• Yvonne Glasgow
• 27. august 2020, 8:00am EDT

At se på eller endda holde slanger kan være en spændende oplevelse for nogle mennesker. Men hvis du ikke er bekendt med dette særlige krybdyr, kan det være, at du føler dig truet, når en slange stikker sin tunge i din retning! Der er dog faktisk ingen grund til bekymring.

Slanger og deres sanser

Alle væsener har unikke sanser, som er tilpasset til deres overlevelse. Nogle har et overlegent syn, hørelse, smag, følesans eller – som slangen – lugtesans. Vidste du, at slanger stikker deres tunge ud for at forbedre deres lugtesans?

Ja, slanger bruger ofte deres tunge for at kompensere for deres dårlige syn og hørelse. Det betyder nu ikke, at slangernes næser ikke fungerer; men deres smagssans er direkte forbundet med deres lugtesans og fungerer således i kombination med det, der kaldes “Jacobsons organ”, en plet af sanseceller. Da deres tunge kun besidder nogle få udvalgte smagsløg, viser dette særlige organ sig at være ganske nyttigt for dem.

For bedre at forstå, hvordan det hele fungerer, hjælper det at forestille sig det hele i en række trin.

1. Først stikker slangen sin tunge ud, svinger den i luften og samler små partikler op, som alle indeholder forskellige lugte.
2. Næst, når slangen har “smagt” på luften, trækker den sin partikelbeklædte tunge tilbage. Spyttet skubber partiklerne ind i Jacobsons organ.
3. Endeligt bruger slangen organet til at afgøre, om der er fare, mad eller romantik i luften.

Og i øvrigt findes Jacobsons organ ikke kun inde i slanger. Det er også kendt som vomeronasalorganet og fungerer også som en del af lugtesystemet hos nogle andre krybdyr og endda også hos nogle pattedyr og padder.

Mennesker vs. slanger (lugtesansen)

Mennesker kan også snuse til molekyler i luften. Desværre er vores lugtesans dog ikke helt på højde med slangens. Det er f.eks. usandsynligt, at du kan få et strejf af den lækre kage, der står på en tallerken to huse væk, fra din forhave. Men slangen kan faktisk lugte byttet fra denne afstand. Imponerende, ikke sandt?

Derimod er vores lugtesans stadig ret stærk. Vidste du, at når vi snuser til luften, stimulerer de molekyler, vi opfanger, lugtcellerne i vores bihuler, som derefter sender oplysninger til vores hjerne, så den kan afgøre, hvor duften stammer fra?

Det er præcis det samme, som slangens vomeronasale organ gør, bortset fra at det er dens flakkende tunge, der sætter processen i gang. Når de opfangede kemikalier finder vej ind i organet, sendes der billeder til slangens hjerne, der fortæller den, hvad disse særlige lugte er.

Nu ved du, at næste gang en slange stikker tungen ud efter dig, tænker den ikke nødvendigvis på at spise dig. Og selv hvis den bider dig, er det mere sandsynligt, at det sker af frygt end af sult (medmindre den er meget, meget sulten).