VEDDAG, 8. juli 2020 (HealthDay News) — Probiotiske kosttilskud kan måske hjælpe med at lindre depressionssymptomer hos nogle mennesker, viser en ny forskningsoversigt.

Forsker fandt, at forskellige probiotika i syv små kliniske forsøg syntes at forbedre symptomerne hos patienter med klinisk depression – i det mindste på kort sigt.

Undersøgelserne bygger på en voksende forskningsinteresse for den rolle, som tarmsundhed – specifikt balancen mellem de bakterier, der bor der – og hjernens sundhed spiller.

Men eksperter understregede, at probiotikaforsøgene havde en række begrænsninger, og at det er for tidligt at drage nogen konklusioner.

For det første kan en “placeboeffekt” ikke udelukkes, ifølge Sanjay Noonan, der er hovedforfatter på forskningsoversigten.

Og, sagde han, ud over at være små, så har forsøgene ikke set på længere sigt: Alle varede omkring to til tre måneder.

Ifølge Noonan kan der “ikke fremsættes nogen endelige udtalelser” om, hvorvidt mennesker med depression har gavn af probiotika.

“Det ville være gætteri at forsøge at foreslå noget om den langsigtede effekt af probiotisk behandling”, sagde han.

Noonan og hans kolleger på Brighton and Sussex Medical School i England rapporterede resultaterne den 6. juli i tidsskriftet BMJ Nutrition, Prevention & Health.

Probiotika er levende bakterier og gær, der naturligt bor i kroppen. Probiotiske kosttilskud markedsføres som en måde at genoprette en sundere balance af gode bakterier.

Det er især fordøjelsessystemet, der er vært for et stort udvalg af bakterier og andre mikrober — kendt som “tarmmikrobiomet”. Og disse organismer menes at gøre mere end blot at hjælpe med fordøjelsen.

Forskning tyder på, at mikroberne er involveret i alt fra immunforsvar til produktion af vitaminer, antiinflammatoriske forbindelser og endda kemikalier, der påvirker hjernen.

I mellemtiden har en række undersøgelser kædet sammensætningen af tarmmikrobiomet sammen med risikoen for forskellige helbredstilstande. Disse omfatter hjernebaserede tilstande som Alzheimers og autoimmune sygdomme som type 1-diabetes og reumatoid arthritis.

I en undersøgelse fra 2019 fandt forskere, at personer med depression viste forskelle i specifikke tarmbakterier i forhold til personer uden depression. Niveauer af to typer bakterier — Coprococcus og Dialister — blev rapporteret at være “konsekvent udtømt” hos mennesker med depression.