Som F1 kan MotoGP-maskinerne accelerere fra 0-100 km/t på ca. 2,6 sekunder, men det tager motorcyklerne en del længere tid at nå 300 km/t – ca. 11,8 sekunder fra stilstand. Igen giver F1’s kurvehastigheder den en betydelig fordel, selv på baner med få sving: Valtteri Bottas’ poletid på 1.02,939 sekunder i kvalifikationen til Østrigs Grand Prix i 2020 overgik langt den poletid på 1.23,450 sekunder, som blev sat af MotoGP’s polesitter Maverick Vinales samme år.
NASCAR
Race winner Ryan Blaney, Team Penske, Ford Mustang BodyArmor
Foto af: John Harrelson / NKP / Motorsport Images
Topfart: Lidt over 321 km/t / 199 mph
Acceleration: Siden 1980’erne har NASCAR aktivt begrænset bilernes tophastigheder som en sikkerhedsforanstaltning efter en række hændelser, der har skadet både tilskuere og kørere. Bilernes vægt virker også imod dem, når det gælder den rene topfart. De nuværende tophastigheder, der er registreret i NASCAR, ligger på omkring 321 km/t, hvilket er en del langsommere end F1 og IndyCar. NASCAR har også en langsommere accelerationstid, idet den går fra 0-96 km/t på ca. 3,4 sekunder.
Formula 2
Christian Lundgaard, ART Grand Prix og Guanyu Zhou, UNI-Virtuosi
Foto af: Mark Sutton / Motorsport Images
Topfart: 335km/h / 208mph
Acceleration: 0-100 km/t på 2,9 sekunder
F2-biler havde en tendens til at køre omkring 10 til 15 sekunder langsommere på en omgang end F1-biler. Hvis vi tager Spaniens Grand Prix 2020 som eksempel, sikrede Lewis Hamilton sig pole position med en tid på 1.15,584 mdr., mens Callum Ilott satte en benchmark på 1.28,381 mdr. i F2.
Sammenligner man de to discipliner på samme bane (og i dette tilfælde på samme weekend), får man et klart billede af forskellen mellem de to. F2-maskinerne er designet til at være mindre komplekse end F1-biler, hvilket giver kørerne et skridt på vejen til verdens førende single-seater-serie.
Drevet af en 3,4-liters V6 Mecachrome-motor med en V6-motor på 3,4 liter, topper F2-bilerne med en topfart på omkring 335 km/t i den indstilling med lavt slæb, der blev anvendt på Monza med DRS aktiveret. 0-100 km/t tager ca. 2,9 sekunder, mens 0-200 km/t opnås på 6,6 sekunder.
Formula 3
Dennis Hauger, Hitech Grand Prix fører Alexander Peroni, Campos Racing
Foto af: Mark Sutton / Motorsport Images
Topfart: 300 km/t / 186 mph
Acceleration: 0-100km/h på 3,1s
Stigen på stigen under Formel 2 er Formel 3. F3-bilerne er igen et trin langsommere, men de er stadig i stand til at opnå tophastigheder i omegnen af 300 km/t. Accelerationen er også lidt blidere (relativt set), idet 0-100 km/t tager anslået 3,1 sekunder og 0-200 km/t tilbagelægges på 7,8 sekunder. Det er stadig hurtigere, end du ville få fra en typisk superbil, der kører på vejen, hvilket sætter ydelsen i perspektiv.
F3-bilerne drives af en 3,4-liters sekscylindret Mecachrome-motor med seks cylindre, der udvikler omkring 380 hk. Designet af bilerne har omkostningseffektivitet og konkurrencedygtighed som fokus for at skabe tæt løb snarere end at stræbe efter ren hastighed.
Formula E
Mitch Evans, Panasonic Jaguar Racing, Jaguar I-Type 5, fører foran Alex Lynn, Mahindra Racing, M7Electro, og Nyck de Vries, Mercedes Benz EQ, EQ Silver Arrow 02
Foto af: Michael Evans, Panasonic Jaguar Racing, Jaguar I-Type 5, fører foran Alex Lynn, Mahindra Racing, M7Electro, og Nyck de Vries, Mercedes Benz EQ, EQ Silver Arrow 02
Andrew Ferraro / Motorsport Images
Topfart: 280 km/t / 174 mph
Acceleration: Den nuværende Gen2-bil, der køres i Formel E, har en tophastighed på 280 km/t, hvilket er langsommere end de fleste top-niveau enkeltseater-serier. Da det er en bil, der er designet til at køre på snævre gadekredse, hvor det ikke ville være muligt at nå de svimlende hastigheder som i F1 eller IndyCar, er det dog ikke rigtig muligt at sammenligne dens præstationer med en F1-bil. Det centrale koncept i Formel E er at bringe bæredygtigt elektrisk racerløb ind i byerne, hvilket ikke påvirker spændingen ved konkurrencen, men giver serien en anden prioritet end ren hastighed. Formel E-biler har dog accelerationshastigheder, der kan sammenlignes med F1 og MotoGP, og klarer 0-100 km/t på 2,8 sekunder.
DTM
Ferdinand Habsburg, Audi Sport Team WRT, Audi RS 5 DTM
Foto: Audi RS 5 DTM
Foto af: Alexander Trienitz
Topfart: 300 km/t / 186 mph ca.
Acceleration:
Deutsche Tourenwagen Masters – eller DTM, som den er kendt som – er en touringcar-serie baseret i Tyskland, men med en kalender, der besøger en række forskellige europæiske baner i løbet af en sæson. Som mange andre serier blev kalenderen for 2020 indskrænket takket være COVID-19-pandemien, selv om det stadig lykkedes at afholde ni løbsweekender (med to løb hver), herunder en sæsonåbner på Spa i Belgien.
Robin Frijns satte pole position i årets første kvalifikationssession for Audi med en tid på 2m05,625s; en del afstand bag Lewis Hamiltons 1m41,252s i F1 i 2020.
Trods denne forskel var 2020’s DTM-biler de hurtigste nogensinde på papiret, idet de brød 300 km/t i fartfælderne. Dette følger efter indførelsen af de “Class One-regler”, der deles med Japans Super GT-serie. Ifølge de tidligere regler kunne DTM-biler med V8-motor køre 270 km/t, men skiftet til firecylindrede turbomotorer har givet et betydeligt spring i ydeevne.
WTCR
Jean-Karl Vernay, Leopard Racing Team Audi Sport Audi RS 3 LMS
Foto af: Leopard Racing Team Audi Sport Audi RS 3 LMS
Foto af: Alexander Trienitz
Topfart: 260 km/t / 161 mph ca.
Acceleration: 0-100km/h på 4,5s
World Touring Car Cup (kendt som World Touring Car Championship indtil 2018) består af biler, der følger TCR-reglementet. Disse skal være baseret på fire- og femdørs produktionsbiler, der sælges i et antal på over 5.000 om året, med kraft fra 2,0-liters turbomotorer med turbolader. Som det er tilfældet i mange serier, anvender WTCR Balance of Performance-foranstaltninger for at sikre, at der er tæt løb i hele feltet.
Kraften er begrænset til 360 hk (365 hk), og hastighederne når typisk op på 260 km/t. I 2020 tog Esteban Guerrieri pole position på Hungaroring med en tid på 2m05,705s med en gennemsnitshastighed på 125,5 km/t, selv om det foregik i vådt vejr. Da F1 sidst gennemførte en våd kvalifikationssession på samme bane, var Lewis Hamilton på pole position for Mercedes efter en 1.35,658 mdr.-omgang, hvilket giver lidt perspektiv, om end ikke det fulde billede.
WRC
Sébastien Ogier, Julien Ingrassia, Toyota Gazoo Racing WRT Toyota Yaris WRC
Foto af: McKlein / Motorsport Images
Topfart: 200 km/t / 124 mph ca.
Acceleration: afhængig af underlaget
I 2017 blev en etape af WRC Rally Sweden aflyst på grund af frygt for, at den nyeste generation af biler – som havde mere kraft, bedre aerodynamik og centerdifferentialer – kørte for hurtigt til at blive betragtet som sikker. Ott Tanak gennemførte 9. specialetape med en gennemsnitshastighed på 85,65 mph (137,84 km/t), og FIA’s rallychef Jarmo Mahonen sagde dengang, at alt over 80,78 mph (130 km/t) var “for hurtigt”.
Denne slags hastigheder er ingenting sammenlignet med det, man ser i andre former for motorsport, selv om det at sætte banekørsel op mod rallykørsel i denne forstand virkelig er som at sammenligne æbler og appelsiner. Rallykørere har langt mindre vejgreb at arbejde med, og det er en helt anden udfordring at køre den samme bane omgang efter omgang end at få hvert eneste hjørne beskrevet i fart af en medkører med kun få minutters varsel.
Kris Meeke har rekorden for den højeste gennemsnitshastighed i løbet af et World Rally Championship-arrangement, idet han i gennemsnit kørte 126,62 km/t i sin Citroen DS3 WRC i Rally Finland i 2016.
V8 Supercars
Race winner Shane van Gisbergen, Triple Eight Race Engineering Holden
Foto af: Edge Photographics
Topfart: 300 km/t / 186 mph ca.
Supercars Championship er en touringcar-kategori, der er baseret i Australien, med en årlig runde i New Zealand og lejlighedsvise begivenheder, der tidligere er blevet afholdt i Kina, USA og De Forenede Arabiske Emirater. Ifølge reglementet skal bilerne være baseret på produktionsbiler med frontmotor og baghjulstræk, som har fire sæder og sælges i Australien, og i 2020 bestod feltet udelukkende af Ford Mustang GT’er og Holden Commodores.
Bathurst 1000 – et løb på 1.000 km – er højdepunktet i kalenderen for Supercars Championship, og banerekorden blev sat af Scott McLaughlin i 2019 med en omgang på 2m03,378s svarende til en gennemsnitshastighed på 181,29 km/t (112,65 mph) rundt på den 6,213 km lange bane. Ned ad Conrod-retningen når bilerne typisk tophastigheder på omkring 300 km/t.
WEC
#36 Alpine A480 LMP1: André Negrão, Nicolas Lapierre, Matthieu Vaxiviere
Foto af: André Negrão, Nicolas Lapierre, Matthieu Vaxiviere
Foto af: Alpine A480 LMP1: André Negrão, Nicolas Lapierre, Matthieu Vaxiviere
Alpine
Topfart: 345 km/t / 214 mph ca. (LMP1)
Med start i 2021 vil World Endurance Championship blive opdelt i fire kategorier: Hypercars, LMP2, LMGTE Pro og LMGTE Am. Dette repræsenterer et stort skift væk fra den hidtidige struktur, hvor LMP1-biler (og mere specifikt hybriddeltagerne i denne klasse) har skubbet grænserne for hastighed i de seneste år.
Kamui Kobayashi satte omgangsrekorden i kvalifikationen til 24-timers Le Mans i 2017, da han kørte en 3m14.791s-runden rundt på den 13,626 km lange Circuit de La Sarthe, hvilket svarede til en gennemsnitshastighed på 251,9 km/t for hans Toyota TS030 HYBRID.
I 2020 var den ikke blevet overgået, selv om Rebellion Racings Bruno Senna på et tidspunkt kørte med svimlende 347,8 km/t i fartfælderne. I LMP2 ramte Nicholas Foster 338,1 km/t for Eurasia Motorsport, Alexander Lynn ramte 305,6 km/t for Aston Martin i GTE Pro-klassen, og Giancarlo Fisichella noterede 303,9 km/t for AF Corse i GTE Am. Så selv om de ikke accelererer lige så hurtigt som F1-biler, er deres tophastigheder ikke milevidt fra dem.
Det er vigtigt at bemærke, at alle disse tal kommer med det forbehold, at WEC-bilernes præstationer i alle klasser er stærkt reguleret for at sikre, at der er tæt løb. Efter at Porsche trak sig ud af WEC i slutningen af 2017, udviklede de en uhøjtidelig version af deres prototype-racer, som blev døbt 919 Hybrid Evo. Den modificerede bil ødelagde flere omgangsrekorder, herunder en 1.41,77 mdr. på Spa, der holdt, indtil den blev overhalet af Lewis Hamilton i kvalifikationen til Belgiens Grand Prix i 2020. Den smadrede også Stefan Bellofs 35 år gamle omgangsrekord på Nürburgring i 2018, idet den gennemførte en omgang på Nordschleife på 5m19,546s ved en gennemsnitshastighed på 234,67 km/t (145,82 mph) og tog næsten et minut fra den tidligere rekord.
Super Trofeo
Bane action
Foto af:
Foto af: Lamborghini Super Trofeo
Topfart: 325 km/t / 201 mph
Acceleration: Super Trofeo er en single-make-serie, hvor konkurrenterne kører mod hinanden i identiske Lamborghini Huracans. Der er separate udgaver af serien i Europa, Asien og Nordamerika, og sæsonen kulminerer med en verdensfinale, der afholdes på en anden bane hvert år.
Lamborghini Huracan Super Trofeo – som er baseret på produktionsversionen af den vejgående superbil – siges at yde 620 hk fra sin 5,2-liters V10-motor. 0-62 mph tager 3,2 sekunder, og 0-124 mph klares på 9,9 sekunder på vej til en topfart på 202 mph.
Isle of Man TT
Peter Hickman
Foto af: Isle of Man TT
Topfart: 322 km/t / 200 mph ca.
Isle of Man TT har ry for at være et af de farligste løb i verden, hvor rytterne jager jævnligt 200 mph i sektioner af Snaefell Mountain Course. I 2015 kørte Kawasaki-køreren James Hillier kortvarigt 206 mph (331,5 km/t) på sin Ninja HR2, hvilket han gjorde på Sulby Straight – en sektion af offentlig vej med en hastighedsgrænse på 30-40 mph for almindelige biler – under en paraderunde.
Den samlede omgangsrekord indehaves af Peter Hickman, der i 2018 kørte 135,452 mph (217,989 km/t) i gennemsnit rundt på den 37,73 mil lange bane på en BMW S 1000 RR i 2018. Hickman satte benchmark på sin sidste omgang i det seks omgange lange TT Senior-løb.
Top Fuel
Gary Scelzi vinder Top Fuel
Foto af: Motorsport Images
Topfart: 530 km/t / 329 mph ca.
Acceleration: 0-530 km/t på 3,7 sekunder
The National Hot Rod Association (NHRA) blev oprettet i 1951: Dengang kunne dragracere nå hastigheder på 140 mph på omkring ni sekunder, hvilket er den slags acceleration, som nogle moderne, vejlegale superbiler kan opnå komfortabelt.
I dag kan NHRA’s Drag Racing Series dog prale af de hurtigst accelererende biler i verden. Den højeste kategori er Top Fuel, hvor bilerne er drevet af en supercharged, brændstofindsprøjtet motor baseret på Chryslers Hemi-design. Top Fuel-dragster bruger 15 galloner nitromethanbrændstof på få sekunder og er i stand til at opnå hastigheder på over 531 km/t (330 mph) og tilbagelægge en dragstribe på 1.000 fod på under 3,7 sekunder fra en stående start.
I 2019 satte Brittany Force rekorden for det hurtigste løb i NHRA’s historie med en tid på 3,569 sekunder og en topfart på 338,17 mph (544,23 km/t) ved målstregen i sin Advance Auto Parts Top Fuel-maskine.