På kontoretEdit
I mange erhverv, herunder grafisk design, arkitektur, kommunikation, regnskab, ingeniørarbejde og videoredigering, er ideen om to eller flere skærme, der styres fra én maskine, ikke ny. Mens det tidligere har betydet flere grafikadaptere og specialiseret software, var det almindeligt for ingeniører at have mindst to, hvis ikke flere, skærme for at øge produktiviteten.
Inden for videospilRediger
Gaming/simulering med flere skærme bliver også mere og mere almindeligt, men hardwareudgifterne kan være en begrænsende faktor. Den stigende popularitet af at bruge flere skærme til spil fører til, at der indføres websteder, som gør det muligt at foretage en smidig og nem konfiguration fra eksterne kilder fra den oprindelige mulighed med én skærm, som udviklerne har givet, til en ny mulighed med flere skærme.
Computerspil, der understøtter opsætninger med flere skærmeRediger
De tidlige versioner af Doom tillod en visningstilstand med tre skærme, hvor der blev brugt tre netværksmaskiner til at vise venstre, højre og midterste visning.
I nyere tid har spil brugt flere skærme til at vise en mere absorberende grænseflade til spilleren eller til at vise spilinformationer. Forskellige flysimulatorer kan bruge disse skærmopsætninger til at skabe et kunstigt cockpit med mere realistiske grænseflader. Andre spil som Supreme Commander og World in Conflict kan bruge en ekstra skærm til at vise et stort kort over slagmarken.
Et stort antal ældre spil understøtter opsætninger med flere skærme ved at behandle det samlede skærmareal som en enkelt skærm for spillet, en teknik, der kaldes “spanning”. Mange spil uden iboende understøttelse af flere skærme, såsom Guild Wars og World of Warcraft, kan også bringes til at køre i opsætninger med flere skærme, med denne teknik eller i forbindelse med tilføjelse af tredjepartssoftware En større liste over spil, der understøtter dobbelt/flerskærmtilstande, findes på WSGF.
Arkademaskiner og håndholdte konsolspilRediger
Begrebet “spil med flere skærme” er ikke begrænset til spil, der kan spilles på pc’er. Da arkadeteknologien gik ind i 1990’erne, blev der bygget større kabinetter, som til gengæld også rummede større skærme, som f.eks. 3 28″ skærmversionen af Namcos Ridge Racer fra 1993. Selv om teknologi med store skærme som f.eks. CRT-fremvisning på bagsiden begyndte at blive brugt oftere, blev der stadig lejlighedsvis udgivet spil med flere skærme, f.eks. Segas F355 Challenge fra 1999, som igen brugte 3 28″ skærme til den siddende cockpit-version. Den seneste brug af et multi-monitor-setup i spillehaller fandt sted med Taitos Dariusburst: Another Chronicle-spil, der udkom i Japan i december 2010 og på verdensplan det følgende år. Det bruger 2 32″ LCD-skærme og et vinklet spejl for at skabe en sømløs widescreen.
Nintendo demonstrerede muligheden for at spille spil med flere skærme på håndholdte spilkonsoller ved at designe Nintendo DS og dens efterfølger, Nintendo 3DS, som begge blev succesfulde konsoller i deres egen ret. Spil på disse systemer udnytter de to skærme, der er til rådighed, typisk ved at vise gameplay på den øverste skærm, mens der vises nyttige oplysninger på den nederste skærm. Der findes også en række spil, mest til Nintendo DS, hvis gameplay går på begge skærme og kombinerer dem til én høj skærm for at få et mere unikt og større overblik over handlingen.