Genbrugsplastbeklædning er et omdiskuteret emne. Er det en innovativ løsning på de store mængder plastaffald, som vi producerer? Eller er det det det mindste af to onder? Listen over fordele og ulemper synes uendelig, og det kan være overvældende at forsøge at finde mening i alle de forskellige perspektiver. Her hos Good On You erkender vi, at der bestemt er problemer med materialer som genbrugsplast af PET-plast – men det er ikke alt sammen sort og hvidt. Læs videre for at få mere at vide.

Hvad er tøj af genbrugsplast?

Der er to brede kategorier af materialer, som tøj kan være fremstillet af, og de er syntetiske og naturlige. Naturlige materialer er ting som linned, hamp og dyrefibre – ting, der stammer fra naturen. Syntetiske materialer som polyester og nylon er menneskeskabte og kræver generelt en meget mere ressourcekrævende proces for at nå frem til hylderne.

Det er vigtigt at bemærke her, at naturligt ikke altid er lig med bedre for miljøet eller dets indbyggere. Især traditionelt opdrættet bomuld og læder er ret ressourcekrævende. Som altid anbefaler vi GOTS-certificeret økologisk bomuld og et af disse innovative læderalternativer!

Da vores bedsteforældre var unge, blev 80 % af tøjet fremstillet af bomuld og andre naturligt bionedbrydelige stoffer. Først efter Anden Verdenskrig og de kemiske fremskridt, der fulgte med den, tog syntetiske stoffer for alvor fart. De var hurtigere og billigere at masseproducere, og de fandt snart vej til de fleste beklædningsgenstande på markedet.

Så, hvad er problemet?

Problemet med disse syntetiske fibre er, at de er lavet af plastik – og plastik nedbrydes ikke biologisk. Alt det plastik, der nogensinde er blevet produceret, findes stadig i dag, og det vil der være i meget lang tid fremover. Ud over de utallige negative virkninger af den hurtige modeindustri, der er fyldt med disse materialer, er produktionen af dem også ubæredygtig: Materialer fremstillet af plastik er utroligt skadelige for miljøet og arbejdstagerne, lige fra deres svimlende vandforbrug til deres giftige farvningsproces, for ikke at nævne deres tilknytning til industrien for fossile brændstoffer. Men en af de mest skræmmende bivirkninger af disse materialer er mikrofibre. Vi vender tilbage til disse små partikler om et øjeblik.

Det er her, at genbrugte plaststoffer kommer ind i billedet – og de lyder bestemt som en lovende løsning ved første øjekast. Selv om de stadig er menneskeskabte materialer, stammer de ressourcer, der er nødvendige for at skabe dem, fra plastik, der allerede findes i verden, så det bliver ikke produceret i første omgang til beklædning. Tænk på ting som kasserede plastikvandflasker og gamle fiskenet. Et sådant innovativt materiale er ECONYL, der er udviklet og distribueret af den italienske virksomhed Aquafil. De henter havaffald og giver det nyt liv ved at omdanne det til et nylongarn, der har nøjagtig samme kvalitet som jomfru-nylon, og som produceres ved hjælp af et lukket kredsløb, hvilket betyder, at ressourceforbruget er langt mindre intensivt.

Overordnet set er det en prisværdig indsats for at rydde op i nogle af de enorme mængder affald i vores oceaner, og det er bestemt et bedre alternativ end traditionelt producerede syntetiske stoffer, men der er stadig et lillebitte, lillebitte problem. Eller rettere sagt, milliarder af små problemer. Mikrofibre.

Mikrofibre, eller bittesmå plastikstykker, smides fra tøj (og klude og håndklæder) fremstillet af syntetiske stoffer hver eneste gang, de vaskes, herunder genbrugte syntetiske stoffer, og de finder vej til havet i milliarder af milliarder. Faktisk er de en af de største kilder til hav- og kystforurening, og de er på vej ind i havets liv og endda i mennesker. Så hvad kan vi gøre ved dem?

Håndtering af mikrofibre

Siden eksistensen og betydningen af mikrofiberforurening blev afsløret for ca. fem år siden, har der været en debat om, hvem der har ansvaret for at håndtere dem. Er det nødvendigt med en systemisk ændring (som f.eks. at sige helt farvel til fossile brændstoffer), eller er det op til forbrugerne? Skal vaskemaskineproducenterne indføre filtreringssystemer på produktionsniveau, eller er det tøjmærkerne, der har ansvaret for at løse problemet? Og hvem vil betale for nogen eller alle disse idéer?

Der er noget, der taler for hver af de foreslåede løsninger, men indtil problemet så at sige tages op højere oppe i fødekæden, er der nogle få ting, vi som bevidste forbrugere kan gøre for at reducere vores påvirkning betydeligt.

1. Forsøg at undgå tøj fremstillet af syntetiske stoffer, der er kendt for at afgive mikrofibre, og invester i stedet i naturlige materialer ved fremtidige indkøb. Når det gælder tøj, der normalt er fremstillet af polyester og nylon, som f.eks. aktivt tøj og badetøj, kan du kigge efter TENCEL® – et åndbart og biologisk nedbrydeligt alternativ fremstillet af træmasse. Der er nogle beklædningsgenstande, som f.eks. fodtøj, der er mindre problematiske, når det kommer til afgivelse, fordi de undgår vaskeprocessen. Disse er gode muligheder for genbrugsplast som ECONYL.
2. Det er sandsynligt, at du allerede ejer syntetisk tøj, så det er en god idé at investere i en måde at fange mikrofibre i vasken. Køb en specialdesignet vaskepose som Guppyfriend Washing Bag, eller installer endda et filter som dette nyligt udgivne fra Girlfriend Collective, hvis den mulighed er tilgængelig for dig, økonomisk eller på anden vis.
3. Vask smart! Afkast af mikrofibre reduceres betydeligt ved kun at vaske fulde læs (mindre friktion betyder mindre afkast), på koldt og i kortere tid. Hvis du vasker aktivt tøj og badetøj i hånden, vil dit tøj forblive lysere i længere tid, og det reducerer også aflejringen. Det er også bevist, at det hjælper at skifte til flydende sæbe, og naturligvis at vaske mindre i det hele taget. Du vil blive overrasket over, hvor meget lugtene reduceres ved at hænge tøjet i solen i et stykke tid!
4. Støt slow fashion. Hvis du investerer i tøj af høj kvalitet, især tøj fremstillet af naturlige stoffer, der i sidste ende vil blive bionedbrydeligt nedbrudt, vil du i det lange løb i høj grad reducere dit direkte bidrag til forureningen, mikrofiber og andet.
5. Søg ud til tøjfirmaerne og tilskynd dem til at tage fat på problemet. Visse virksomheder som Patagonia er begyndt at forske i måder at reducere udledningen af mikrofiber på, f.eks. gennem innovativt materialedesign og videresalg af vaskeposer, hvilket er en god start. Jo flere mærker, der er med på vognen, jo bedre!
6. Spread the word! Overvej at dele denne artikel som udgangspunkt, og tilskynd dine venner og familie til også at lave deres egen research. Der er magt i forbrugerdrevne forandringer, og effekten af vores dollar bør ikke undervurderes.