1 gram = 8,12 meq.
Maximum hastighed: Normalområde: 1,5 til 2,5 meq/L eller 1,7 til 2,6 mg/dl.Magnesiumindhold:
Mag Oxide:
Mag Oxide: 1,5 til 2,5 meq/L eller 1,7 til 2,6 mg/dl: 49,6 meq/gram
Mag Gluconate: 4,5 meq/gram
MOM: 4,5 meq/gram
MOM: @ 13,4 meq/5 ml

DOSERING OG ADMINISTRATION (indlægsseddel)
Doseringen af magnesiumsulfat skal justeres omhyggeligt i henhold til individuelle behov og respons, og administrationen af lægemidlet skal afbrydes, så snart den ønskede virkning er opnået.

Både intravenøs og intramuskulær administration er velegnet. Intramuskulær administration af den ufortyndede 50% opløsning resulterer i terapeutiske plasmaniveauer i løbet af 60 minutter, mens I.V. doser vil give et terapeutisk niveau næsten øjeblikkeligt. Hastigheden af I.V.-injektion bør generelt ikke overstige 150 mg/minut (1,5 ml af en 10 % koncentration eller tilsvarende), undtagen ved svær eklampsi med kramper (se nedenfor)

Løsninger til intravenøs infusion skal fortyndes til en koncentration på 20 % eller mindre før administration. De fortyndingsmidler, der almindeligvis anvendes, er 5 % dextroseinjektion, USP og 0,9 % natriumchloridinjektion, USP. Dyb intramuskulær injektion af den ufortyndede (50 %) opløsning er passende for voksne, men opløsningen skal fortyndes til en koncentration på 20 % eller mindre før en sådan injektion hos børn.

I magnesiummangel
I behandlingen af let magnesiummangel er den sædvanlige dosis til voksne 1 g, svarende til 8,12 mEq magnesium (2 mL af 50 % opløsningen), der injiceres intramuskulært hver sjette time i fire doser (svarende til i alt 32,5 mEq magnesium pr. 24 timer). Ved svær hypomagnesiæmi kan der om nødvendigt gives så meget som 250 mg (ca. 2 mEq) pr. kg legemsvægt (0,5 mL af den 50 % opløsning) intramuskulært inden for en periode på fire timer. Alternativt kan 5 g, (ca. 40 mEq) tilsættes til en liter 5 % druesukkerinjektion, USP eller 0,9 % natriumchloridinjektion, USP til langsom intravenøs infusion over en tretimers periode. Ved behandling af mangeltilstande skal man være forsigtig for at undgå at overskride den renale udskillelseskapacitet.

I hyperalimentation
I total parenteral ernæring er vedligeholdelsesbehovet for magnesium ikke præcist kendt. Den vedligeholdelsesdosis, der anvendes til voksne, varierer fra 8 til 24 mEq (1 til 3 g) dagligt; for spædbørn er intervallet 2 til 10 mEq (0,25 til 1,25 g) dagligt.

I Eklampsi
I alvorlig præeklampsi eller eklampsi er den samlede initialdosis 10 til 14 g magnesiumsulfat. Intravenøst kan der infunderes en dosis på 4 til 5 g i 250 ml 5 % dextroseinjektion, USP eller 0,9 % natriumchloridinjektion, USP. Samtidig gives intramuskulære doser på op til 10 g (5 g eller 10 mL af den ufortyndede 50 % opløsning i hver balde). Alternativt kan den indledende intravenøse dosis på 4 g gives ved at fortynde 50 %-opløsningen til en koncentration på 10 eller 20 %; den fortyndede væske (40 mL af en 10 %-opløsning eller 20 mL af en 20 %-opløsning) kan derefter injiceres intravenøst over en periode på tre til fire minutter. Derefter injiceres 4 til 5 g (8 til 10 mL af 50 %-opløsningen) intramuskulært i skiftevis balder hver fjerde time, afhængigt af den fortsatte tilstedeværelse af patellarefleksen og tilstrækkelig respirationsfunktion. Alternativt administrerer nogle klinikere efter den første i.v.-dosis 1 til 2 g/time ved konstant i.v.-infusion. Behandlingen bør fortsætte, indtil paroxysmerne ophører. Et serummagnesiumniveau på 6 mg/100 mL anses for at være optimalt for kontrol af anfald. En samlet daglig dosis (24 timer) på 30 til 40 g bør ikke overskrides. I tilfælde af alvorlig nyreinsufficiens er den maksimale dosis magnesiumsulfat 20 g/48 timer, og der skal hyppige serummagnesiumkoncentrationer opnås.

Andre anvendelser
I forbindelse med modvirkning af de muskelstimulerende virkninger af bariumforgiftning er den sædvanlige dosis magnesiumsulfat 1 til 2 g givet I.V.

Til kontrol af kramper i forbindelse med epilepsi, glomerulonefritis eller hypothyreose er den sædvanlige dosis til voksne 1 g, der gives I.M. eller I.V.

Ved paroxysmal atrial takykardi bør magnesium kun anvendes, hvis enklere foranstaltninger har slået fejl, og der ikke er tegn på myokardiebeskadigelse. Den sædvanlige dosis er 3 til 4 g (30 til 40 mL af en 10 % opløsning), der gives I.V. over 30 sekunder med stor forsigtighed.

Til reduktion af cerebralt ødem gives 2,5 g (25 mL af en 10 % opløsning) I.V.

Inkompatibiliteter
Magnesiumsulfat i opløsning kan resultere i udfældningsdannelse ved blanding med opløsninger indeholdende:

Alkohol (i høje	Sværmetaller
koncentrationer)	Hydrokortison natrium
Alkali carbonater og	succinat
bicarbonater	Fosfater
Alkalihydroxider	Polymixin B-sulfat
Arsenater	Prokainhydrochlorid
Barium	Salicylater
Calcium	Strontium
Clindamycin fosfat	Tartrater

Den potentielle inkompatibilitet vil ofte blive påvirket af ændringerne i koncentrationen af reaktanterne og opløsningernes pH-værdi.

Det er blevet rapporteret, at magnesium kan reducere den antibiotiske aktivitet af streptomycin, tetracyclin og tobramycin, når de gives sammen.

Parenterale lægemidler bør inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før administration, når opløsning og beholder tillader det.

Hvordan leveres
Magnesiumsulfat injektion, USP leveres i enkeltdosisbeholdere som følger:

List nr.	Beholder	Samlet mængde	Koncentration	mEq Mg++/mL
9628	Ansyr® Plastiksprøjte	2.5 g/5 mL	50%	4 mEq/mL
1754	Ansyr® Plastiksprøjte	5 g/10 mL	50%	4 mEq/mL

Administrer ikke, medmindre opløsningen er klar og beholderen er ubeskadiget. Kassér ubrugt portion.
Opbevares ved kontrolleret rumtemperatur 15° til 30°C (59° til 86°F).