Selv om du ikke ved meget om blod, ved du sikkert, at det er vigtigt, og at der ville ske noget rigtig slemt, hvis dine større organer ikke fik det. Lægerne har vidst det i lang tid og har et specifikt udtryk for, når blodet forhindres i at komme derhen, hvor det skal hen. Medicinske eksperter har omtalt denne tilstand som iskæmi i hvert fald siden 1800-tallet. Ordet iskæmi kommer af græsk ischein, der betyder “at undertrykke”, og suffikset -emia, som bruges i udtryk, der involverer blod (f.eks. anæmi).

Iskæmi er en mangel på blodforsyning på grund af noget, der forhindrer den rette mængde blod i at nå frem til sin destination. Dette kan ske af en række forskellige årsager, men en af de mest almindelige er en ophobning af kolesterol eller fedt i arterierne (de rør i kroppen, der fører blodet derhen, hvor det skal hen, hvor det skal hen). Dette får arterierne til at stramme sig sammen eller bliver helt blokeret (i form af en blodprop).

Iskæmi kan potentielt opstå overalt, hvor blodet flyder i kroppen, men det er et alvorligt problem, uanset hvor det sker. Grunden til, at iskæmi er så alvorlig, er, at blodet transporterer vigtige proteiner og ilt til væv og organer. Hvis tilførslen af disse næringsstoffer afbrydes, vil større organer lide under mangel, være ude af stand til at udføre cellestofskifte og til sidst dø. Symptomerne på iskæmi er ofte relateret til det organ eller område, der mangler blod. Cerebral (hjerne) iskæmi kan medføre blindhed eller bevidstløshed. Symptomer på myokardiskæmi (hjerteiskæmi) omfatter brystsmerter, kvalme og træthed.

De helbredsproblemer, der forårsages af iskæmi, kan spænde fra utrolige smerter i lemmerne til livstruende medicinske nødsituationer som hjerteanfald eller slagtilfælde. Iskæmi er ikke let at behandle og kræver ofte en større operation eller en større ændring af livsstilen for at løse de nuværende problemer eller forebygge fremtidige helbredsproblemer.