Kilder, funktioner og anvendelser af mikronæringsstoffer og makronæringsstoffer i vores kost
LO1aMakronæringsstoffer og mikronæringsstoffer er kemikalier, som kroppen har brug for for at sikre en korrekt fysiologisk funktion. Både makro- og mikronæringsstoffer kan fås direkte fra fødevarekilder, selv om der er stor forskel på, i hvilke mængder de er nødvendige. Makronæringsstoffer er kemikalier, som der er brug for i meget større mængder, og eksempler herpå er vand, lipider, proteiner og kulhydrater. Makronæringsstoffer findes i de fleste af vores basisfødevarer som f.eks. kød, korn og friske produkter som f.eks. frugt og æg. Protein findes f.eks. i albumin (hvidt) i æg. Type makronæringsstofFødevarekilderKulhydraterHelsæd, frugt, grøntsager, brød, bælgfrugterProteinerEg, kød, mælk, fiskLipiderNødder, avocadoer, visse fisk, æggeblommeVandMange fødevarer og drikkevarer indeholder vandMikronæringsstoffer er kemikalier, som er nødvendige i mindre mængder, og nogle eksempler er sporstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Mikronæringsstoffer kan findes i frisk frugt og grøntsager. *Tabel, der viser de fire typer af makronæringsstoffer, som kroppen har brug for, og hvor de kan findes Type mikronæringsstofTyper af mikronæringsstofferFødevarekilder VitaminerVitamin C (vandopløseligt)Appelsiner, broccoli, peberfrugterVitamin B12 (vandopløseligt)Oksekød, fisk, ægVitamin E (fedtopløseligt)Nødder, avocadoerMineralerierCalciumMælk, yoghurtNatriumTabelsalt, sojasovs, havvandKaliumKød, spinat, abrikoserSporeelementer (mikromineraler)JernRødt kød, lever, fisk, spinat, berigede kornprodukterZinkKød, skaldyr, mejeriprodukterAntioxidanterSuperoxiddismutaseHvede, majs, soja & melonerKatalase*Tabel, der viser forskellige typer mikronæringsstoffer, som kroppen har brug for, og hvor de kan findes Identificer typer af kulhydrater, Proteiner og lipider og vurdere kilderne MakronæringsstofferType af makronæringsstofFødevarekilder KulhydraterStivelseKartofler, ris, ærterSukkerNaturligt forekommende frugter, mælktilføjede forarbejdede sirupper, kagerDiætfibreBælgfrugter, fuldkorn, æbler ProteinerPlantebaseretBønner, linser, nødderFjerkræ & fisk og skaldyrKylling, kalkun & sardiner, laksDiarprodukterKost, æggehviderFedtsyrerMættetKød, kokosmælkUumættetMælkeprodukter Vurdere kilder til kulhydrater, proteiner og lipider Kulhydrater er grundlæggende forbindelser af kulstof, hydrogen og oxygen og kan klassificeres efter deres molekylære størrelse. Der findes forskellige typer kulhydrater, bl.a. simple og komplekse kulhydrater. Kulhydrater findes i mange stivelses- og sukkerholdige fødevarekilder som f.eks. sødemidler, fuldkorn og grøntsager Kulhydrater i kosten er vigtige, da de er den vigtigste energileverandør og tegner sig for ca. 45-65 % af vores samlede kalorieindtag Proteiner er den anden store kategori af energikilder for vores krop Proteiner består af aminosyrer og er nødvendige for mange funktioner som f.eks. vækst og vedligeholdelse. Der findes to typer af aminosyrer, essentielle og ikke-essentielle aminosyrer. Proteiner er også vigtige for enzymer, hormoner og antistoffer. 10-35 % af vores energi kommer fra proteiner og er nødvendig for en sund og afbalanceret kost.Lipider er olier og fedtstoffer, hvor olier er umættede og fedtstoffer er mættede, og de er en vigtig energileverandør, der udgør omkring 20-35 % af vores samlede kalorieindtag. Der findes forskellige typer af lipider, f.eks. simple lipider og sammensatte lipider. Simple lipider omfatter triglycerider (fedtstoffer og olier) og voks (bivoks). Sammensatte lipider omfatter fosfolipider, glykolipider, steroider og kolesterol. Vurder kilder til vitaminer, mineraler og antioxidanterVitaminer er mikronæringsstoffer, som er vigtige, da de bidrager til vækst og udvikling ved at fremme cellulære funktioner og aktiviteter som f.eks. stofskifte, fordøjelse og immunitet. For eksempel er 60 mg C-vitamin den anbefalede daglige dosis for at hjælpe med at opretholde vævsmetabolismen. C-vitamin kan findes i mange citrusfrugter og i rå grønne grøntsager. Mangel på C-vitamin kan føre til en sygdom kendt som skørbug. Et andet eksempel på et vigtigt vitamin er vitamin B2, også kendt som riboflavin. Der er behov for 1,7 mg riboflavin dagligt, og det kan fås fra mælk, æg og bladgrøntsager. Riboflavin er vigtigt i elektrontransportkæden, og mangel kan føre til synsproblemer og hudrevner.Mineraler er mikronæringsstoffer, som er vigtige til tre hovedformål, bl.a. til opbygning af stærke knogler og tænder, til omdannelse af mad til energi og til kontrol af kropsvæsker (ind og ud af cellerne). For eksempel er mineralet calcium, som findes i mælk, vigtigt for stærke knogler. Også mineralet jern, der findes i grønne bladgrøntsager, er vigtigt for ilttransporten i kroppen. Antioxidanter er mikronæringsstoffer, som menes at kunne bekæmpe frie radikaler i kroppen og beskytte cellerne. Det gør de ved at forhindre den naturlige oxidationsproces. Nogle typer antioxidanter er polyphenoler, som er små antioxidanter, og flavonoider, som er en større klasse af antioxidanter. Den primære kilde til antioxidanter findes i planter, selv om nogle mineralske antioxidanter som f.eks. mangan kan findes i små mængder i kød og fisk og skaldyr.
Kulhydraternes, proteinernes og lipidernes anvendelse og funktioner i kroppen Kulhydrater Stivelse starter den kemiske fordøjelse i munden ved hjælp af et enzym kaldet amylase, som findes i spyt, og fortsætter derefter i tyndtarmen, hvor amylase fra bugspytkirtlen nedbryder det til oligosakkarider. Simple sukkerstoffer, også kendt som monosaccharider, bindes sammen til polysaccharider, som er komplekse kulhydrater, og denne binding kaldes en saccharidbinding. Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde, da kulhydrater let kan udnyttes af alle væv og celler til at levere energi. De lagres i musklerne og leveren til senere brug. Fibre er en anden type kulhydrat, men kan ikke let fordøjes. Disse kulhydrater bevæger sig gennem tarmkanalen og hjælper med at fjerne andre affaldsstoffer.
Proteiner Når protein er indtaget, gør et enzym i maven ved navn pepsin, som aktiveres af saltsyre, der også findes i maven, det muligt at nedbryde proteinet til mindre molekyler kaldet peptider, som derefter nedbrydes til aminosyrer og i sidste ende optages. Proteiner er vigtige for vækst, reparation, immunitetsfunktion, hormon- og enzymsyntese og også for energi, når der ikke er kulhydrater til rådighed. De spiller en vigtig rolle i overførslen af signaler mellem celler og i transporten af molekyler. Proteiner har også andre anvendelser som f.eks. regulering af kromosomstrukturen under celledeling (DNA-associeret protein). Når proteiner nedbrydes til aminosyrer, anvendes disse aminosyrer i proteinsynteseprocessen, hvorved specifikke proteiner produceres og udnyttes som f.eks. et hormon eller enzym. Der findes mange andre forskellige typer proteiner, bl.a. transportproteiner, strukturelle proteiner, kontraktile proteiner og antistoffer. lipider Lipider Lipiderne emulgeres først af galde, der produceres af leveren, og derefter nedbrydes de yderligere til glycerol og fedtsyrer af bugspytkirtellipase. I kroppen kan lipiderne tage form af fedtsyrer, fosfolipider og kolesterol. Fedtsyrer spiller en rolle i energilagringen, og de udgør også et isoleringslag for hud og organer. Fosfolipider er blot kæder af fedtsyrer og bruges af kroppen til at danne cellemembraner. Kolesterol kan indtages gennem kosten og produceres også af leveren. Kolesterol bruges i kroppen til at producere hormoner som testosteron, progesteron og østrogen og også til at hjælpe kroppen med at producere sit eget D-vitamin.Vigtigheden af vitaminer, mineraler og antioxidanter for et godt helbredMikronæringsstoffer som vitaminer, mineraler og antioxidanter er afgørende for regulering og vedligeholdelse af kroppen. De spiller forskellige roller i kroppen og arbejder også sammen for at sikre et godt helbred og gode kropsfunktioner. Vitaminer er organiske vitale stoffer, som muliggør normale kropsfunktioner som f.eks. stofskifte, immunitet og hjælper også i fordøjelsen. Vitaminer muliggør også vækst og udvikling i kroppen. Der findes tretten essentielle vitaminer, som alle er nødvendige for kroppen, bl.a. A-, C-, D- og E-vitamin samt B- og K-vitaminer som f.eks. folat og riboflavin. Mineraler er uorganiske grundstoffer, som er meget vigtige for et godt helbred, da forskellige grundstoffer har forskellige funktioner og fordele for kroppen. Der er to typer af mineraler, som kroppen har brug for: mikromineraler (spormineraler), som er nødvendige i spormængder, og makromineraler, som er nødvendige i større mængder. Manglende mineraler i kosten kan medføre mange problemer som f.eks. ukorrekt væskebalance, usunde tænder og knogler samt hæmmet vækst. Antioxidanter er forbindelser, der findes i mange fødevarer, og de hjælper med at bekæmpe den naturlige kemiske oxidationsreaktion, der forårsager skader på cellerne. Frie radikaler er atomer med et ulige antal elektroner i deres yderste skal, hvilket gør dem meget ustabile, de dannes som følge af udløsningen af ilt, og dannelsen af frie radikaler fremskyndes af faktorer som rygning og alkoholindtagelse. Antioxidanter har vist sig at kunne forebygge oxidationsinducerede proteinskader effektivt, undersøgelser viser, at oxidationsinducerede skader på oligodendrocytceller kan forebygges ved brug af antioxidanter (Ernst A, e. 2015). Vandets rolle i kroppenVand er afgørende for livet og har mange vitale roller i kroppen som f.eks. opretholdelse af kropstemperaturen og transport af næringsstoffer og ilt til cellerne. Vand fungerer også som et medium for næringsstoffer og andre mineraler, der opløses i, hvilket gør det let tilgængeligt for cellerne. Vand har mange anvendelsesmuligheder i kroppen, f.eks. som opløsningsmiddel, transportmiddel, til elektrolytbalance, til pH- og temperaturregulering. Kroppen består af ca. 50-60 % vand. Væv som hjertet indeholder 79 %, hjernen indeholder 75 % vand og blodet 83 % vand (People.chem.duke.edu, 2015). Her er et eksempel på vandets betydning for opretholdelse og regulering af kroppens pH-værdi, hvis vores krop afviger fra det normale pH-område på omkring 7,4, finder der en reaktion sted i blodet for at justere pH-værdien tilbage til den optimale værdi. CO2 + H2O H2CO3 H+ + HCO3- Ovenstående reaktion opstår, hvis kroppens pH-værdi bliver for høj, hvorved der er færre H+-ioner. Hvis kroppens pH-værdi afviger under det normale område, forskydes reaktionen til venstre, så hydrogenioner kan opbruges, hvorved der dannes kuldioxid og vand og i sidste ende hæves pH-værdien tilbage til det normale område. Når kroppens pH-værdi stiger over det normale område, forskydes reaktionen til højre, så der dannes flere hydrogenioner, og i sidste ende sænkes pH-værdien til det normale område. Ovenstående reaktion er i ligevægt og skifter fra venstre og højre for at opretholde pH-værdien.Næringsindholdsanalyse (ved hjælp af tabel 1&2) Færdiglavet babymad – mod hjemmelavet babymad Sammenligning 1 Færdiglavet kød mod hjemmelavet FødevaretypeEnergi (kJ)Protein (g)Sukkerarter (g)Jern (mg)Calcium (mg)Natrium (g)Færdiglavet (kød)2783.12.00.08200.05Hjemmelavet (kød)4946.72.71.0280.04*Alle næringsværdier er henholdsvis for 100 g portionsstørrelser
lt;/o:p>
Færdiglavet mad (kød) har 278 kJ energi, hvilket er lavt i forhold til hjemmelavet mad (kød), som har 494 kJ energi pr. 100 g portionsstørrelse. Den hjemmelavede mad (kød) indeholder også 3,6 g mere protein, 0,7 g mere sukker, 0,2 mg mere jern og 8 mg mere calcium pr. 100 g mad. I dette tilfælde indeholdt den hjemmelavede mad 10 mg mindre natrium end den færdiglavede mad. Disse tal viser, at hjemmelavet babymad er meget mere næringsrig end færdiglavet mad med hensyn til makronæringsstoffer som sukkerholdige kulhydrater og proteiner og også mere næringsrig med hensyn til mikronæringsstoffer som jern og calcium.
lt;/o:p>
Sammenligning 2 Vegetarisk færdiglavet versus hjemmelavet
*Alle næringsværdier er henholdsvis for 100 g portionsstørrelser lt;/span>
lt;/o:p>
Færdiglavet mad (vegetarisk) har 267kJ energi, hvilket igen er lavt i forhold til hjemmelavet mad (vegetarisk), som har 511kJ energi pr. 100 g portion. Den hjemmelavede mad (vegetarisk) indeholder også 1,4 g mere protein, 0,1 g mere sukker og 49 mg mere calcium pr. 100 g mad. I dette tilfælde indeholder den hjemmelavede mad 0.26mg mindre jern og 40mg mere natrium. Disse tal viser, at hjemmelavet babymad er mere næringsrig med hensyn til makronæringsstoffer som sukkerholdige kulhydrater og proteiner end færdiglavet mad, men indeholder færre mikronæringsstoffer som f.eks. jern.
lt;/o:p>
Sammenligning 3 Sød færdiglavet versus hjemmelavet
*Alle næringsværdier er henholdsvis for 100 g portionsstørrelser lt;/span>
lt;/o:p>
Færdiglavet mad (sød) har 318kJ energi, hvilket er meget ens i forhold til hjemmelavet mad (sød), som har 315kJ energi pr. 100 g portion. Den hjemmelavede mad (sød) indeholder 0,7g mere protein og 22mg mere calcium. Men den færdiglavede mad (sød) indeholder 0,6 g flere sukkerholdige kulhydrater, 0,2 mg mere jern og 10 mg mindre natrium pr. 100 g portion. Disse tal viser, at sød hjemmelavet og færdiglavet babymad er ens med hensyn til næringsindholdet. Både den færdiglavede og den hjemmelavede mad indeholder vigtige makro- og mikronæringsstoffer, der er nødvendige.
Produktanalyse med hensyn til næringsværdi, design og emballage
lt;/o:p>
Heinz fruity medley custard (4 x 100g)
Næringsværdier
lt;/o:p>
Produktet er produceret til og målrettet babyer i alderen 4-36måneder, som det står på emballagen. Produktet er en dessertkur, der lover indelukkede godbidder og indeholder 2 af de 5 portioner frugt og grønt, der kræves på en dag. Det indeholder C-vitamin, som er med til at understøtte et sundt immunforsvar og indeholder kun naturligt forekommende sukkerarter. Produktet indeholder desuden ingen kunstige farvestoffer, konserveringsmidler eller smagsstoffer. Produktet er også glutenfrit, uden tilsat æg og er velegnet til vegetarer. Allergirådgivning indeholder mælk.
lt;/o:p>
Produktet indeholder 354kJ energi pr. 100 g (1 potte), dette er tilstrækkeligt til en dessertret, da denne ret er beregnet til at blive spist efter et hovedmåltid som f.eks. en middagsret, der i sig selv vil indeholde vitale energitilskud. RDA for C-vitamin for børn i alderen 0-12 måneder er 40-50 mg, hvilket betyder at spise en gryde (100 g) vil udgøre under 50 % af det nødvendige C-vitamin og vil skulle hentes fra andre fødevarer. RDA for C-vitamin til børn i alderen 12-36 måneder er 15 mg, hvilket betyder, at den samlede mængde C-vitamin, der kræves på en dag, vil blive opnået fra en potte (100 g) af dette produkt (Healthsupplementsnutritionalguide.com, 2015).
Dette produkt indeholder spor af salt og natrium, hvilket er en fordel, da alle andre fødevarer indeholder salt og RDA let overskrides på grund af salt indeholdt i fødevarer.
lt;/o:p>
Størstedelen af produktet (92%) er konsistent af frugt æble, banan og fersken. En stor del af de ernæringsmæssige værdier såsom kulhydrater (115,5 g) og fibre (1,8) kommer fra disse frugter og frugtkoncentreret juice (appelsin og citron), som til gengæld også er en stor del af den energi, der opnås fra 100 g. Proteinet (1,7 g) og fedtet (1,3 g) kommer fra sødmælkspulveret. Ingredienserne er alle naturlige, selv om den koncentrerede saft og C-vitamin er tilsat for at øge holdbarheden (konservering), produktionseffektiviteten, egnetheden og den ekstra næringsværdi. Dette produkt indeholder både makronæringsstoffer som kulhydrater (stivelse, sukker og kostfibre), proteiner og lipider og også mikronæringsstoffer som C-vitamin og også spor af salt og natrium.
lt;/o:p>
Enheden er attraktiv og tiltalende for køberen, da den indeholder gode og saglige oplysninger om produktet. Emballagedesignet er tiltalende, da det har levende og friske farver, der gør det muligt for forbrugeren at blive tiltrukket af det. Det meste af emballagen (kartonhylstre og plastikpotter) er genanvendelig, som det fremgår af etiketten. Dette er en fordel for produktet, da det appellerer til personer, der er opmærksomme på miljøet. Mærkningen på produktet er god, da den er let at forstå og indeholder alle de oplysninger, der kræves af sundheds- og fødevaremyndighederne, f.eks. ingredienser, næringsværdier og allergiråd. Disse oplysninger er vigtige på forbrugsvarer, da de giver en indikation af, om produktet er et godt valg til en nærende og sund, afbalanceret kost.
lt;/o:p>
Min analyse
Dette produkt er et godt valg til en dessertret til en 4-36 måneder gammel, da det indeholder 92 % frugt, hvoraf æbler, bananer og ferskner udgør to af vores fem anbefalede portioner frugt og grøntsager om dagen. De 15 mg tilsat C-vitamin udgør 60 % af det daglige indtag for et barn, hvorfor yderligere 40 % bør fås fra en anden kilde. Der er spor af salt og natrium, hvilket er en fordel, da salt er nødvendigt, men forbruges i mange andre produkter og kan nogle gange føre til et øget forbrug, som utidigt ikke er gavnligt for kroppen.
For et barn i alderen 4-36 måneder er der behov for 700 til 1350 energi (kcal) lt;/span>(Nutrition.com.sg, 2014). lt;/span>Dette produkt (100 g eller 1 potte) giver 354 kJ energi. Meget af denne energi består af kulhydrater, da den indeholder 15.5g. Dette indikerer, at dette produkt er et højenergiprodukt, da det indeholder kulhydrater i større mængde i forhold til fedtstoffer og proteiner. For at opnå det anbefalede daglige kaloriebehov for en 1-årig bør der hentes yderligere ca. 800kJ energi fra andre fødevarekilder såsom mælk, kornprodukter og frugt.
Dette produkt indeholder både makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer (Nutrition.com.sg 2014). Dette produkt kan anvendes sammen med mælk og anden fast babymad for at dække det daglige kaloriebehov.
lt;/o:p>
lt;/o:p>
D1 #150 Analyse af næringsindholdet i modermælk, modermælkserstatning og forskellige færdigretter (brug tabel 1&2)
lt;/o:p>
D1 #150 Analyse af næringsindholdet i modermælk, modermælkserstatning og forskellige færdigretter (brug tabel 1&2)
lt;/o:p>
*Alle næringsværdier er henholdsvis for 100 g portionsstørrelser lt;/span>
lt;/o:p>
Fra ovenstående tabel kan vi se, at modermælk og modermælkserstatning er meget ens med hensyn til energiindholdet, da de kun adskiller sig med 1.7 kJ, hvilket giver modermælk et højere energiindhold pr. 100 g. Brystmælk indeholder også 0,2 g mere protein og 0,7 g mere fedt end modermælkserstatning. Modermælkserstatning indeholder dog større mængder jern og calcium, hvilket skyldes, at modermælkserstatning er beriget, så den indeholder større mængder mikronæringsstoffer. Spædbørn i alderen 0-6 måneder har brug for 9,1 g protein dagligt, og 100 g modermælk giver 1,6 g, så de yderligere 7,5 g skal tilføres ved yderligere fodring med enten modermælk eller modermælkserstatning. Der skal drikkes ca. 500 g (500 ml) modermælk for at nå op på det anbefalede daglige proteinindhold. For børn i alderen fra 6 måneder og opefter bør proteinrige faste fødevarer supplere modermælken, efterhånden som behovet for makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer stiger. Indførelse af fast føde gør det muligt at nå RDA for at sikre en god vækst og udvikling, mens der stadig indtages makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer fra modermælk, modermælkserstatning eller komælk (i alderen 18-24 måneder).
lt;/o:p>
Ved sammenligning af modermælk og modermælkserstatning med færdiglavet mad kan vi se, at færdiglavet sød mad har et meget højere energiindhold på 318 kJ i forhold til alle andre fødekilder i ovenstående tabel. Dette skyldes, at den færdiglavede søde ret indeholder store mængder (10,3 g) af sukkerholdige kulhydrater. Når man vælger en fødevarekilde med et højt energiforbrug, er det også vigtigt at analysere de respektive næringsdata. Selv om søde færdigretter indeholder den højeste mængde energi, indeholder de også en høj mængde kulhydrater i forhold til andre vigtige makronæringsstoffer som f.eks. proteiner.
lt;/o:p>
Søde færdigretter indeholder det højeste energiindhold med 318kJ og vegetariske færdigretter indeholder det laveste energiindhold med kun 267kJ. Dog indeholder færdiglavet vegetarisk mad 1,1 g mere protein, 0,30 mg mere jern og 0,02 g mere natrium pr. 100 g end færdiglavet sød mad. Det tyder på, at færdiglavet vegetarisk mad samlet set er mere næringsrig end færdiglavet sød mad.
lt;/o:p>
Ved sammenligning af færdiglavet vegetarisk mad med færdiglavet kødmad kan vi se, at kød har et højere energiindhold på 278kJ (11kJ mere end vegetarisk) og et højere proteinindhold på 3,1g sammenlignet med vegetarisk s proteinindhold på 2,6g. Færdiglavet kødmad indeholder også 0,10 mg mere jern, men 28 mg mindre calcium pr. 100 g portion.
lt;/o:p>
For et barn på 1 år anbefaler typiske retningslinjer, at der indtages 60-95 g kulhydrater pr. dag, 31-30 g fedt pr. dag og 9,1-11 g protein pr. dag (mængderne varierer lidt afhængigt af køn og særlige sundhedskrav). For at et barn på 1 år f.eks. kan få en vedvarende mængde energi hele dagen og være velernæret, skal det f.eks. få (*omfattende retningslinjer) 250 ml modermælkserstatning (der indeholder 3,5 g protein, 19 g kulhydrater og 8,5 g fedt i alt 250 ml) om morgenen sammen med et morgenmåltid på 100 g (der indeholder ca. samme værdier som den færdige slikret (1,5 g protein, 10,3 g kulhydrat og 0 g fedt pr. 100 ml). Herefter bør der i løbet af dagen gives endnu en 100 ml flaske modermælkserstatning, der indeholder 1,4 g proteiner, 7,6 g kulhydrater og 3,4 g fedt i alt 100 ml, til frokost. Derefter skal barnet have en fast føde, f.eks. en færdiglavet vegetarisk ret, der indeholder 2,6 g proteiner, 2,7 g kulhydrater og 0 g fedt pr. 100 g portion. Endelig bør barnet inden sengetid få endnu en flaske modermælkserstatning på 250 ml med de samme næringsværdier på 3,5 g proteiner, 19 g kulhydrater og 8,5 g fedtstoffer pr. 250 ml i alt. Ud fra alle ovennævnte fødevarekilder vil det samlede proteinindhold udgøre 12,1 g, det samlede kulhydratindhold udgøre 58,6 g og det samlede fedtindhold udgøre 20,4 g. Som vi kan se, er den indtagede mængde tilstrækkelig til at give de nødvendige mængder protein og kulhydrat, men der er stadig behov for fedtstoffer (ca. 10 g mere). Der kan indtages yderligere snacks i løbet af dagen, f.eks. frugt, müslibarer og babyrisiko, for at øge fedtindtaget op til de nødvendige mængder.
Det er vigtigt, at børn og babyer får de nødvendige mængder af både makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer, da det er altafgørende for vækst og udvikling. Protein er afgørende for et spædbarns udvikling, vækst og immunitet. Underernæring med protein kan resultere i mange problemer, f.eks. svækkelse af hjertet, immunitetsproblemer og nedsat energi. Det er vigtigt, at RDA for alle makro- og mikronæringsstoffer indtages gennem kosten for at få et effektivt fungerende kropssystem. Acceptabelt makronæringsstoffordelingsinterval (AMDR) kan beskrives som det interval for indtag af en specifik energikilde, der også kan være forbundet med en reduceret risiko for sygdom, samtidig med at der stadig er indtag af essentielle næringsstoffer. Et overforbrug, der overstiger AMDR, risikerer at øge risikoen for sygdomme.
lt;/o:p>
Alle fødevarekilder, der er sammenlignet ovenfor, indeholder tilstrækkelige mængder af de makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer, der er nødvendige for en afbalanceret kost. For langsomt at vænne et barn fra modermælkserstatning eller modermælk til fast føde er det vigtigt langsomt at indføre fødevarer, der kan spises med ske. For at få en afbalanceret, veltilpasset og fornuftig kost anbefales det at skifte mellem de forskellige typer skefødevarer, der gives. Bare fordi færdiglavet sød mad f.eks. indeholder store mængder energi, anbefales det ikke at fodre et barn udelukkende med denne fødevarekilde. Mine anbefalinger ville være, at man langsomt introducerer hjemmelavede fødevarer sammen med enten modermælkserstatning eller modermælk eller derefter går over til kun fast føde. Det er også vigtigt, at alle fødevaretyper leveres, så f.eks. kød bør spises en eller højst to gange om ugen, og grøntsagsretter bør indgå hver anden dag. Selv om mange vegetabilske fødevarer indeholder ufuldstændige proteiner, er der visse kombinationer, der udgør de essentielle aminosyrer, som børn har brug for, så det er vigtigt at inkludere vegetabilske måltider. Protein er afgørende for et spædbarns udvikling, vækst og immunitet. Underernæring med protein kan resultere i mange problemer, f.eks. svække hjerte og lunger og føre til immunitetsproblemer. Underernæring af de vitale makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer, der findes i fødevarer, kan føre til mange sundhedsrisici og problemer, ligesom overforbrug af den samme fødevarekilde kan medføre sundhedsrisici og problemer som f.eks. fedme og hjerteproblemer. En sund balance mellem alle fødevaretyper i forbindelse med opfyldelse af alle daglige tilførsler med regelmæssig motion kan forbedre den enkeltes sundhed, kondition og velvære betydeligt, og det er vigtigt at opretholde en afbalanceret kost bestående af alle de vigtige makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer.
Anon, (2015). Tilgængelig på: http://www.nutrition.org.uk .
lt;/o:p>
lt;/o:p>
Mayoclinic.org, (2015). Kulhydrater: Hvordan kulhydrater passer ind i en sund kost – Mayo Clinic.
lt;/o:p>
lt;/o:p>
lt;/o:p>
lt;/o:p>
lt;/o:p>
lt;/o:p>
lt;/o:p>
People.chem.duke.edu, (2015). Cruising Chemistry – Hvordan renses vand?. People.chem.duke.edu. Tilgængelig på: http://people.chem.d