Olanzapin, et thienobenzodiazepin-derivat, er et andengenerations (atypisk) antipsykotisk middel, som har vist sig at være effektivt mod de positive og negative symptomer på skizofreni. Sammenlignet med konventionelle antipsykotika har det større affinitet for serotonin 5-HT2A- end for dopamin D2-receptorer. I store, velkontrollerede forsøg med patienter med skizofreni eller beslægtede psykoser var olanzapin 5 til 20 mg/dag signifikant bedre end haloperidol 5 til 20 mg/dag med hensyn til generelle forbedringer på psykopatologiske vurderingsskalaer og i behandlingen af depressive og negative symptomer, og var sammenlignelige med hensyn til virkninger på positive psykotiske symptomer. 1-årsrisikoen for tilbagefald (rehospitalisering) var signifikant lavere med olanzapin end med haloperidolbehandling. I den første dobbeltblindede sammenlignende undersøgelse (28 uger) af olanzapin og risperidon viste olanzapin 10 til 20 mg/dag sig at være signifikant mere effektivt end risperidon 4 til 12 mg/dag i behandlingen af negative og depressive symptomer, men ikke på generelle psykopatologiske symptomer. I modsætning hertil tydede foreløbige resultater fra en 8-ugers kontrolleret undersøgelse på, at risperidon 2 til 6 mg/dag var bedre end olanzapin 5 til 20 mg/dag mod positive og angst/depressive symptomer (p < 0,05), selv om begge midler i overensstemmelse med den første undersøgelse viste lignende effektivitet på målinger af den samlede psykopatologi. Forbedringer i den generelle kognitive funktion, der blev set med olanzapinbehandling i en 1-årig kontrolleret undersøgelse af patienter med skizofreni i den tidlige fase, var signifikant større end de ændringer, der blev set med enten risperidon eller haloperidol. De foreløbige resultater fra et 8-ugers forsøg viste imidlertid sammenlignelige kognitive forbedrende virkninger af olanzapin- og risperidonbehandling hos patienter med skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Flere undersøgelser tyder på, at olanzapin har fordele mod symptomer på aggression og agitation, mens andre undersøgelser kraftigt støtter olanzapins effektivitet i behandlingen af depressive symptomer. Olanzapin er forbundet med betydeligt færre ekstrapyramidale symptomer end haloperidol og risperidon. Desuden er olanzapin ikke forbundet med en risiko for agranulocytose som set med clozapin eller klinisk signifikant hyperprolaktinæmi som set med risperidon eller forlængelse af QT-intervallet. De mest almindelige bivirkninger, der er rapporteret med olanzapin, er vægtøgning, somnolens, svimmelhed, antikolinergiske virkninger (forstoppelse og mundtørhed) og forbigående asymptomatiske leverenzymforhøjelser. I sammenligning med haloperidol var de bivirkninger, der blev rapporteret signifikant hyppigere med olanzapin hos > eller = 3,5 % af patienterne, mundtørhed, vægtøgning og øget appetit, og i sammenligning med risperidon var det kun vægtøgning, der forekom signifikant hyppigere med olanzapin. De høje anskaffelsesomkostninger ved olanzapin opvejes af reduktioner i andre behandlingsomkostninger (indlæggelser og/eller ambulante ydelser) ved skizofreni. Farmakoøkonomiske analyser viser, at olanzapin ikke øger signifikant, og måske endda reducerer de samlede direkte behandlingsomkostninger ved skizofreni sammenlignet med haloperidol. Sammenlignet med risperidon er det også blevet rapporteret, at olanzapin reducerer de samlede behandlingsomkostninger på trods af de flere gange højere daglige anskaffelsesomkostninger for lægemidlet. Olanzapinbehandling forbedrer livskvaliteten hos patienter med skizofreni og beslægtede psykoser i højere grad end haloperidol og i stort set samme grad som risperidon.

Konklusioner: Olanzapin viste overlegen antipsykotisk effekt sammenlignet med haloperidol i behandlingen af skizofreni i akut fase og i behandlingen af nogle patienter med første episode eller behandlingsresistent skizofreni. Den reducerede risiko for bivirkninger og den terapeutiske overlegenhed sammenlignet med haloperidol og risperidon i behandlingen af negative og depressive symptomer støtter valget af olanzapin som en førstevalgsmulighed i behandlingen af skizofreni i den akutte fase og til vedligeholdelse af behandlingsrespons.