5.2: Kognitiv dissonans

Socialpsykologer har dokumenteret, at det at have det godt med os selv og opretholde et positivt selvværd er en stærk motivationsfaktor for menneskelig adfærd (Tavris & Aronson, 2008). I USA har medlemmer af den fremherskende kultur typisk meget høje tanker om sig selv og betragter sig selv som gode mennesker, der ligger over gennemsnittet med hensyn til mange ønskværdige egenskaber (Ehrlinger, Gilovich, & Ross, 2005). Ofte påvirkes vores adfærd, holdninger og overbevisninger, når vi oplever en trussel mod vores selvværd eller positive selvopfattelse. Psykologen Leon Festinger (1957) definerede kognitiv dissonans som psykologisk ubehag, der opstår ved at have to eller flere inkonsekvente holdninger, adfærd eller kognitioner (tanker, overbevisninger eller meninger). Festingers teori om kognitiv dissonans fastslår, at når vi oplever en konflikt i vores adfærd, holdninger eller overbevisninger, der går imod vores positive selvopfattelse, oplever vi psykologisk ubehag (dissonans). Hvis du f.eks. mener, at rygning er dårligt for dit helbred, men du fortsætter med at ryge, oplever du en konflikt mellem din overbevisning og din adfærd.

Sidere forskning dokumenterede, at kun modstridende kognitioner, der truer individers positive selvopfattelse, forårsager dissonans (Greenwald & Ronis, 1978). Yderligere forskning viste, at dissonans ikke kun er psykologisk ubehageligt, men også kan forårsage fysiologisk ophidselse (Croyle & Cooper, 1983) og aktivere regioner af hjernen, der er vigtige for følelser og kognitiv funktion (van Veen, Krug, Schooler, & Carter, 2009). Når vi oplever kognitiv dissonans, er vi motiveret til at mindske den, fordi det er psykologisk, fysisk og mentalt ubehageligt. Vi kan reducere kognitiv dissonans ved at bringe vores kognitioner, holdninger og adfærd i overensstemmelse – det vil sige, gøre dem harmoniske. Dette kan gøres på forskellige måder, f.eks. ved at:

• ændre vores diskrepante adfærd (f.eks. holde op med at ryge),

ændre vores kognitioner gennem rationalisering eller benægtelse (f.eks. fortælle os selv, at sundhedsrisici kan reduceres ved at ryge filtrerede cigaretter),

• tilføje en ny kognition (f.eks, “Rygning undertrykker min appetit, så jeg bliver ikke overvægtig, hvilket er godt for mit helbred.”).

Mere eksempler, tak.

Et klassisk eksempel på kognitiv dissonans er John, en 20-årig, der melder sig til militæret. Under bootcampen bliver han vækket kl. 5.00 om morgenen, har kronisk søvnmangel, bliver råbt ad, er dækket af sandfluebid, er dækket af sandfluebid, er fysisk kvæstet og mishandlet og mentalt udmattet. Det bliver værre og værre. Rekrutter, der klarer sig til uge 11 i bootcamp, skal gennemføre 54 timers kontinuerlig træning.

Det er ikke overraskende, at John er ulykkelig. Ingen kan lide at være ulykkelig. I denne type situation kan folk ændre deres overbevisninger, deres holdninger eller deres adfærd. Den sidste mulighed, en ændring af adfærd, er ikke tilgængelig for John. Han har meldt sig til militæret i fire år, og han kan ikke lovligt forlade det.

Hvis John bliver ved med at tænke på, hvor ulykkelig han er, bliver det fire meget lange år. Han vil befinde sig i en konstant tilstand af kognitiv dissonans. Som et alternativ til denne elendighed kan John ændre sine overbevisninger eller holdninger. Han kan sige til sig selv: “Jeg er ved at blive stærkere, sundere og skarpere. Jeg lærer disciplin og hvordan jeg skal forsvare mig selv og mit land. Det, jeg gør, er virkelig vigtigt.” Hvis det er hans overbevisning, vil han indse, at han bliver stærkere gennem sine udfordringer. Han vil så føle sig bedre tilpas og ikke opleve kognitiv dissonans, som er en ubehagelig tilstand.

Effekten af indvielse

Det militære eksempel demonstrerer den observation, at en vanskelig indvielse i en gruppe påvirker os til at kunne lide gruppen mere, på grund af retfærdiggørelsen af indsatsen. Vi ønsker ikke at have spildt tid og kræfter på at tilslutte os en gruppe, som vi i sidste ende forlader. Et klassisk eksperiment af Aronson og Mills (1959) påviste denne “justification of effort effect”. Universitetsstuderende meldte sig frivilligt til at deltage i en gruppe på campus, der mødtes regelmæssigt for at diskutere psykologi om sex. Deltagerne blev tilfældigt tildelt en af tre betingelser: ingen indledning, en let indledning og en vanskelig indledning i gruppen. Efter at have deltaget i den første diskussion, som med vilje blev gjort meget kedelig, vurderede deltagerne, hvor meget de kunne lide gruppen. Deltagere, der gennemgik en vanskelig indvielsesproces for at komme med i gruppen, vurderede gruppen mere positivt end deltagere med en let indvielse eller ingen indvielse.

Sammenlignende virkninger kan ses i en nyere undersøgelse af, hvordan studerendes indsats påvirker kursusevalueringer. Heckert, Latier, Ringwald-Burton og Drazen (2006) spurgte 463 studerende, der var indskrevet i kurser på et universitet i det midtvestlige område, om den indsats, som deres kurser krævede af dem. Derudover blev de studerende også bedt om at evaluere forskellige aspekter af kurset. I betragtning af det, du lige har læst, vil det ikke komme som nogen overraskelse, at de kurser, der var forbundet med den største indsats, blev vurderet som værende mere værdifulde end de kurser, der ikke var forbundet med den største indsats. Desuden angav de studerende, at de lærte mere i kurser, der krævede en større indsats, uanset hvilke karakterer de fik i disse kurser (Heckert et al., 2006).

Selv om du kan komme i tanke om andre eksempler på kognitiv dissonans, ud over det klassiske militære eksempel og gruppeinitiering? Her er et: Marco og Maria bor i Fairfield County, Connecticut, som er et af de mest velhavende områder i USA og har meget høje leveomkostninger. Marco telearbejder hjemmefra, og Maria arbejder ikke uden for hjemmet. De lejer et meget lille hus til mere end 3.000 dollars om måneden. Maria køber tøj i genbrugsbutikker og sparer, hvor hun kan. De klager over, at de aldrig har nogen penge, og at de ikke kan købe noget nyt. Når de bliver spurgt, hvorfor de ikke flytter til et billigere sted, eftersom Marco telearbejder, svarer de, at Fairfield County er smukt, at de elsker strandene, og at de føler sig godt tilpas der. Hvordan kan teorien om kognitiv dissonans anvendes på Marco og Marias valg?