Neurologisk lidelse

Neuroner hos en person med epilepsi, forstørret 40x.

Speciale

Neurologi

En neurologisk lidelse er en hvilken som helst lidelse i nervesystemet. Strukturelle, biokemiske eller elektriske abnormiteter i hjernen, rygmarven eller andre nerver kan resultere i en række symptomer. Eksempler på symptomer omfatter lammelse, muskelsvaghed, dårlig koordination, tab af følesans, kramper, forvirring, smerter og ændret bevidsthedsniveau. Der findes mange anerkendte neurologiske lidelser, hvoraf nogle er relativt almindelige, men mange er sjældne. De kan vurderes ved neurologisk undersøgelse og undersøges og behandles inden for specialerne neurologi og klinisk neuropsykologi.

Interventioner for neurologiske lidelser omfatter forebyggende foranstaltninger, livsstilsændringer, fysioterapi eller anden terapi, neurorehabilitering, smertebehandling, medicinering, operationer udført af neurokirurger eller en specifik diæt. Verdenssundhedsorganisationen anslog i 2006, at neurologiske lidelser og deres følgevirkninger (direkte konsekvenser) berører op mod en milliard mennesker på verdensplan, og den identificerede uligheder på sundhedsområdet og social stigmatisering/diskrimination som vigtige faktorer, der bidrager til de dermed forbundne handicap og lidelser.

Årsager

Selv om hjernen og rygmarven er omgivet af hårde membraner, indesluttet i kraniets og ryghvirvlens knogler og kemisk isoleret af blod-hjernebarrieren, er de meget følsomme, hvis de bliver kompromitteret. Nerverne ligger som regel dybt under huden, men kan stadig blive udsat for skader. Individuelle neuroner og de neurale kredsløb og nerver, som de indgår i, er modtagelige over for elektrokemiske og strukturelle forstyrrelser. Neuroregeneration kan forekomme i det perifere nervesystem og således overvinde eller omgå skader i et vist omfang, men det menes at være sjældent i hjernen og rygmarven.

De specifikke årsager til neurologiske problemer varierer, men kan omfatte genetiske lidelser, medfødte abnormiteter eller lidelser, infektioner, livsstils- eller miljømæssige sundhedsproblemer, herunder fejlernæring, og hjerneskader, rygmarvsskader, nerveskader og glutenoverfølsomhed (med eller uden tarmskader eller fordøjelsessymptomer). Metalforgiftning, hvor metaller ophobes i menneskekroppen og forstyrrer biologiske processer, er blevet rapporteret til at fremkalde neurologiske problemer, i hvert fald i tilfælde af bly. Det neurologiske problem kan starte i et andet kropssystem, der interagerer med nervesystemet. For eksempel indebærer cerebrovaskulære lidelser hjerneskader på grund af problemer med de blodkar (hjerte-kar-systemet), der forsyner hjernen; autoimmune lidelser indebærer skader forårsaget af kroppens eget immunsystem; lysosomale lagersygdomme såsom Niemann-Pick-sygdom kan føre til neurologisk forringelse. National Institutes of Health anbefaler, at man overvejer at vurdere en underliggende cøliaki-sygdom hos personer med uforklarlige neurologiske symptomer, især perifer neuropati eller ataksi.

I et betydeligt mindretal af tilfælde af neurologiske symptomer kan der ikke identificeres nogen neuronal årsag ved hjælp af de nuværende testprocedurer, og sådanne “idiopatiske” tilstande kan indbyde til forskellige teorier om, hvad der sker.

Der er beskrevet talrige eksempler på neurologiske lidelser, der er forbundet med muterede DNA-reparationsgener (for oversigter se). Utilstrækkelig reparation af DNA-skader kan føre direkte til celledød og udtynding af neuroner samt til forstyrrelser i det mønster af epigenetiske ændringer, der er nødvendige for normal neuronal funktion.

Klassifikation

Neurologiske lidelser kan kategoriseres efter det primære sted, der er påvirket, den primære type dysfunktion, der er involveret, eller den primære type årsag. Den bredeste opdeling er mellem lidelser i centralnervesystemet og lidelser i det perifere nervesystem. I Merck Manual er hjerne, rygmarv og nervesygdomme opført i følgende overlappende kategorier:

Nervesystemet

Identifikatorer

MeSH

D009422

Anatomisk terminologi

• Hjernen:
  • Hjerneskade efter hjernelap (se også ‘lavere’ hjerneområder som f.eks. basalganglier, lillehjernen, hjernestam):
    • Skade på frontallappen
    • Skade på parietallappen
    • Skade på temporallappen
    • Skade på occipitallappen
  • Hjernedysfunktion efter type:
    • Afasi (sprog)
    • Dysgrafi (skrift)
    • Dysartri (tale)
    • Apraksi (bevægelsesmønstre eller -sekvenser)
    • Agnosi (identifikation af ting eller personer)
    • Amnesi (hukommelse)
• Rygmarvsforstyrrelser (se rygmarvspatologi, skade, inflammation)
• Perifer neuropati og andre lidelser i det perifere nervesystem
• Kranienerverlidelser, f.eks. trigeminusneuralgi
• Autonome nervesystemlidelser, f.eks. dysautonomi, multipel systematrofi
• Anfaldslidelser, f.eks. epilepsi
• Bevægelsesforstyrrelser i det centrale og perifere nervesystem, f.eks. Parkinsons sygdom, essentiel tremor, amyotrofisk lateralsklerose, Tourettes syndrom, multipel sklerose og forskellige typer perifer neuropati
• Søvnforstyrrelser som f.eks. narkolepsi
• Migræne og andre typer hovedpine som f.eks. klyngehovedpine og spændingshovedpine
• Lidelse ryg- og nakkesmerter (se rygsmerter)
• Central neuropati (se neuropatiske smerter)
• Neuropsykiatriske sygdomme (sygdomme og/eller lidelser med psykiatriske træk, der er forbundet med kendte skader i nervesystemet, underudvikling, biokemisk, anatomisk eller elektrisk funktionsfejl og/eller sygdomspatologi e.f.eks. opmærksomhedsunderskud og hyperaktivitetsforstyrrelse, autisme, Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og visse tilfælde af tvangstanker samt de neuroadfærdsmæssige symptomer, der er forbundet med degenerative sygdomme i nervesystemet, såsom Parkinsons sygdom, essentiel tremor, Huntingtons sygdom, Alzheimers sygdom, multipel sklerose og organiske psykoser.)

Flere af de ovennævnte sygdomme og lidelser kan behandles neurokirurgisk (f.eks. Tourettes syndrom, Parkinsons sygdom, essentiel tremor og tvangssyndrom).

• Delirium og demens, f.eks. Alzheimers sygdom
• Svimmelhed og vertigo
• Stupor og koma
• Hovedskader
• Slagtilfælde (CVA, cerebrovaskulært anfald)
• Tumorer i nervesystemet (f.eks.f.eks. kræft)
• Multipel sklerose og andre demyeliniserende sygdomme
• Infektioner i hjernen eller rygmarven (herunder meningitis)
• Prionsygdomme (en type infektiøse agenser)
• Komplekst regionalt smertesyndrom (en kronisk smertetilstand)

Neurologiske lidelser hos ikke-menneskelige dyr behandles af dyrlæger.

Psykisk funktion

En neurologisk undersøgelse kan i et vist omfang vurdere virkningen af neurologiske skader og sygdomme på hjernefunktionen med hensyn til adfærd, hukommelse eller kognition. Adfærdsneurologi er specialiseret inden for dette område. Desuden anvender klinisk neuropsykologi neuropsykologisk vurdering til præcist at identificere og spore problemer i den mentale funktion, normalt efter en form for hjerneskade eller neurologisk svækkelse.

Alternativt kan en tilstand først blive opdaget gennem tilstedeværelsen af abnormiteter i den mentale funktion, og yderligere vurdering kan indikere en underliggende neurologisk lidelse. Der er undertiden uklare grænser i sondringen mellem lidelser, der behandles inden for neurologien, og psykiske lidelser, der behandles inden for det andet medicinske speciale psykiatrien eller andre psykiske sundhedsfag som f.eks. klinisk psykologi. I praksis kan det forekomme, at tilfælde præsenteres som den ene type, men vurderes som mere passende for den anden type. Neuropsykiatrien beskæftiger sig med psykiske lidelser, der skyldes specifikke identificerede sygdomme i nervesystemet.

Et område, der kan være omstridt, er tilfælde af idiopatiske neurologiske symptomer – tilstande, hvor årsagen ikke kan fastslås. Det kan i nogle tilfælde, måske ved udelukkelse af enhver anerkendt diagnose, afgøres, at hjerne/mental aktivitet på et højere niveau forårsager symptomerne, snarere end at symptomerne stammer fra det område af nervesystemet, hvorfra de tilsyneladende stammer. Klassiske eksempler er “funktionelle” anfald, sensorisk følelsesløshed, “funktionel” svækkelse af lemmer og funktionelt neurologisk underskud (“funktionel” i denne sammenhæng står normalt i modsætning til det gamle begreb “organisk sygdom”). Sådanne tilfælde kan i visse tilfælde fortolkes som værende “psykologiske” snarere end “neurologiske”. Nogle tilfælde kan klassificeres som psykiske lidelser, f.eks. som konversionsforstyrrelser, hvis symptomerne synes at være kausalt forbundet med følelsesmæssige tilstande eller reaktioner på social stress eller sociale kontekster.

På den anden side henviser dissociation til en delvis eller fuldstændig afbrydelse af integrationen af en persons bevidste funktion, således at en person kan føle sig løsrevet fra sine følelser, sin krop og/eller sine umiddelbare omgivelser. I en ekstrem situation kan dette diagnosticeres som depersonaliseringsforstyrrelse. Der findes også tilstande, der betragtes som neurologiske, hvor en person tilsyneladende bevidst registrerer neurologiske stimuli, som umuligt kan komme fra den del af nervesystemet, som de normalt ville blive henført til, f.eks. fantomsmerter eller synæstesi, eller hvor lemmer handler uden bevidst styring, som ved fremmedhåndssyndromet. Teorier og antagelser om bevidsthed, fri vilje, moralsk ansvar og social stigmatisering kan spille en rolle i denne sammenhæng, hvad enten det er fra klinikerens eller patientens perspektiv.

Lidelser, der klassificeres som psykiske lidelser eller indlæringsvanskeligheder og former for intellektuel funktionsnedsættelse, behandles normalt ikke i sig selv som neurologiske lidelser. Den biologiske psykiatri søger imidlertid at forstå psykiske lidelser ud fra deres grundlag i nervesystemet. I klinisk praksis indikeres psykiske lidelser normalt ved en mentalundersøgelse eller en anden form for struktureret interview eller spørgeskemaundersøgelse. På nuværende tidspunkt kan neuroimaging (hjernescanninger) alene ikke nøjagtigt diagnosticere en psykisk lidelse eller fortælle om risikoen for at udvikle en sådan; det kan dog bruges til at udelukke andre medicinske tilstande som f.eks. en hjernetumor. I forskning kan neuroimaging og andre neurologiske tests vise sammenhænge mellem rapporterede og observerede mentale vanskeligheder og visse aspekter af neurale funktioner eller forskelle i hjernens struktur. Generelt er der mange områder, der krydser hinanden i forsøget på at forstå de grundlæggende processer, der er involveret i mental funktion, og mange af dem er samlet i kognitionsvidenskaben. Sondringen mellem neurologiske og psykiske lidelser kan være genstand for en vis debat, enten med hensyn til specifikke fakta om årsagen til en tilstand eller med hensyn til den generelle forståelse af hjerne og sind.

Dertil kommer, at definitionen af lidelse i medicin eller psykologi undertiden er omstridt med hensyn til, hvad der betragtes som unormalt, dysfunktionelt, skadeligt eller unaturligt i neurologisk, evolutionær, psykometrisk eller social henseende.

Klassifikation

• Disorder Index of the National Institute of Neurological Disorders and Stroke