Kokainafhængighed er et langt mere udbredt problem, end mange mennesker er klar over. National Institute on Drug Addiction (NIDA) rapporterer, at mere end 1 ud af 10 indlæggelser på afvænning er på grund af kokainafhængighed. Endnu mere alarmerende er det, at kokain er ansvarlig for 3 ud af 10 besøg på skadestuen.1

Kokain påvirker direkte centralnervesystemet, hvilket er en af grundene til, at det er så vanedannende. Tilbagefald er meget almindeligt blandt kokainbrugere. Næsten 25 % af folk falder tilbage inden for et år efter behandling.2

Kokain og hjernen

Grunden til, at kokainafhængighed er så svær at slå, ligger i, hvordan dette stof interagerer med neuronerne i hjernen. Inde i hjernen findes en vej kaldet det mesolimbiske dopaminsystem. Denne bane stimuleres af givende stimuli, som mad, sex og stoffer, der interagerer med dopamin. Banen starter i mellemhjerneafsnittet og er også med til at regulere følelser og motivation. Når dopamin frigives efter noget behageligt (som mad eller sex), binder det sig til specialiserede proteiner kaldet dopaminreceptorer. Dette gør dopamin til en slags kemisk budbringer.3

Brug af kokain forstyrrer den normale kommunikation af dopamin i hjernen. Kokain binder sig til dopamintransportører og blokerer for fjernelsen af dopamin fra synapsen. Resultatet er, at dopamin ophobes på synapsestedet og producerer et forstærket signal til de omkringliggende neuroner. Det er derfor, at de fleste brugere oplever en følelse af eufori og nydelse efter brug af kokain.3

Dopaminfrigivelsen fungerer som en belønning for hjernen, der sender signaler om både opløftende energi og følelser af intens nydelse. Ved fortsat brug kan hjernens belønningssystem ikke fungere med kokain som stimulus. Folk er nødt til at tage mere og mere af stoffet for at føle de fornemmelser, som de først oplevede.

Tabet af nydelse er en tilstand, der kaldes anhedoni. Det er et af de mest udfordrende aspekter af kokainafvænning for mange misbrugere. De fleste undersøgelser tyder på, at anhedoni er drivkraften bag tilbagefald, da narkomaner i bedring kan føle, at der er lidt glæde i livet.4

Bivirkninger af kokainabstinenser

The National Institutes of Health rapporterer, at folk næsten øjeblikkeligt lider af et følelsesmæssigt nedbrud efter en kokainbinge.5 Cravings kan vare i måneder efter, at de har opgivet stoffet. Der er nogle bivirkninger, som gør det svært at tackle en kokainafhængighed. Disse omfatter følgende:

• Hovedpine
• Muskelrystelser
• Mangel på energi – både mentalt og fysisk
• Nervøsitet og uro
• Udygtighed til at håndtere stressende situationer
• Øget appetit

Håb på horisonten

Målet med medicinbehandling til behandling af kokainafhængighed er ikke, hvad folk måske tror. Medicinering bruges ikke til at få trangen til at forsvinde eller fjerne abstinenssymptomer. I stedet vil medicin hjælpe patienterne med at komme igennem de mest udfordrende aspekter af abstinenserne for at begynde at genopbygge misbrugerens liv.

Når man forsøger at overvinde kokainafhængighed, øger en flerstrenget tilgang chancerne for succes. Der er ikke én tilgang, der vil hjælpe med at overvinde en afhængighed med succes. Da kokainafvænning kan forårsage intens følelsesmæssig og fysisk ubehag, er afgiftning under pleje og tilsyn af uddannet medicinsk personale normalt den mindst smertefulde tilgang.

For øjeblikket er der ingen FDA-godkendte lægemidler til behandling af kokainafhængighed, men der er nogle lægemidler, der er nyttige til at modvirke symptomerne på kokainafvænning. Selvfølgelig har disse medikamenter nogle bivirkninger, og de bør altid bruges i kombination med terapi.

Typer af medicin, der ordineres

Medicinsk overvågede helbredelsesprogrammer tager hensyn til patientens helbredshistorie, alder og fysiske tilstand. Derudover vil en indtagelsesspecialist overveje eventuelle stressfaktorer i livet, der kan gøre det svært at overvinde kokainafhængighed.

Mange af de medikamenter, der anvendes i de bedste rehabiliteringsklinikker for stationær behandling af kokainafhængighed, hjælper med at berolige centralnervesystemet. Brug af kokain over en længere periode kan påvirke hjernens naturlige produktion af neurotransmittere – de kemiske budbringere, der genererer visse følelser eller reaktioner – i hjernen. Hvis du har problemer med angst og uro, kan en læge ordinere medicin, der udløser frigivelsen af neurotransmittere, der får dig til at føle dig afslappet, som GABA og dopamin.

Visse medikamenter kan kun ordineres i afgiftningsperioden, når kroppen tilpasser sig fraværet af kokain. Andre medikamenter kan anbefales på lang sigt for at hjælpe med at undgå tilbagefald i de kommende måneder. Mange af de lægemidler, der i øjeblikket ordineres til behandling af kokainafhængighed, bruges også til at behandle andre tilstande. Disse omfatter følgende:

• Modafinil: Kan forhindre træthed og døsighed i forbindelse med kokainafvænning ved at fremme sund nattesøvn og tilskynde til dopaminproduktion.

Topiramat: Et antikonvulsivt lægemiddel, der kan lette uro under genoptræning ved at reducere aktiviteten i centralnervesystemet

• Vigabatrin: Et antiepileptisk lægemiddel, der kan reducere trangen til kokain ved at øge produktionen af GABA.
• Gabapentin: Et antiepileptisk lægemiddel, der kan reducere trangen til kokain ved at øge produktionen af GABA.
• Gabapentin: Dette lægemiddel hjælper med at genoprette følelsen af velvære ved at fremme frigivelsen af neurotransmitteren GABA.

Baclofen: Ved genopretning af kokain kan Baclofen anvendes til at øge frigivelsen af GABA.

Et af de mest lovende lægemidler, der er til rådighed, er disulfiram. Denne medicin er blevet brugt i årevis til behandling af alkoholafhængighed. Nyere forskning tyder på, at den kan hjælpe med at forhindre tilbagefald af kokain på samme måde, som den forhindrer tilbagefald af alkohol gennem behandling af dopamin i hjernen.6

Hvad er ulemperne ved medicinbehandling for kokain?

Da der ikke findes én specifik medicin, der kan bruges til behandling af kokainafhængighed, er der nogle medikamenter, der har bivirkninger. Generelt er disse bivirkninger mildt ubehagelige, men i nogle tilfælde kan de være livstruende.

Nogle medikamenter kan forårsage svimmelhed, kvalme og døsighed. Alle reagerer dog forskelligt på medicin. En af grundene til, at det er så vigtigt at få en assisteret afgiftning fra kokain, er, at din særlige situation kan overvåges og vurderes.

En af de vigtigste ting at gøre er at følge behandlingsteamets ordrer. For mange, der går ind i misbrugsbehandling, er livet kaotisk og uorganiseret. At begynde på en medicineringsordning er at tage det første skridt i retning af at omstrukturere en persons liv. Medicinering kan gøre helbredelsen lettere at tolerere, men forveksl det ikke med en falsk følelse af sikkerhed.

Det er vigtigt ikke at antage, at farmakologisk behandling er den eneste terapi, der er nødvendig for at besejre kokainafhængighed. Selv om farmakoterapi kan gøre det lettere for at håndtere afgiftning, er medicin kun et aspekt af en omfattende genopretningsplan.

Fremtiden for kokainbehandling

Forsøg inden for kokainbehandling er progressivt og løbende. Der er mange forskningsområder, som det videnskabelige samfund er ved at udforske. Noget af denne forskning omfatter:7,8

• Medicin, der reducerer trangen til kokain og mindsker risikoen for tilbagefald ved at ændre hjernens produktion og udnyttelse af neurotransmittere.
• Farmaceutiske terapier, der hjælper personer i kokainbehandling med at reagere på stress og andre følelsesmæssige faktorer, der kan udløse et tilbagefald.
• Vacciner, der blokerer passagen af kokain fra blodbanen til hjernen.
• Nye akutte medicinske indgreb ved overdosis af kokain.

Gennem omhyggelig forskning er det muligt, at det videnskabelige samfund på et tidspunkt kan finde frem til en medicin, der kan hjælpe med at opveje de mange udfordringer ved kokainafhængighed.

Hvad kan man ellers gøre for at lykkes med at komme sig?

En patient har større risiko for tilbagefald, hvis han/hun ikke modtager en kombination af medicin med intensiv rådgivning. Sammen med det bør behandlingen omfatte adfærdsændring for at hjælpe med at tage fat på årsagerne til kokainbrugen. Forståelse af personlige udløsere vil gøre succes mere sandsynlig.

Virkeligheden er, at en misbruger bliver nødt til at se nogle hårde sandheder i øjnene – nemlig tilstanden af relationer ikke kun til familie og venner, men også til kolleger. Det betyder, at der vil være behov for en masse støtte fra mange forskellige kilder for at hjælpe med at hjælpe og bistå med at komme sig.

Medicin til at hjælpe med at behandle afhængighed er kun en del af puslespillet. Afhængighed er et problem med mange facetter, så det er vigtigt at udvikle et netværk af betroede faggrupper og ligesindede. Medicinering kan hjælpe med at dæmpe trangen, men indtil grundlæggende adfærdsmønstre er behandlet, vil behandlingen måske ikke være vellykket. Genoptræning kan dog være en utrolig givende oplevelse, hvis alle de nødvendige komponenter i behandlingen er på plads.

Når du er klar til at begynde det næste kapitel i dit liv, så kontakt os. Vi ved, at afhængighed og vejen til helbredelse ser forskellig ud for hver enkelt person. Vi er her for at hjælpe.

Kilder

1. National Institute on Drug Abuse. (n.d.). Kokain.

Nestler, E.J. (2005). Neurobiologien ved kokainafhængighed. Sci Pract Perspect, 3(1), 4-10.

2. Baik, J.H. (2013). Dopamin-signalering i belønningsrelateret adfærd. Front Neural Circuits.
3. Fries, G.R., Khan, S., Stamatovich, S., Dyukova, E., Walss-Bass, C., Lane, S.D., Schmitz, J.M., Wardle, M.C. (2018). Anhedoni i kokainbrugsforstyrrelse er forbundet med inflammatorisk genekspression. PLOS ONE, 13(11), e0207231.
4. National Institutes of Health. (2010). Afdækning af mekanismen bag kokainafhængighed.
5. Gaval-Cruz, M., Weinshenker, D. (2009). mekanismer for disulfiram-induceret kokainabstinenser: antabus og tilbagefald af kokain. Mol Interv, 9(4), 175-187.
6. Kampman, K.M., (2005). Nye lægemidler til behandling af kokainafhængighed. Psykiatri (Edgmont), 2(12), 44-48.
7. Shorter, D., Kosten, T.R. Nye farmakoterapeutiske behandlinger af kokainafhængighed. BMC Med, 9(119).

Om redaktøren

Kindra Sclar, M.A.

Kindra Sclar er Senior Web Content Editor for American Addiction Centers. Før hun kom til virksomheden, arbejdede hun i mere end 8 år som redaktør for trykte og webredaktør for flere trykte og onlineudgivere. Kindra har arbejdet på indhold…