I kemien er paraffin den almindelige betegnelse for alkan-kulbrinterne med den generelle formel CnH2n+2. Paraffinvoks henviser til de faste stoffer med n mellem 20 og 40, inklusive.
Det enkleste paraffinmolekyle er det af metan, CH4, en gas ved stuetemperatur. Tungere medlemmer af serien, som f.eks. oktan, C8H18, og mineralolie optræder som væsker ved stuetemperatur. De faste former af paraffin, kaldet paraffinvoks, stammer fra de tungeste molekyler fra C20H42 til C40H82. Paraffinvoks blev identificeret af Carl Reichenbach i 1830.
Paraffin, eller paraffinkulbrinte, er også den tekniske betegnelse for en alkan generelt, men i de fleste tilfælde henviser det specifikt til en lineær eller normal alkan – mens forgrenede eller isoalkaner også kaldes isoparaffiner. Det adskiller sig fra det brændstof, der i Irland, Storbritannien og Sydafrika er kendt som paraffinolie eller blot paraffin, som i det meste af USA, Australien og New Zealand kaldes petroleum.
Navnet er afledt af latin parum (= knap nok) + affinis med betydningen her af “manglende affinitet” eller “manglende reaktivitet”. Dette skyldes, at alkaner, da de er upolære og mangler funktionelle grupper, er meget ureaktive.