Den største årsag til den globale opvarmning er al den kuldioxid, vi har udledt i atmosfæren siden begyndelsen af den industrielle tidsalder. Drivhusgassen fastholder varmen i atmosfæren og øger temperaturen på Jorden. Alligevel skyldes omkring en fjerdedel af den opvarmning, vi har haft indtil nu, en mindre berygtet drivhusgas: metan, den vigtigste bestanddel af naturgas. Metan var ikke noget stort problem for 20 år siden, men det har ændret sig siden 2007, da metanemissionerne er accelereret og steg kraftigt i 2014 og igen i 2018.

Forskerne ved stadig ikke præcis, hvad der foregår, og de står over for en presserende udfordring med at finde ud af det. Metan er en langt mere potent drivhusgas end CO2, selv om den kun holder sig omkring et årti i atmosfæren, hvorimod CO2 holder sig i et par århundreder. En fortsat stigning i mængden af metan i luften kan let ophæve alle de fremskridt, vi gør på kort sigt med hensyn til at reducere CO2-emissionerne. Metan er den lavthængende frugt i bestræbelserne på at bekæmpe planetarisk opvarmning.

Denne gas har også været i nyhederne af politiske årsager, da Donald Trumps administration har taget skridt til at ophæve regler, der kræver, at selskaber, der anvender fossile brændstoffer, skal overvåge og udbedre metanlækager, på trods af mange selskabers modstand. Produktionen af fossile brændstoffer bidrager også til metanemissioner, og nogle undersøgelser har peget på hydraulisk frakturering, især i USA, som den sandsynlige årsag bag den seneste stigning i emissionerne. Det er bestemt mistænkeligt, at fracking blev sat i gang i stor stil omkring 2007, netop som metanbølgen begyndte. Andre nyere undersøgelser bestrider imidlertid denne konklusion, og de tyder på, at USA’s metanemissioner har ændret sig meget lidt i løbet af de sidste 15 år.

Mere bekymrende er andre metankilder, som mennesket har langt mindre kontrol over. Et internationalt konsortium af forskere har fulgt emissionerne med detaljerede målinger i Arktis, Europa og troperne samt med modelleringsundersøgelser. Det, som de har fundet, tyder på, at den kraftige stigning i metanmængden siden 2007 hovedsagelig synes at være et resultat af øgede biogene emissioner, hovedsagelig i troperne. Blandt flere faktorer er denne aktivitet blevet fremskyndet af opvarmning af temperaturen og øget nedbør, der har medført en udvidelse af tropiske vådområder. Yderligere stigninger i emissionerne kommer fra landbrugsdyr, herunder køer, får og geder.

At vende denne tendens i metanemissionerne er nu sandsynligvis den mest presserende udfordring i kampen mod den globale opvarmning, endnu mere end det fortsatte behov for at bekæmpe CO2-emissionerne. I en vigtig vurdering, der blev offentliggjort for nylig, er der delte meninger om, hvad der kan gøres. Den dårlige nyhed er, at det kan være praktisk talt umuligt at reducere emissionerne fra sumpede vådområder og køer.

Men der er også gode nyheder.

Mange andre metankilder skulle ikke være for svære at håndtere, især emissioner fra produktion af kul og gas, gaslækager i byerne, lossepladser og rensningsanlæg. Nye teknologiske anordninger som f.eks. køretøjsmonterede lækagesøgere og droner gør det meget lettere at lokalisere de største emissionskilder, som derefter kan elimineres. Lossepladser kan dækkes. Brændstofindustrien må også erkende behovet for at reducere lækager af naturgas for at bevare dens ry som en grøn energikilde. Metanemissionerne kan også reduceres ved ikke at brænde afgrødeaffald, som det er almindeligt i Afrika og i Syd- og Østasien.

Vores succes med at tackle CO2-emissionerne har været elendig. Efter 40 års debat var emissionerne sidste år højere end nogensinde før. Men metan er et andet problem, som måske er endnu mere presserende.

Hvis vi ikke kan reducere metanemissionerne, vil ethvert forsigtigt fremskridt, som vi gør med hensyn til kuldioxid, blive annulleret.-Bloomberg

Læs også: Klimaforandringer koster os ikke kun miljøet, men også en pæn skilling

Abonner på vores kanaler på YouTube & Telegram