Spastisk cerebral parese kan forårsage en lang række symptomer, som kan have en negativ indvirkning på en persons liv. En person med spastisk cerebral parese har overdrevent stive muskler, som kan være lette eller alvorlige. Denne muskelstivhed skyldes en defekt i hjernen, som forvrænger bevægelsessignalerne til musklerne. Muskelstivheden kan gøre det svært eller umuligt at bevæge visse dele af kroppen.

Spastisk CP kan påvirke overkroppen, underkroppen eller begge dele. Det kan også påvirke den ene eller begge sider af kroppen. Muskler, der forbliver stramme og spændte, kan gøre det svært for en person at bevæge visse dele af kroppen, eller de kan måske slet ikke være i stand til at gå. Andre relaterede tilstande, der almindeligvis findes i forbindelse med spastisk cerebral parese, omfatter syns- og høretab, synke- eller fordøjelsesbesvær og hydrocephalus.

Kirurgi for spastisk cerebral parese er en af de muligheder, der er til rådighed til behandling af symptomerne. Fysioterapi og medicinering er første linje i behandlingen af spastisk cerebral parese, men hos nogle kan de ikke give en permanent løsning på mobilitetsproblemer eller muskelanormaliteter. Hvis du eller en af dine kære lider af komplikationer ved denne tilstand, kan kirurgi være yderst gavnligt, hvis andre behandlinger ikke tager fat på de underliggende årsager til visse symptomer.

Kirurgi fokuserer primært på ben, ankler, fødder, hofter, håndled og arme. Disse operationer udføres på muskler, sener, knogler og nerver. Kirurgi kan forbedre en persons mobilitet, tilpasse musklerne og korrigere kropsholdningen. Endnu vigtigere er det, at kirurgi kan øge en persons livskvalitet, især for børn, som kan få deres komplikationer rettet tidligt og dermed leve et mere selvstændigt liv. Uden kirurgi har en persons tilstand mulighed for at blive værre med tiden, hvis anden medicin er ineffektiv.

Overvejelse af kirurgi for spastisk cerebral parese

Hvert enkelt tilfælde af spastisk CP har forskellige symptomer og sværhedsgrader, og fordelene ved kirurgi bør opveje eventuelle risici forbundet med proceduren. Det første skridt er at identificere, hvilke tilstande der kan forbedres eller udbedres med kirurgi. Nogle komplikationer ved spastisk cerebral parese, som kirurgi kan hjælpe med, omfatter:

• Korrektion af skoliose eller krumninger af rygsøjlen
• Reduktion af rystelser og spastiske muskler
• Længere korte eller stive muskler
• Forbedring af kropsholdning
• Forbedring af gangevnen og koordinationen
• Lindring af smerter i forbindelse med symptomerne
• Korrektion af unormale led og sener
• Fiksering af fod- og tådeformiteter
• Forebyggelse af hofteløsning
• Forbedring af synet eller hørelsen
• Korrektion af hydrocephalus
• Lindring af mave-tarmproblemer
• Forebyggelse af yderligere komplikationer i fremtiden

Hvem er en god kandidat til kirurgi?

For at afgøre, om kirurgi er en mulig løsning, bør du drøfte alle dine nuværende symptomer og de typer behandlinger, du tidligere har brugt, med din læge. Din læge kan inddrage andre faktorer, såsom personens alder, funktionsevne og adgang til behandlinger og genoptræning.

Kirurgi har tendens til at give bedre resultater for dem, der har evnen til at gå selvstændigt. For dem, der ikke kan gå, kan kirurgi være mindre vellykket, og en person kan ønske at forfølge andre tilgængelige behandlinger. Børn kan også være gode kandidater til muskel- og ledreparation, da de stadig vokser, og fysioterapi kan hjælpe med at styrke deres muskler, mens de udvikler sig.

Kirurgi kan være en god overvejelse for dem, der har prøvet flere behandlinger, som er slået fejl. Nogle terapier og medicin er ikke stærke nok til at behandle alvorlige komplikationer. Hvis du har kæmpet for at finde noget, der kan lindre dine symptomer, kan operation være en god mulighed for at forbedre din tilstand.

Fordele og risici

Kirurgi bør kun overvejes seriøst, hvis fordelene opvejer risiciene. Selv hvis dine symptomer er alvorlige, kan komplikationer og bivirkninger fra operationen være permanente og muligvis forværre disse symptomer. Når du tænker på fordelene, skal du overveje de langsigtede mål med operationen, og hvor meget forbedring der kan tilføjes til dit liv. Forældre til børn med spastisk cerebral parese bør tænke på udviklingen af deres barns krop og den måde, operationen vil påvirke den i takt med at de vokser.

Nogle risici ved operation omfatter:

• Oprationen er ikke effektiv eller giver minimal forskel
• En operation kan ende med at kræve yderligere operationer senere
• Effekterne af operationen er midlertidige
• Oprationen bliver årsag til et andet symptom
• Oprationen kan medføre en lang genoptræningsproces og intensiv efterbehandling
• Oprationen kan medføre en lang genoptræningsproces og intensiv efterbehandling
• En person kan måske ikke være i stand til at gå til genoptræning

Det kan være en alvorlig og tidskrævende proces at træffe beslutningen om, hvorvidt man skal opereres eller ej. For at hjælpe med at træffe en informeret beslutning kan det være en god idé at få din læge til at kontakte andre specialister og inddrage dem i udarbejdelsen af en unik plan for dig.

Typer af kirurgi for spastisk cerebral parese

Der findes flere forskellige typer kirurgi til at afhjælpe de symptomer, der forårsages af spastisk cerebral parese. Nogle operationer bruges til at afhjælpe symptomer, der er direkte relateret til en persons hjerneskade, mens andre hjælper med samtidig forekommende tilstande, der er forbundet med den. Operationer for spastisk cerebral parese omfatter ortopædisk kirurgi, ambulant kirurgi, ikke-ambulant kirurgi og selektiv dorsal rhizotomi.

Orthopædisk kirurgi

Orthopædisk kirurgi er en af de mest almindelige typer kirurgi, der anvendes til behandling af spastisk cerebral parese, og den overvejes normalt, efter at andre behandlinger har vist sig at være mislykkede. Ortopædkirurgi har til formål at forbedre mobilitet, finmotorik, grovmotorik, balance og koordination. Operationen udføres på knogler, ligamenter, led, led, sener, nerver og muskler. Selve placeringen af operationen kan fokusere på enten øvre eller nedre ekstremiteter, men er normalt mere vellykket for øvre ekstremiteter på grund af en lavere risiko for sensoriske skader. Ortopædisk kirurgi er også populær på grund af evnen til i høj grad at reducere smerter i de berørte områder.

Der findes 6 forskellige typer ortopædisk kirurgi, og de har hver især deres fordele.

• Muskelforlængelse: Muskler forlænges kirurgisk for at afhjælpe kontrakturer og forbedre finmotorikken. Operationen afhjælper stramhed i ekstremiteter som f.eks. hænder og fingre, og armmuskler kan forlænges for at give bedre greb om genstande. Hamstrings og hælsener er også almindelige steder, hvor der ofte foretages muskelforlængelse. Denne type operation er gavnlig for at forebygge andre muskelkomplikationer, der kan udvikle sig i fremtiden.
• Senelængdeforlængelse: Denne operation, der svarer til muskelforlængelse, udføres for at afhjælpe kontrakturer og kan hjælpe en person med at gå eller sidde oprejst. Selv om denne operation kan være yderst gavnlig, er nogle læger blevet mere forsigtige med at anbefale den, da nye beviser har vist, at der kan være bivirkninger på lang sigt. Alligevel er den stadig populær, fordi den er minimalt invasiv og kræver lidt genoptræning.
• Tendonoverførsel: Et almindeligt symptom fra spastisk cerebral parese er, at musklen bliver indsnævret og trukket i én retning. Det er derfor, at nogle personer med spastisk cerebral parese har fødder, der peger indad. Seneoverførsel indebærer, at man skærer og overfører en sene for at forbedre tilpasningen og udvidelsen af musklerne. Denne type operation kan afhjælpe smerter eller gangproblemer, der er forbundet med deformeret muskelspænding.
• Tenotomi/Myotomi: Tenotomi er skæring af en sene, og myotomi er skæring af en muskel. Dette kan øge muskelfunktionen, finmotorikken og hjælpe en person med at genvinde evnen til at kontrollere sine øvre lemmer. Personer, der er i risiko for hofteproblemer, som f.eks. brud, kan være gode kandidater til denne operation.
• Osteotomi: Osteotomi: Osteotomi henviser til kirurgi på knoglerne, der primært bruges til at tilpasse leddene for at hjælpe en persons mobilitet. Under denne procedure bliver knoglens overflade skåret og omformet på områder som hofter, knæ og ankler. Denne operation er almindelig hos børn, der har problemer med hofteløsning.
• Arthrodese: Denne operation anvendes til dem, der oplever alvorlig muskelspasticitet. Arthrodese smelter knogler permanent sammen i en permanent stiv stilling efter fjernelse af beskadiget brusk og formning af knoglen. Bevægelse i det berørte område vil gå tabt, men forbedrer i sidste ende en persons evne til at gå og reducerer smerten.

Selektiv dorsal rhizotomi

Selektiv dorsal rhizotomi (SDR) er en type operation, der normalt er begrænset til personer, der lider af den mest alvorlige muskelspasticitet. Denne procedure er meget mere aggressiv og invasiv i forhold til andre operationer, men er den eneste behandling, der er i stand til permanent at afhjælpe en persons spasticitet. SDR indebærer, at man skærer de sensoriske nervefibre, der er knyttet til rygmarven, og som er forbundet med musklerne, over. Kirurgerne er i stand til at identificere, hvilke specifikke nervefibre der forårsager spasticitet, og derefter skære dem over for at begrænse antallet af kemiske meddelelser, der sendes fra hjernen gennem dem. Patienterne kommer ud af operationen med evnen til frivilligt at kontrollere deres bevægelser.

Ulempen ved SDR er, at det kræver lang og intensiv fysioterapi efter operationen for rent faktisk at lære og genvinde muskelbevægelser. Personer, der beslutter sig for at få denne procedure, skal være forberedt på en omfattende genoptræningsproces, der kræver en fuldtidsindsats for at komme sig fuldt ud. Men hvis den gennemføres, kan fordelene ved denne operation være livsændrende, og komplikationer er generelt sjældne.

Operationer for samtidige tilstande

Når de overvejer operation, kan lægerne også foreslå reparation af samtidige tilstande, mens de retter et direkte symptom. Disse sekundære tilstande stammer ikke direkte fra hjerneskaden, men opstår som følge af komplikationer i forbindelse med tilstanden. Ved at løse disse problemer i tillæg til den primære operation kan man yderligere forbedre en persons livskvalitet ved at have en tilstand mindre at lide under.

• Cochlear-implantater: Høreproblemer er almindelige hos personer med cerebral parese, idet op til 15 % af personerne har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Et cochlear-implantat er en anordning, der kan implanteres kirurgisk inde i øret for at genoprette evnen til at høre. Apparatet består af to separate dele, en, der forbliver inde i øret, og en, der ligger uden for øret. Et cochlear implantat er anderledes end et almindeligt høreapparat, idet det i stedet for blot at forstærke lydene faktisk hjælper en person med at fortolke det, han/hun hører.
• Gastrostomi: Forsnævret og unormal muskeltonus kan påvirke en persons evne til at synke og fordøje maden korrekt. Dette kan medføre, at en person med spastisk cerebral parese mangler den nødvendige ernæring og forårsage store ulemper. Gastrostomi er i det væsentlige en ernæringsslange, der er permanent installeret inde i kroppen for at sikre, at ernæringen bliver behandlet på den rigtige måde.
• Hydrocephalus: Hydrocephalus er en af de sjældne komplikationer, der kan opstå ved spastisk cerebral parese. Cerebrospinalvæske ophobes i kraniet, hvilket får hovedet til at se stort eller udbulet ud. Denne komplikation kræver operation for at blive udbedret og kan være dødelig, hvis den ikke bliver behandlet. Indgrebet indebærer, at der installeres ventiler inde i kraniet for at dræne overskydende væske.

Hvornår er det bedste tidspunkt at blive opereret?

Tidspunktet kan være vigtigt, når det drejer sig om at få foretaget en operation for at rette op på en tilstand. Lægerne har forskellige meninger om, hvorvidt det er bedre at blive opereret som barn eller som voksen. Børn reagerer generelt bedre på behandling og kan have en bedre prognose, hvis mobilitetsproblemer bliver løst, før de udvikler sig. Hvis et barn ikke bliver opereret, mens det er ungt, kan dets handicap blive mere til stede eller blive værre, efterhånden som det bliver ældre. På den anden side har voksne en bedre forståelse af deres tilstand og kan selvstændigt beslutte, hvad der er det rigtige for dem. De kan være mere engagerede i genoptræning og andre behandlinger efter operationen.

Det er bedst at have en grundig diskussion med din læge for at afgøre, hvilke former for operationer der findes, hvilken operation der er mest gavnlig, og hvornår det er det rigtige tidspunkt at foretage den. At beslutte sig for at gå under narkose og få foretaget en procedure kan nogle gange være skræmmende, så det kan være med til at nå ud til venner og familie for at få støtte kan være med til at lette stress. Med den rette pleje og overvejelse giver kirurgi for spastisk cerebral parese en person en chance for at ændre sit liv.

Yderligere litteratur

Deepak Sharan. (2017). Ortopædisk kirurgi ved cerebral parese: Instructional course lecture. Indian Journal of Orthopaedics, (3), 240.

Rana, M., Upadhyay, J., Rana, A., Durgapal, S., & Jantwal, A. (2017). En systematisk gennemgang af ætiologi, epidemiologi og behandling af cerebral parese. International Journal of Nutrition, Pharmacology, Neurological Diseases, 7(4), 76-83.

Agarwal, A., & Verma, I. (2012). Cerebral parese: En oversigt. Journal of Clinical Orthopaedics and Trauma, 3(2), 77-81.

Tilton, A. (2009). Håndtering af spasticitet hos børn med cerebral parese. Seminars in Pediatric Neurology, 16(2), 82-89.

Forståelse af Cerebral Palsy: En vejledning for forældre og fagfolk. Marion Stanton. Jessica Kingsley Publishers. London og Philadelphia. 2012.

Cerebral parese: A Complete Guide for Caregiving 2nd ed. Freeman Miller, M.D. og Steven J. Bachrach, M.D. The Johns Hopkins University Press. Baltimore, MD. 2006.

Kainz, H., Hoang, H., Pitto, L., Wesseling, M., Van Rossom, S., Van Campenhout, A., … Jonkers, I. (2019). Selektiv dorsal rhizotomi forbedrer muskelkræfter under gang hos børn med spastisk cerebral parese. Clinical Biomechanics, 65, 26-33.

A. A. A. Andreev, D. V. Ryzhikov, & E. V. Gubina. (2016). Kirurgisk behandling af stivhed og bevægelsesforstyrrelser i øvre lemmer hos børn med spastisk cerebral parese (anmeldelse) (3), 135.