Næsten et år efter, at det blev annonceret, har USA’s regering, som har besluttet at forbyde Huawei, besluttet at forbyde Huawei.USA’s regerings forbud mod Huawei er ikke blevet håndhævet
I maj 2019 traf den amerikanske regering den ekstraordinære beslutning at forbyde amerikanske virksomheder at købe udstyr fra den kinesiske teknologigigigant Huawei på grund af bekymringer om, at dens teknologi udgjorde en national sikkerhedsrisiko. Men næsten et år senere er forbuddet stadig ikke trådt i kraft. I stedet modtog Huawei tidligere på måneden sin fjerde “midlertidige” licens til fortsat at drive virksomhed i USA.
Det viser sig, at det er mere kompliceret at udrede den internationale telekommunikationsindustri, end det lyder.
Hvor forbuddet blev bekendtgjort, hvis amerikanerne overhovedet kendte til Huawei, var det på grund af virksomhedens smartphone-forretning. På et relativt kedeligt smartphone-marked introducerede Huawei telefoner med kraftige zoomobjektiver, og selskabet introducerede endda en foldbar telefon, der kunne have givet Samsung kamp til stregen.
Men Huaweis smartphone-industri er kun en lille del af den forretning, som selskabet laver i USA. Langt størstedelen af dets forretning her er netværksudstyr, og selskabet er dybt forankret i det amerikanske tech-økosystem. I 2019 tegnede Huawei sig for 29 % af det globale marked for telekommunikationsudstyr og solgte udstyr, der bruges til at bygge mobilmaster og forbinde smartphones til internettet. Dets to nærmeste konkurrenter, Nokia og Ericsson, tegnede sig tilsammen for 30 % af markedet. Ingen enkelt virksomhed fremstiller mere netværksudstyr end Huawei. Noget af dette udstyr er ikke engang fremstillet af amerikanske producenter.
Den amerikanske regering insisterer stadig på, at man ikke kan stole på virksomheden med hensyn til at forbinde sine borgere. Den amerikanske efterretningstjeneste hævder, at selskabet kan bruge “bagdøre”, der er designet til retshåndhævelse, til at få adgang til de netværk, som dets hardware er installeret i. Huawei benægter påstandene.
Dette sætter amerikanske netværksudbydere i en svær situation. Huaweis hardware er en afgørende komponent i 5G-udrulningen. Mobilselskaberne er allerede begyndt at reklamere for deres 5G-netværk og lover hurtigere downloadhastigheder, men også transformative forbindelser, der kan muliggøre intelligente byer og forbundne biler. Nogle teleselskaber brander endda opgraderingen som en del af den “fjerde industrielle revolution.”
For at netværksudbydere som Verizon, AT&T og T-Mobile kan udbygge deres 5G-netværk, skal de eksisterende master opgraderes med hardware, som kun få virksomheder ud over Huawei fremstiller. Fordi det spektrum, som 5G anvender, ikke trænger lige så godt ind i bygninger som ældre netværk, skal der bygges flere tårne for at dække det samme område. Det kan betyde millioner af nye tårne, som også skal bruge Huaweis (eller en konkurrents) udstyr.
Det er en logistisk udfordring at skifte til et Huawei-alternativ. I februar meddelte Huawei, at det havde flere kontrakter på plads til at bygge 5G-netværk end nogen af dets næstnærmeste rivaler, Ericsson og Nokia, hvilket afspejler, hvor dybt forankret Huawei allerede er. Netværkshardware fra konkurrerende leverandører er ikke krydskompatibel, så mobilnetværk har en tendens til at holde sig til den leverandør, de allerede har.
Opgradering til 5G er allerede dyrt, men netværkene kan ikke opgive 4G-systemerne, så snart deres tårne er opgraderet. Nogle brugere har stadig 4G-telefoner, og de langsommere netværk har en tendens til at fungere som en nødløsning, hvis kunderne ikke kan få et godt signal. Hvis man skifter leverandør, vil det betyde, at 5G-tårnene ikke er kompatible med det ældre 4G-udstyr. Netværkene vil være nødt til at udskifte deres 4G-teknologi med udstyr fra deres nye leverandør for at bevare interoperabiliteten. Dette øger kun udgifterne til opgradering.
Udgifterne ved at udskifte Huawei er så høje, at det har krævet statslig indgriben. Tidligere på måneden underskrev Trump-administrationen en lov, der vil give 1 milliard dollars til at refundere mindre teleselskaber, der skal erstatte eksisterende Huawei-teknologi med ny hardware fra konkurrenterne. Den samme lov forbyder også, at føderale midler bruges til at købe Huawei-udstyr (samt udstyr fra ZTE, en anden kinesisk producent).
Denne 1 milliard dollars er en dråbe i havet sammenlignet med de samlede omkostninger ved at opgradere netværksinfrastruktur. I 2018 brugte de fire største amerikanske trådløse selskaber i USA tilsammen 55 milliarder dollars på at opgradere deres netværk – og det var før de nye regler for brugen af Huawei-produkter. Den føderale finansiering kan helt sikkert hjælpe netværksudbydere i landdistrikterne, men omfanget af opgradering af mobilnetværk kan koste betydeligt mere, end lovforslaget giver.
Der er også et spørgsmål om, hvorvidt Ericsson og Nokia er rustet til at konkurrere med Huawei. Ingen af de to selskaber har den skala eller de ressourcer i deres netværksforretning, som Huawei har. Den kinesiske regering har kanaliseret penge og skattelettelser ind i Huawei for at styrke virksomhedens globale tilstedeværelse. USA’s justitsminister Bill Barr har endda luftet idéen om, at USA skal opkøbe Ericsson og Nokia “enten direkte eller gennem et konsortium af private amerikanske og allierede virksomheder”, selv om idéen ikke har fået megen seriøs støtte.
Opgradering af USA’s infrastruktur til 5G er dyrt. Det er endnu dyrere at udskifte Huaweis netværksudstyr med en konkurrent. Og selv hvis USA forpligter sig fuldt ud til skiftet, har Huaweis konkurrenter måske ikke ressourcerne eller omfanget til at levere det udstyr, der er nødvendigt for at udrulle opgraderingerne efter samme tidsplan.
Amerikanske netværk kan leve uden Huawei. Men det vil sandsynligvis bremse udrulningen af 5G-netværket. Selv Ericssons administrerende direktør Borje Ekholm sagde under et interview i februar, at Huawei-situationen har skabt “usikkerhed”, der kan bremse indførelsen, mens netværksoperatørerne forsøger at finde ud af den bedste og mest omkostningseffektive vej frem.
Foreløbig er forbuddet mod amerikanske virksomheder, der bruger Huawei-udstyr, blevet udsat til den 15. maj, men handelsministeriet søger offentlige input om, hvorvidt den midlertidige licens skal forlænges igen. Dette vil give netværksoperatører en chance for at veje ind på, om de er i stand til at afskære Huawei helt. Der er endnu ingen indikator for, hvordan netværksoperatørerne vil reagere, men hvis det sidste år er nogen indikation, kan der stadig gå et stykke tid, før USA kan følge sin plan om at sparke Huawei til hjørne.