Mange mennesker bliver overraskede, når de opdager, hvor vigtigt det er at lære japanske onomatopoeier for at få en naturlig beherskelse af sproget. Det skyldes, at lydord i de fleste andre sprog normalt kun bruges i meget specifikke sammenhænge. På engelsk er skriftlig onomatopoesi f.eks. generelt begrænset til tegneserier, hvor de giver lydeffekter til forskellige handlinger, f.eks. bonk for en person, der får et slag i hovedet, eller pow for virkningen af et kraftigt slag.
På samme måde er talt onomatopoesi på engelsk for det meste begrænset til babysnak, som en måde at engagere små børn med sjove lyde, der kompenserer for deres begrænsede ordforråd. De mest almindelige eksempler herpå er de forskellige lyde, som dyr laver, f.eks. woof for en hund, meow for en kat og moo for en ko. Der er masser af disse lyde, som børnene alle lærer naturligt, efterhånden som de vokser op, som værende en normal del af deres sprog. Alligevel er det interessant, at de samme børn hurtigt lærer at “vokse fra” denne udtryksfulde del af deres ordforråd, da det generelt anses for at være barnligt i bedste fald og upassende til almindelig tale eller skrift.
Det er dog ikke tilfældet på japansk. Studerende af sproget kommer hurtigt til at se, hvordan onomatopoeia spiller en meget stor og vigtig rolle i den almindelige japanske tale, både for børn og voksne. Lige fra litterære romaner til voksne, der taler forretninger, kan du forvente at støde på en sund dosis onomatopoeia, ligesom du ville støde på andre dele af talen som adjektiver og adverbier. Dette gør det muligt for folk at udtrykke sig på beskrivende konceptuelle måder, som ellers ville være umulige.
Typer af onomatopoeia: Giongo & Gitaigo
Det er vigtigt at bemærke, at japansk onomatopoeia findes i to hovedkategorier. Disse er kendt som giongo og gitaigo, og ved at forstå forskellene mellem dem vil eleverne bedre kunne forstå deres formål og værdi i naturlig japansk.
I tilfældet med giongo er der tale om ord, der repræsenterer eller efterligner en bestemt lyd. Det er det, vi normalt tænker på, når vi henviser til onomatopoeia på engelsk. Sætninger som splish-splash (lyden af plaskende vand) og cock-a-doodle-doo (råbet fra en hane) er direkte efterligninger af, hvordan engelsktalende udtrykker disse lyde fra den virkelige verden. Naturligvis har hver kultur sit eget indtryk af, hvordan disse lyde er. På japansk formidles cock-a-doodle-doo snarere som kokekokkou, mens beep normalt repræsenteres som bii.
Den anden kategori, gitaigo, er en smule anderledes. I modsætning til “lyd”-ordene ovenfor handler gitaigo snarere om mimesis: ord, der repræsenterer ting, som faktisk ikke giver en lyd. F.eks. kan man beskrive en sprækkende hovedpine med udtrykket gingin, mens det at stirre stift på noget eller nogen kan udtrykkes med jii. Denne form for onomatopoesi giver folk mulighed for at udtrykke udseendet, konceptet eller psykologien ved noget på en kortfattet og klart forståelig måde. Dette er en væsentlig grund til, at onomatopoeia er en så uundværlig del af japansk tale og skrift, og det er derfor, at en dedikeret japansk onomatopoeia-ordbog er så vigtig for sprogstuderende, der sigter mod at opnå flydende sprogfærdighed.
En japansk onomatopoeia-ordbog
Japansk onomatopoeia er en helt ny ordbog, der fokuserer på giongo og gitaigo-fraser. Faktisk er det, som det fremgår af mange af posterne i bogen, ikke ualmindeligt, at en sætning har både giongo og gitaigo læsninger (dvs. en “lydlig” betydning og en mere konceptuel “ikke-lydlig” betydning). Da mange af disse ord formidler et spektrum af lyde eller fornemmelser, er de mest relevante engelske ækvivalenter blevet anført for hvert ord, hvilket giver læseren en praktisk forståelse af, hvordan dette farverige sprog bruges.
Og selv om den store mængde onomatopoeiske udtryk på japansk kan virke skræmmende i begyndelsen, vil eleverne snart bemærke, hvordan lydene falder ind i forudsigelige mønstre med hensyn til deres betydning, ligesom de gør på engelsk. Ved at være opmærksom på disse mønstre kan eleverne sætte skub i deres studier og endda foretage kvalificerede gæt om betydningen af ukendte ord. Dette er en naturlig del af sprogindlæringen, og der er få talemåder, der er så kulturelt intime som onomatopoeia.
Derfor håber jeg, at denne ordbog over livlige lyde og mimetiske sætninger tjener dig som en værdifuld reference, når du lærer at læse og tale japansk. Den vil helt sikkert tilføje et helt nyt niveau til din evne til at udtrykke dig på en sjov, beskrivende og naturlig måde.
– Maki Hayasaka
For at sætte skub i dine studier kan du tjekke vores samling af undervisningsmateriale til japansk. Fra traditionel grammatik til internet-slang og gamle ordsprog – vi har alt, hvad du har brug for for at lære japansk effektivt.