Silybum marianum er en etårig plante i Asteraceae-familien, der bliver tre til syv meter høj med salatlignende blade og spidse, lilla blomster. Planten er blevet brugt i århundreder som fødevare og for sine sundhedsfremmende egenskaber. Marietidselfrø har en lang tradition for anvendelse i vestlig urtekunst og afkoges typisk som te af mælketistel. Det kan også pulveriseres til tinkturer eller indkapsles.

Mælketistel er blevet æret i tusindvis af år som en effektiv urt. Tidligt blev alle dele af planten dog brugt til en række forskellige formål. Bladene blev i vid udstrækning udnyttet og ofte spist som en grøntsag.

Mælketistel understøtter leverens naturlige afgiftningsproces.*

Silybum marianum vokser som en etårig eller toårig fra tre til syv fod i højden, har glatte, skinnende, salatlignende blade med hvide årer og pigge langs randen og en en enlig lilla blomst, der kan blive op til to og en halv tomme i diameter. Den er hjemmehørende i Middelhavsområdet og det sydvestlige Europa og har været dyrket i hundredvis af år. I USA betragtes den som et skadeligt ukrudt i flere stater, især i det nordvestlige Stillehavsområde i stater som Washington. Den er medlem af den store solsikke- eller Asteraceae-familie, som omfatter en lang række velkendte planter som f.eks. salat (Lactuca sativa), den almindelige tusindfryd (Bellis perennis), den velsignede tidsel (Cnicus benedictus) og artiskok (Cynara cardunculus var. scolymus), for blot at nævne nogle få. Mange af de almindelige navne og det forældede latinske navn henviser til troen på, at Jomfru Marias mælk faldt på planten og efterlod den mælkehvide “marmorering”, der giver bladene deres meget karakteristiske farve.

Høst frø ved at klippe blomsterhovederne af i slutningen af vækstsæsonen, ofte i maj-juli, når der kommer hvide, bomuldsagtige fibre (pappus) frem. Tør blomsterhovederne på et varmt, solrigt sted i ca. en uge. Læg dem i en sækkestofpose, og tuml posen rundt. Hak derefter blomsterhovederne for at fjerne frøene, og vrid dem i fri luft.

I det antikke Grækenland og Rom var det bladene, der blev udnyttet for deres gavnlige egenskaber. Dioscorides nævner dog frøenes anvendelighed, da de var nyttige mod giftige stik og bid som f.eks. slangebid. En anden, dog ejendommelig, association er lavet med slanger. Ifølge en gammel skrøne skulle en mand bære mælketistel om halsen for at vække aggressioner blandt slanger. Det er ret besynderligt, hvorfor nogen ville gøre sådan noget…

Nicholas Culpepper, en botaniker fra det 17. århundrede, ivrig astrolog, læge, urteforsker og forfatter til Complete Herbal (1653 CE), konkluderede også, at både mælketistel og velsignet tidsel delte lignende kvaliteter. Culpepper anbefalede også, sammen med mange andre af datidens urteforskere, at man kogte den unge, spæde plante, da den var god som et forårstonikum eller alterativ. På den tid blev den ofte spist som kogt kål (efter at man havde fjernet piggene, naturligvis). Blomsterhovederne, der ligner og er beslægtet med artiskok, blev også spist. Alle dele af mælketistelplanten blev brugt, herunder roden. Til sidst blev mælketistelfrøene indarbejdet i eklektikernes praksis (læger, der praktiserede en gren af amerikansk medicin, der var populær i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og som gjorde brug af botaniske midler) som et middel mod “overbelastning af lever, milt og nyrer.”

Hver blomst kan producere op til 190 frø, hvilket i gennemsnit giver 6.350 frø pr. plante i dens levetid! Dette er gode nyheder for urteforfatteren, men ikke så gode nyheder for dem, der fører en krig mod invasive arter. (ukrudt).

Vejledning
Vi kan ikke sende dette produkt til staten Washington.

Forsigtighedsregler
Mælketistel kan forårsage en allergisk reaktion hos personer, der er følsomme over for Asteraceae (Ragweed) plantefamilien. Vi anbefaler, at du rådfører dig med en kvalificeret sundhedsperson, før du bruger urteprodukter, især hvis du er gravid, ammer eller tager medicin.

*Denne erklæring er ikke blevet evalueret af Food and Drug Administration. Dette produkt er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen sygdom. Kun til uddannelsesmæssige formål.