Det såkaldte hippokratiske påbud om ikke at gøre skade har været et centralt aksiom i den kliniske farmakologi og i uddannelsen af medicinstuderende og kandidater. I lyset af den nylige fornyede undersøgelse af arten og omfanget af bivirkninger ved lægemidler var formålet med denne forskning og gennemgang at finde frem til oprindelsen af dette unikke latinske udtryk. Det er blevet rapporteret, at forfatteren hverken var Hippokrates eller Galen. Søgninger i skrifter tilbage til middelalderen har afsløret, at aksiomet, som det er udtrykt på engelsk, kombineret med dets unikke latinske udtryk, opstod i 1860 og blev tilskrevet den engelske læge Thomas Sydenham. Det blev brugt i slutningen af 1800-tallet og i de første årtier af 1900-tallet og blev næsten udelukkende overført mundtligt; det optrådte sjældent på tryk i begyndelsen af det 20. århundrede. Dens anvendelighed og begrænsninger som en vejledning i etisk praksis inden for medicin og farmakologisk forskning diskuteres. Trods mangler er den stadig en stærk påmindelse om, at enhver medicinsk og farmakologisk beslutning indebærer et potentiale for skade.