At se objektivt på sig selv er en virkelig vanskelig opgave og kræver ofte, at den enkelte så at sige tager et skridt tilbage fra sit liv. Det kræver dyder som ydmyghed, tålmodighed, brutal ærlighed, selvdisciplin og så meget mere, så du til sidst kan nå til et punkt, hvor du kan træffe beslutninger på højt niveau, der vil hjælpe dig med at vokse i dit overordnede liv i modsætning til at være underlagt dine følelsers og laster.

Jeg har personligt set resultatet af at blive for knyttet til sit liv og blive så optaget af omstændighederne, at man mister overblikket over det større billede og det, der faktisk betyder noget. Slutresultatet er ikke kønt, uanset om det drejer sig om at håndtere forholdet til ens eget jeg eller om at håndtere et intimt forhold. Manglende fokus på at blive objektiv i sit liv medfører unødig lidelse og en forkalkning af ens tankegang.

Hvad betyder det at være objektiv i forhold til sig selv?

At være objektiv i forhold til sig selv og sit eget liv er i bund og grund ikke at hæfte sig ved det, der faktisk foregår i ens liv.

Hvad mener jeg helt præcist med dette på et praktisk plan?

Lad mig give dig nogle eksempler:

Det er evnen til at se dig selv blive udisciplineret i f.eks. din kost og tillade dig selv at bevæge dig mod en tilstand af disciplin, simpelthen gennem opmærksomhed. Du kan begynde at spise sundere, blot ved at tage et objektivt syn på din usunde omstændighed over tid.

Det er evnen til at forstå, hvornår du er ved at komme op at skændes med din kæreste, og afbryde det ubevidste mønster, der konsekvent dukker op. Du er i stand til at løsrive dig fra muligheden for at få et skænderi og vælge at reagere på en anden måde.