En af de største ironier i denne tid er, at selv om forskellige gadgets som smartphones og netbooks giver dig mulighed for at multitaske, ser det ud til, at du aldrig får tingene gjort. Du er fanget i travlhedens fælde. Der er bare for meget arbejde at gøre på en dag, at du nogle gange ender udmattet med halvfærdige opgaver.
Problemet ligger i, hvordan vi holder vores energiniveau højt, så vi sikrer, at du afslutter mindst én af dine vigtigste opgaver for dagen. Der er bare ikke nok timer i en dag, og det er ikke muligt at være produktiv hele tiden.
Du har brug for mere end tidsstyring. Du har brug for energistyring
Fjern tanken om, at du skal være et “morgenmenneske” for at være produktiv
Hvor mange gange har du hørt (eller læst) dette råd – vågn tidligt op, så du kan klare alle de opgaver, der er til rådighed. Der er ikke noget galt med det råd. Det lugter faktisk af sund fornuft – start tidligt, bliv tidligt færdig. Sagen er bare den, at denne teknik alene ikke vil fungere for alle. Især ikke med folk, der ikke er morgenløjer.
Jeg burde vide det, fordi jeg engang blev vildledt med den idé, at jeg vil være mere produktiv, hvis jeg står ud af sengen kl. 6 om morgenen. Som de fleste af jer Lifehackers er jeg altid på udkig efter produktivitetshacks, fordi jeg har mange ting på min tallerken. Jeg arbejder på fuld tid som redaktør for et nyhedsbureau, mens jeg samtidig passer min sidevirksomhed som content marketing strategist. Jeg er også rejseblogger, og ja, jeg glemte, at jeg også har et liv.
Jeg læser en masse produktivitetsbøger og blogs for at finde måder at få mest muligt ud af mine 24 timer på. De fleste historier om produktivitet understreger at vågne tidligt op. Så det gjorde jeg – og jeg var en stor fiasko i den afdeling – både med hensyn til at stå tidligt op og slutte tidligt.
Determiner dine “peak hours”
Energistyring begynder med at lede efter dine mest produktive timer på en dag. At blive indstillet på dit kropsur sker ikke med det samme, men der er en måde at gøre det på.
Overvåg dine arbejdsvaner i en uge, og noter de tidspunkter, hvor det lykkedes dig at udføre det meste arbejde. Læg også mærke til, hvad du føler i disse timer – føler du dig energisk eller sløv? Overvåg dette, og du vil senere finde et mønster.
Mit eksperiment med at være en morgenlarsen viste, at det at ignorere mit kropsur og bare gøre det ved at disciplinere mig selv til at vågne før kl. 8 om morgenen vil skubbe mig til at være mere produktiv. Jeg troede, at ved at skrive blogindlæg og andre rapporter om morgenen ville jeg være færdig ved middagstid og bruge min frokostpause til en hurtig træningssession. Det skete aldrig. Jeg var søvnig, distraheret og kunne ikke skrive jack før kl. 10.00.
Det var faktisk et eksperiment, som jeg ikke skulle have prøvet, for jeg burde vide bedre. Jeg har trods alt skrevet for mit levebrød i de sidste 15 år, og jeg har gang på gang observeret, at jeg skriver mere – og bedre – om eftermiddagen og om aftenen efter aftensmaden. Jeg er en natteugle. Jeg kan lige så godt acceptere det og arbejde rundt om det.
For nylig var jeg så opstemt af en bestemt idé, at jeg – selv om jeg er træt hjemme fra arbejde – tog min netbook frem, skrev og offentliggjorde et blogindlæg på 600 ord inden kl. 23.00. Det er lidt ekstremt og et af mine sjældne energiudbrud, men det fungerer for mig.
Blokér de energirige timer
Når du har en fornemmelse af det energirige tidspunkt, kan du derefter forme din tidsplan, så dine andre mindre vigtige opgaver bliver planlagt enten før eller efter dette udpegede produktive tidspunkt.
Blokér dem ud i din kalender, og brug de energirige timer til dine højt prioriterede opgaver – især dem, der kræver mere af din mentale energi og dit fokus. Du skal også bruge disse timer til enhver opgave, der vil bringe dig tættere på dit livsmål.
Hvis du er et morgenmenneske, kan du måske planlægge de fleste forretningsmøder før frokosttid, da det er vigtigt at holde dit sind skarpt og fokuseret. Men intet er fastlagt i sten. Nogle gange er du nødt til at ofre disse produktive timer for at tage dig af andre personlige ting – f.eks. hvis du eller dine familiemedlemmer er syge, eller hvis du skal deltage i din søns dimission.
Det sagt, skal du bare huske at holde disse produktive tidspunkter i din kalender. Du kan tillade dig nogle undtagelser, men hold dig så vidt muligt til denne tidsplan.
Der er ingen rigtig eller forkert måde at bruge denne energistyringsteknik på, fordi alt afhænger af dine egne personlige omstændigheder. Det, du skal huske, er, at du skal acceptere det, der virker for dig – og ikke det, som andre produktivitetsguruer siger, du skal gøre.
Det er nøglen til tidsstyring at forstå dit eget kropsur. Uden den ender du med at blive udmattet og jagter en uendelig cyklus af opgaver og frustrationer.
Featured photo credit: Collin Hardy via unsplash.com