Hvad er kapacitetsplanlægningsstrategi?

Kapacitetsplanlægningsstrategi omfatter den proces, der bruges til at bestemme de ressourcer, som producenterne har brug for for at imødekomme efterspørgslen efter deres produkter eller tjenester. Kapacitetsniveauet er direkte relateret til den mængde output i form af varer og tjenesteydelser, som producenterne kan producere for at tilfredsstille kundernes efterspørgsel.

Kapacitetsplanlægningsstrategier kan vejlede producenterne om, hvor mange råmaterialer, udstyr, arbejdskraft og investeringer i faciliteter der skal anskaffes i løbet af en periode for at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter produkter. Når der mangler kapacitetsplanlægning, bliver kundernes behov ikke dækket hurtigt, og disse kunder kan gå tabt til konkurrenterne.

En god kapacitetsplanlægningsstrategi bidrager til en hensigtsmæssig planlægning af produktionsressourcerne. Overskudskapacitet betyder, at producentens penge bliver brugt ineffektivt, og at disse kunne have været investeret andre steder med henblik på at opnå en fortjeneste i stedet. På den anden side betyder lav kapacitet, at producenten ikke er i stand til at producere i overensstemmelse med det, som kunden ønsker i et bestemt tidsrum.

Typer af kapacitetsplanlægningsstrategier

1. LED STRATEGI

2. LAG STRATEGI

3. MATCH STRATEGI

4. DYNAMISK STRATEGI

Fordele ved kapacitetsplanlægningsstrategi

1. OVERVÅG OMKOSTNINGER FOR DRIFT

Kapacitetsplanlægningsstrategier omfatter alle relevante aspekter, herunder personale, faciliteter, budgetter, produktionsskemaer og forsyninger. Dette kan hjælpe producenterne med nøje at overvåge alle produktionsomkostninger, især i perioder med vækst og recession. Når producenterne er i stand til at forudse de forventede kapacitetsbehov, giver det dem mulighed for at budgettere præcist til kommende ændringer og anvende finansielle ressourcer, hvor der er behov for det. Dette kan også være med til at udvikle relevante leveringsskemaer for forsyninger og forsendelsesplaner for færdige produkter.

2. SIKRING AF TILRELIGGENDE TILGÆNGELIGHED

Med en kapacitetsplanlægningsstrategi på plads kan producenterne sikre, at de har de nødvendige ressourcer til at levere arbejdet, selv før en kontrakt er underskrevet. Kapacitetsplanlægningsstrategien vejleder producenterne om det omfang, der er til rådighed til at gennemføre nye projekter, sammen med input om tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme kravene. Ved hjælp af analyser får producenterne adgang til vigtige datapunkter, som nøjagtigt rapporterer muligheden for overarbejde baseret på de aktuelle arbejdsplaner.

3. Oprethold produktionscyklusser

Fabrikanterne kan opretholde et passende produktionsniveau i overensstemmelse med de forventede forretningscyklusser med en god kapacitetsplanlægningsstrategi. Sæsonbestemte efterspørgselsudsving kan planlægges ved hjælp af historiske data, og produktionskapaciteten kan nemt forvaltes til at håndtere stigningen i efterspørgslen. Kapacitetsplanlægningsstrategien identificerer også, hvornår konjunkturerne kan forværres, således at sæsonarbejdere kan ansættes i overensstemmelse hermed, og unødvendige udgifter kan undgås.

4. IDENTIFICERING AF SKILL GAPS

En passende kapacitetsplanlægning kan hjælpe med at identificere de relevante færdigheder, der er nødvendige for at levere nøgleprojekter, og planlægge for eventuelle mangel på færdigheder i god tid. Producenterne kan planlægge arbejdet i overensstemmelse hermed og forudsige kvalifikationsbehovene og også træffe beslutninger om interne kompetencer i forhold til outsourcede kompetencer. Producenterne kan nemt planlægge medarbejdernes uddannelsesbehov og beslutte, hvordan projekterne skal gennemføres i fremtiden.

5. PLANLÆG NYE PRODUKTIONSANLÆGNINGER

I takt med at din virksomhed vokser, kan du få behov for at åbne nye produktionsanlæg. Ved hjælp af dine oplysninger om kapacitetsplanlægning fra dine eksisterende produktionssteder kan du udarbejde en mere nøjagtig fremskrivning af behovene for faciliteter og personaleniveauer og af den type produktion, der kan forventes fra det nye produktionssted. Dette er et værdifuldt værktøj, når du sammensætter forretningsplanen og budgetterne for din virksomheds vækst.

6. MÅL OPERATIONSBUDGET:

Når producenterne anvender passende værktøjer til kapacitetsplanlægning, kan de imødekomme efterspørgslen med mindst muligt spild og øge deres udnyttelsesgrad. Det hjælper dem også med at opfylde deres budgetkrav baseret på deres forventede salg eller efterspørgselsprognose og reducere yderligere udgifter.

Kapacitetsplanlægningsstrategier kan hjælpe med at øge den operationelle ydeevne og komme tættere på at nå outputmålene. Men hvis dine kapacitetsplanlægningsstrategier ikke er tilpasset din virksomheds forretningsmodel, kan du risikere at havne i en krise.

Industrier, der anvender kapacitetsplanlægning

Kapacitetsplanlægning anvendes typisk på tværs af tre primære industrier-

• Produktionsplanlægning og produktionskapacitet
• Planlægning af servicekapacitet
• Planlægning af menneskelig kapacitet

1. PRODUKTIONSINDUSTRIER

Mange mellemstore og store produktionsvirksomheder anvender kapacitetsplanlægningskoncepter til at fastlægge den samlede produktionskapacitet. Dette anvendes i adskillige bilvirksomheder, apparatfremstilling, procesindustrier, medicinalindustrier og halvlederproduktionsindustrier.

2. SERVICEINDUSTRIER

Da serviceindustrien har sine egne unikke udfordringer, da de ikke kan opbevares som produkter, anvendes kapacitetsplanlægning som et værktøj til at matche udbud og efterspørgsel. Dette kan give kunderne det rigtige serviceniveau på det rigtige tidspunkt. Nogle eksempler er; cloud computing-tjenester, flyselskabers sædekapacitet og fastfood-restauranter.

3. MENNESKELIG CAPACITET

Menneskelig kapacitet omfatter de organisationer, der sælger specifikke færdigheder hos deres teammedlemmer. Dette kan omfatte projektledelse, tekniske serviceteknikere og datacentre. Mange organisationer, der bruger menneskelig kapacitet, omfatter finansielle revisionsfirmaer, advokatfirmaer og ingeniørprojektvirksomheder.

Udfordringer i forbindelse med kapacitetsplanlægning

De fleste producenter gennemgår fem fælles udfordringer i forbindelse med kapacitetsplanlægning, uanset hvilken driftsstrategi der anvendes. Disse udfordringer kan påvirke produktionsflowet uanset organisationens niveau eller skala eller kompleksitet.

Siloed data og indsamlingsmetoder

Traditionelle fremstillingsprocesser har for det meste været afhængige af siloed data til planlægning af produktionskapaciteten. Adskilte, usammenhængende systemer, der ikke er forbundet, indebærer manuel afstemning af data før forbrug. Dette resulterer i et større tidsforbrug, og data kan blive forældede, allerede inden de kan anvendes og bruges. Da de fleste kapacitetsplanlægningsværktøjer er afhængige af input fra efterspørgselsprognoser, forsyningskæde, lagerstyring osv., kan et usammenhængende system være risikabelt, da det øger afhængigheden af manuelle rapporter og menneskelig kapacitet til at identificere og styre tendenser.

Mindre god datakvalitet

Som oftest involverer produktionsoperationer kapacitetsdata i form af registreringer og rapporter, som derefter skal aggregeres manuelt, før de endelige oplysninger kan udnyttes. Når dette er gjort, tilføjer planlæggerne de meget nødvendige udbuds- og efterspørgselsdata og udvikler en formel for at finde frem til den tilgængelige kapacitet. Hvis disse mange datainput på et eller andet tidspunkt i denne proces er unøjagtige eller forældede, eller hvis de findes i flere forskellige formater, skal de igen formateres og standardiseres, før de kan anvendes til planlægningsformål. Og da de fleste af disse datapunkter ikke er forbundet, skal eventuelle nye iterationer gennemgå den samme proces forfra.

Komplekse formler og beregninger

Planlæggere bruger mange komplekse formler og beregninger for at nå frem til den endelige kapacitetsplan. Dette kan omfatte flere aspekter som f.eks. materialetilgængelighed, belastning pr. arbejdscenter, alternativ sourcing, attributbaserede planlægningsregler og meget mere. For at kunne håndtere alt dette har manuelle regneark længe været den foretrukne metode for planlæggere til at beregne disse elementer, da nøjagtige beregninger er afgørende. Mens man gør dette, kan hele kapacitetsplanen være forkert, hvis der er indtastningsfejl eller dårlige data, hvis der er tale om dårlige data. Hertil kommer en forsinkelse baseret på den tid, der er nødvendig for at samle dataene, nye oplysninger og ændringer skal indtastes i flere kilder, hvilket igen forlænger tiden til at producere en plan og skaber risiko for fejl.

Multi Level planning

I de fleste produktionsmiljøer udføres kapacitetsplanlægning ofte på forskellige niveauer. En grov planlægning foretages normalt på master schedule-niveau, og dette bruges til kortsigtet planlægning kan være for en uge til to måneder. Mellemlang eller aggregeret planlægning anvender et planlægningsvindue på 12-18 måneder for at give et længere overblik, der giver organisationen mulighed for at sikre, at efterspørgslen kan imødekommes på lang sigt. Det er også med til at udjævne udfordringerne i forsyningskæden, så man kan se på reduktioner i produktionsomkostningerne. Hvert af disse niveauer kræver større datasæt og længere tidsperioder, da de bruges til flere forskellige beslutningsopgaver. På grund af dette bliver udfordringerne med dataindsamling, datakvalitet og formler og beregninger mangedoblet i kompleksitet, hvilket skaber muligheder for fejl med disse spørgsmål.

Huller i kommunikationen

Da kapacitetsplanlægningsprocessen involverer så mange dynamiske og bevægelige dele, og da meget få af dem er indbyrdes forbundne, er der en chance for et muligt sammenbrud eller hul i kommunikationen, hvilket kan være risikabelt for kapacitetsplanens integritet. Dette gælder for leverandørkommunikation og gælder også internt, hvor siloede systemer for indkøb måske ikke kommunikerer med systemer i produktion eller planlægning. Dette kan ende med at reducere samarbejdet og efterlade kapacitetsplanlæggere åbne for at blive blinde for nye data, manglende data eller fejl i eksisterende data.

Kapacitetsplanlægning for produktion – proces involveret

En god procesplan kan hjælpe producenterne med at konfigurere systemet optimalt for at sikre, at SLA’er overholdes, samtidig med at der kun investeres de nødvendige ressourcer, der er nødvendige for at få arbejdet udført. Dette hjælper producenterne med at optimere produktionsprocessen og gøre dem klar til fremtiden.

1. FORSTÅELSE AF SERVICE LEVEL REQUIREMENTS

• Det første skridt er at opdele fremstillingsopgaven eller produktionsordren i forskellige kategorier.
• Dette kan hjælpe med at skabe et struktureret flow for at kvantificere de nøjagtige brugerforventninger. Det omfatter fastlæggelse af arbejdsbyrder, bestemmelse af arbejdsenheden og fastsættelse af serviceniveauer.
• Fabrikanterne kan derefter beslutte, hvordan hver arbejdsopgave skal organiseres på baggrund af arbejdskraftens tilgængelighed eller arbejdets kompleksitet.
• Endeligt fastlægger en “serviceniveauaftale” de acceptable parametre mellem producenten og forbrugeren.

2. SKATTELSE OG ANALYSE AF DEN GÆLDENDEKAPACITET

Det næste skridt er for producenterne at foretage et dybere skøn over den eksisterende produktionsplan for at vurdere den endelige kapacitet. Producenterne analyserer normalt separate arbejdsbelastninger og følger disse trin:

• Sammenlign målingerne af specifikke arbejdsbelastninger, der er nævnt i SLA’en, med de overordnede jobmål.
• Evaluer den faktiske brug af flere ressourcer på tværs af systemet
• Kontroller ressourceudnyttelsen for hver arbejdsbelastning og beslutter derefter, hvilke af disse der forbruger mest arbejdskraft.
• Til sidst beregner man de mest tidskrævende aspekter af hver arbejdsbyrde for at nå frem til svartiden for hvert job.

3. PLANLÆGNING FOR FREMTIDIGE KRAV OG FORBRUG

• Når den nuværende kapacitet er analyseret, kan producenterne derefter planlægge for den fremtidige efterspørgsel.
• Gennem en nøjagtig prognose af behandlingsbehovet kan man undgå en overbelastning af systemet eller processen i produktionsanlægget.
• Fabrikanterne har brug for et klart skøn over den faktiske arbejdsindgang, der forventes i de kommende måneder.
• Endeligt kan de konfigurere det mest optimale system, der er nødvendigt for at opfylde disse krav i løbet af den forventede periode.

Sådan strukturerer du din skabelon til planlægning af produktionskapacitet

Her er en tjekliste over variabler, der skal overvejes, mens du strukturerer din skabelon til planlægning af produktionskapacitet :

1. CAPACITET

Det mest grundlæggende element, som er det antal enheder, der er til rådighed af en bestemt ressource i en bestemt periode. Producenterne skal også tage højde for eventuelle huller/ferier/feriepauser/vedligeholdelsessvigt, hvis der er nogen, mens de beregner kapaciteten.

2. SETUP/RUN HOURS

Den næste variabel er at definere, hvor lang tid en specifik operation på et job vil tage for at bevæge sig gennem en ressource. Dette består af en kombination af opsætningstiden, som er et statisk tal, og køretiden, som afhænger af antallet af elementer i jobbet. Endelig sammenlignes de samlede timer med den samlede kapacitet for de ressourcer, der er nødvendige for planlægningen.

3. UTILISATION

Denne variabel er en måling af kapacitetsforbruget og måler det samlede forbrug af ressourcen. Den er vigtig for kapacitetsplanlægningen, da den er et mål for den faktiske kapacitet sammenlignet med den anslåede kapacitet.

4. EFFEKTIVITET

Effektivitet er defineret som et mål for den faktiske opsætnings/løbstid i forhold til den anslåede opsætnings/løbstid for et arbejdsjob. Effektivitet kan hjælpe med at spore, hvor meget kapacitet der faktisk er brug for, og forskellen i forhold til den oprindelige plan. Når dette ganges på tværs af flere jobbelastninger, kan effektiviteten være en kritisk målestok til at definere den endelige ydelse.

5. QUEUE TIME/MOVE HOURS

Det er vigtigt at forstå, at bare fordi en operation er planlagt til at være færdig på et bestemt tidspunkt ved hjælp af en ressource, betyder det ikke, at den efterfølgende ressource straks kan begynde at køre den. Det kræver normalt en materialehåndtering at flytte et bestemt job fra en ressource til den næste. Dette kan også påvirke maskinens udnyttelse, da den kan stå ubenyttet hen, mens den venter på, at det næste job bliver tilgængeligt.

6. OFFSET HOURS

Fra et kapacitetsplanlægningssynspunkt kan et arbejdsjob skride frem på forskellige måder, herunder offset timer. Disse timer, der altid kan modregnes til et andet job, og kan være med til at spare tid og ressourcer. Hvis man på forhånd ved, hvordan man kan planlægge for operationer, der kan forskydes, kan det have en massiv indvirkning på planlægningen af produktionskapaciteten.

7. KONCURRENDE RESSOURCER

Flere gange har producenterne brug for, at mere end to eller tre ressourcer er tilgængelige på samme tid for at fuldføre en arbejdsoperation. Desuden kan medarbejderens evne til at køre alle tre sammen også have indflydelse på færdiggørelsen af jobbet. Nogle gange kan det være nødvendigt med flere arbejdsressourcer for at køre hver operation. Dette kan blive yderligere kompliceret, når alle opgaverne multipliceres, og derfor er samtidige ressourcer et vigtigt aspekt at overveje.

Med en stærk kapacitetsplanlægningssoftware kan producenterne sikre en struktureret tilgang til kapacitetsplanlægning og undgå overraskelser langs driftsværdikæden. Her er en god omfattende referencevejledning om, hvordan man vælger en god kapacitetsplanlægningssoftware, og hvordan den kan hjælpe producenterne.

Her er en god måde at tilpasse din kapacitetsplanlægningsstrategi til dine produktionsmål ved hjælp af en god kapacitetsplanlægningssoftware.