Et integreret bibliotekssystem, eller ILS, er et virksomhedsplanlægningssystem for et bibliotek, der bruges til at registrere de genstande, der ejes, de ordrer, der er afgivet, de regninger, der er betalt, og de lånere, der har lånt.

Et ILS består normalt af en relationel database, software til at handle på denne database og to grafiske brugergrænseflader (en for lånere og en for personale). De fleste ILS adskiller softwarefunktionerne i særskilte programmer kaldet moduler, som derefter integreres i en samlet grænseflade. Eksempler på moduler omfatter: indkøb (bestilling, modtagelse og fakturering af materialer), katalogisering (klassificering og indeksering af materialer), cirkulation (udlån af materialer til lånere og modtagelse af dem tilbage), serials (sporing af tidsskrifter og aviser) og OPAC (offentlig grænseflade for brugerne). Hver låner og hvert emne har et unikt ID i databasen, som gør det muligt for ILS at spore dets aktivitet.

Større biblioteker bruger ILS til at bestille og erhverve, modtage og fakturere, katalogisere, udlevere, spore og sætte materialer på hylder. Mindre biblioteker, f.eks. private hjem eller små organisationer og institutioner (f.eks. kirker og synagoger), giver ofte afkald på de udgifter og den vedligeholdelse, der kræves for at drive et ILS, og bruger i stedet et enklere biblioteksdatasystem, som har begrænsede funktioner.

Generelle informationssøgningssystemer er blevet mere avancerede. Søgemaskiner som Google og online-sælgere som Amazon har skabt brugervenlige interaktive systemer, som virker mere attraktive for brugerne. Biblioteksverdenen gør også en indsats for at udvikle mere sofistikerede, brugervenlige systemer, der er udstyret med en fødereret søgemaskine. En fødereret søgemaskine kan hente oplysninger fra flere abonnementsbaserede databaser (deep web), biblioteksbeholdninger og generelle webkilder med én søgeforespørgsel. Biblioteksmiljøer ser også i stigende grad på open source-programmer.

Historie

Integrerede bibliotekssystemer (ILS) blev ofte kaldt biblioteksautomatiseringssystemer eller automatiserede systemer i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Før computerne kom frem, brugte bibliotekerne normalt et kortkatalog til at indeksere deres bestande. Computere blev brugt til at automatisere kortkataloget, deraf betegnelsen automatiseringssystem. Automatisering af kataloget sparer det arbejde, der er forbundet med at genbruge kortkataloget, holde det ajour med hensyn til samlingen osv. Andre automatiserede opgaver omfatter ud- og indtjekning af bøger, generering af statistikker og rapporter, anskaffelser og abonnementer, indeksering af tidsskriftsartikler og linking til dem samt sporing af interbibliotekslån.

Siden slutningen af 1980’erne har vinduer og multi-tasking gjort det muligt at integrere forretningsfunktioner. I stedet for at skulle åbne separate programmer kunne bibliotekspersonalet bruge et enkelt program med flere funktionsmoduler.

Da internettet voksede, tilbød ILS-leverandørerne flere funktioner i forbindelse med internettet. Større ILS-systemer tilbyder nu webbaserede portaler, hvor biblioteksbrugere kan logge ind for at se deres konto, forny deres bøger og blive godkendt til at bruge onlinedatabaser.

OPAC (Online Public Access Catalog)

Et Online Public Access Catalog (ofte forkortet OPAC eller blot bibliotekskatalog) er en onlinedatabase over materialer, der opbevares af et bibliotek eller en gruppe af biblioteker. Brugere søger typisk i et bibliotekskatalog for at finde bøger, videoer og lydoptagelser, der ejes eller er licenseret af et bibliotek.

Første onlinekataloger

Selv om der fandtes en håndfuld eksperimentelle systemer allerede i 1960’erne, blev de første store onlinekataloger udviklet på Ohio State University i 1975 og på Dallas Public Library i 1978.

Disse og andre tidlige onlinekatalogsystemer havde en tendens til at afspejle de kortkataloger, som de skulle erstatte. Ved hjælp af en dedikeret terminal eller en telnet-klient kunne brugerne søge i en håndfuld forudbestemte indekser og bladre i den resulterende visning på stort set samme måde, som de tidligere havde navigeret i kortkataloget.

I løbet af 1980’erne voksede antallet og raffinementet af online-kataloger. De første kommercielle systemer dukkede op, og ved udgangen af årtiet ville de i vid udstrækning erstatte hjemmebyggede systemer. Bibliotekskatalogerne begyndte at tilbyde forbedrede søgemekanismer, f.eks. grundlæggende søgeordssøgning, samt hjælpefunktioner, f.eks. mulighed for at tilbageholde udlånte emner.

På samme tid begyndte bibliotekerne at udvikle applikationer til automatisering af indkøb, katalogisering og udlån af bøger og andre biblioteksmaterialer. Disse applikationer, der tilsammen er kendt som et integreret bibliotekssystem (ILS) eller et biblioteksforvaltningssystem, omfatter ofte et bibliotekskatalogmodul som den offentlige grænseflade til systemets bestand.

Stagnation og utilfredshed

I 1990’erne var der en relativ stagnation i udviklingen af onlinekataloger. Med fremkomsten af internettet overgik bibliotekskatalogets grænseflader gradvist fra terminaler til webbrowsere og ville med tiden inkorporere links til online ressourcer, bogomslag og andre funktioner, der havde til formål at forbedre grænsefladen. Den underliggende søgeteknologi i de fleste bibliotekskatalogsystemer udviklede sig dog ikke meget mere end dem, der blev udviklet i 1980’erne.

På samme tid begyndte organisationer uden for bibliotekerne at udvikle mere sofistikerede informationssøgningssystemer. Websøgemaskiner som Google og populære e-handelswebsteder som Amazon.com leverede enklere, men mere kraftfulde systemer baseret på probabilistiske og vektorbaserede forespørgsler.

Da biblioteksbrugere er blevet mere og mere vant til disse websteder og søgemaskiner, er de blevet mere og mere utilfredse med de vanskelige og til tider uigennemskuelige søgemekanismer i ældre bibliotekskatalogsystemer. Dette har til gengæld ført til højlydt kritik af disse systemer inden for selve biblioteksverdenen og i de seneste år til udvikling af nyere (ofte kaldet “næste generation”) kataloger.

Næste generation af kataloger

Den nyeste generation af bibliotekskatalogsystemer adskiller sig fra tidligere OPAC’er ved at anvende mere sofistikerede søgeteknologier, især facetsøgning og funktioner, der sigter mod større brugerinteraktion og deltagelse i systemet, herunder tagging, anmeldelse og RSS-feeds.

De er normalt, men ikke altid, uafhængige af det integrerede bibliotekssystem, med moduler eller drivere, der gør det muligt at synkronisere data mellem de to systemer. Mens ældre onlinekatalogsystemer næsten udelukkende blev bygget af ILS-leverandører, vender bibliotekerne sig i stigende grad mod næste generation af katalogsystemer, der er bygget af virksomhedssøgningsselskaber og open source-projekter, som bibliotekerne selv står i spidsen for.

Fællesskabskataloger

Selv om bibliotekskataloger typisk afspejler et enkelt biblioteks bestande, kan de også indeholde en gruppe eller et konsortium af bibliotekers bestande. Disse systemer, kendt som unionskataloger, er normalt designet til at lette lån af bøger og andre materialer mellem medlemsinstitutionerne via interbibliotekslån. Det største af disse unionskataloger er WorldCat, som indeholder bestande fra over 10.000 biblioteker verden over.

Relaterede systemer

Der findes en række systemer, som har meget til fælles med bibliotekskataloger, men som traditionelt er blevet adskilt fra dem. Bibliotekerne anvender disse systemer til at søge efter emner, der ikke traditionelt er omfattet af et bibliotekskatalog, især tidsskrifts- og avisartikler og digitaliserede materialer.

Disse omfatter bibliografiske databaser – såsom Medline, ERIC, PsycINFO og mange andre – som typisk indekserer tidsskriftsartikler og andre forskningsdata. Der findes også en række applikationer, der har til formål at forvalte dokumenter, fotografier og andre digitaliserede eller digitalt fødte multimedieemner. Især i akademiske biblioteker hjælper disse systemer (ofte kendt som digitale bibliotekssystemer eller institutionelle repositoriesystemer) med at digitalisere arkivmaterialer eller arkivere værker, der er skabt af fakultetet og studerende.

Biblioteksdatasystem

Et biblioteksdatasystem er den software, der anvendes til at katalogisere, spore udlån (hvor det er relevant) og inventarisere et biblioteks aktiver. Det er beregnet til samlinger i hjemmet, kirker, private virksomheder eller andre små til mellemstore samlinger. Større biblioteker vil typisk bruge et integreret bibliotekssystem til at styre de mere komplekse aktiviteter som f.eks. erhvervelser og referencesamtalen.

Software-kriterier

Distribueret software vs. webtjeneste

Biblioteksdatasystemer har tendens til at falde i to tilbud: software, der skal købes på en evig licens eller købes som en abonnementstjeneste. Med distribueret software kan kunden vælge at installere systemet selv eller få det installeret af leverandøren på sin egen hardware og er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af applikationen og dataene eller kan vælge at blive støttet af leverandøren med en årlig vedligeholdelseskontrakt. Nogle leverandører opkræver gebyrer for opgraderinger af softwaren, og andre gør det ikke. Kunder, der abonnerer på en hosted service, uploader data til leverandørens fjernserver via internettet og betaler muligvis et periodisk gebyr for at få adgang til deres data.

Hjælp til indtastning af data baseret på ISBN

Mange applikationer kan reducere en stor del af den manuelle indtastning af data ved at udfylde datafelter baseret på det indtastede ISBN ved hjælp af MARC-standardteknologi via internettet.

Stregkodescanning og -udskrivning

Med det meste software kan brugerne eliminere en del manuel indtastning ved at bruge en stregkodescanner. Men nogle programmer er designet, eller kan udvides med et ekstra modul, til at integrere scannerfunktionalitet. Mens de fleste softwareleverandører tilbyder en eller anden form for scannerintegration, er det ikke alle, der udskriver etiketter med stregkoder.

Eksempler

Open-source

Evergreen

Evergreen er et integreret bibliotekssystem (ILS) af open source-kvalitet, der oprindeligt blev udviklet af Georgia Public Library Service til PINES (Public Information Network for Electronic Services), et landsdækkende konsortium for direkte udlån med over 270 medlemsbiblioteker.

Evergreen-udviklingen begyndte i 2004, da GPLS konstaterede, at ingen tilgængelig ILS-software kunne opfylde PINES’ behov. Evergreen 1.0 blev taget i brug i september 2006.

Evergreen ILS anvendes over hele verden. Ud over PINES omfatter organisationer med levende Evergreen-implementeringer SITKA, et bibliotekskonsortium i British Columbia, Indiana Open Source ILS Initiative, Michigan Library Consortium samt mindre biblioteker som Kent County Public Library i Maryland og Marshall Public Library i Marshall, Missouri. Andre organisationer, der er engageret i Evergreen, omfatter Project Conifer i Ontario, Canada.

De oprindelige kerneudviklere af Evergreen har dannet et kommercielt firma omkring softwaren, Equinox Software, som tilbyder brugerdefineret support, udvikling, migration, uddannelse og rådgivning for Evergreen.

Koha

Koha er et integreret bibliotekssystem (ILS) og var det første open source ILS. Koha blev oprettet i 1999 af Katipo Communications for Horowhenua Library Trust i New Zealand. Den første installation gik i luften i januar 2000.

PMB

PMB (PhpMyBibli) er et fuldt udstyret integreret bibliotekssystem med åben kildekode. Projektet blev iværksat af François Lemarchand i oktober 2002, direktør for det offentlige bibliotek i Agneaux; det vedligeholdes nu af PMB Services (et fransk selskab).

NewGenLib

NewGenLib er et integreret biblioteksstyringssystem, der er udviklet af Verus Solutions Pvt Ltd og Kesavan Institute of Information and Knowledge Management i Hyderabad, Indien. NewGenLib version 1.0 blev frigivet i marts 2005. Den 9. januar 2008 blev NewGenLib erklæret for open source-software under GNU GPL-licensen af Verus Solutions.

Proprietær

• Dynix fra SirsiDynix
• Horizon fra SirsiDynix
• Symphony fra SirsiDynix
• Talis (UK og Irland)
• Unicorn fra SirsiDynix
• Voyager fra Ex Libris, tidligere Endeavor
• Millenium fra Innovative Interfaces, Inc.
• Virtua fra VTLS
• ILMU fra Paradigm Systems og Universiti Teknologi MARA (UiTM)

Se også

• Informationsvidenskab
• Bibliotek
• Biblioteksvidenskab
• Open source
• Søgemaskine

Noter

• Antelman, Kristen, Emily Lynema, og Andrew K Pace. 2006. “Toward a Twenty-First Century Library Catalog,” Information Technology & Libraries 25(3): 128-139.
• Belser, Karl A. 1999. “Integrated Library System Software for Smaller Libraries Part 2., School, Academic and Public Libraries.” Library Technology Reports. 35(4): 365.
• Borgman, Christine. 1996. “Hvorfor er online-kataloger stadig svære at bruge?” Journal of the American Society for Information Science 47(7): 493-503.
• Breeding, Marshall. 2005. “The Systems Librarian”: Re-Integrating the ‘Integrated’ Library System”. Computers in Libraries. 25(1): 28-30.
• Fenner, Audrey. Integration af trykte og digitale ressourcer i bibliotekssamlinger. Binghamton, NY: Haworth Information Press, 2006. ISBN 9780789028341
• Karetzky, Stephen.1998. “Choosing an Automated System.” Library Journal. 123(11): 42-44.
• McGrory, Margaret, Margaret Williams, Margaret Williams, Karen Taylor og Barbara Freeze. 2007. “The Impact of the Integrated Digital Library System on the CNIB Library.” Library Trends. 55(4): 994-1045.
• Moen, William E., og Charles R. McClure. Shared Integrated Library System Cost Study Final Report Narrative. Madison, WI: State of Wisconsin, Department of Public Instruction, 2006. Hentet den 11. januar 2009.
• Rubin, Richard E. Foundations of Library and Information Science. New York: Neal-Schuman Publishers, Inc., 2004. ISBN 9781555704926
• Ryan, T. 2004. “Turning Patrons into Partners When Choosing an Integrated Library System”. Computers in Libraries, 24: 6-9.
• Salter, A. A. 2003. “Integrated Library System Software for Smaller Libraries”, “Library Technology Reports”. 39: ALL.
• Vaughan, J. 2004. “A Library’s Integrated Online Library System”: Assessment and New Hardware Implementation.” Informationsteknologi og biblioteker. 23: 50-57.

Alle links hentet den 3. marts 2018.

• En historisk oversigt over større ILS-leverandører
• MARC Records, Systems and Tools – Network Development and MARC Standards Office, Library of Congress
• Florida Academic Library Services Cooperative
• Cybrarian – Webbaseret integreret biblioteksstyringssoftware baseret på SaaS-model
• Evergreen-projektets websted
• Koha-websted
• NewGenLib – hos Verus Solutions