Paristraktaten, der blev underskrevet den 3. september 1783, afsluttede den amerikanske revolutionskrig mellem Storbritannien og de amerikanske kolonier. Fredsforhandlingerne begyndte i april 1782 på Hotel d’York med deltagelse af de amerikanske repræsentanter Benjamin Franklin, JohnJay, Henry Laurens og John Adams. De tilstedeværende britiske repræsentanter var DavidHartley og Richard Oswald.
Den amerikanske kongres ratificerede Paristraktaten den 14. januar 1784. Forsinkelsen skyldtes de langsomme transportmidler, der var til rådighed på det tidspunkt.
Den fuldstændige tekst af Paristraktaten
.png)
I den allerhelligste & udelte Treenigheds navn.
Det har behaget det guddommelige Forsyn at disponere hjerterne hos den allerselvstændigste og mest magtfulde prins Georg den Tredje, ved Guds nåde, konge af Storbritannien, Frankrig og Irland, troens forsvarer, hertug af Braunschweig og Lunebourg, ærkeskatmester og kurfyrste af det Hellige Romerske Rige osv. og af Amerikas Forenede Stater, for at udligne alle tidligere misforståelser og uoverensstemmelser, som ulykkeligvis har afbrudt den gode korrespondance og det gode venskab, som de gensidigt ønsker at genoprette, og for at etablere en sådan gavnlig og tilfredsstillende samhandel mellem de to lande på grundlag af gensidige fordele og gensidig bekvemmelighed, som kan fremme og sikre begge en evig fred og harmoni;og har til dette ønskelige formål allerede lagt grunden til fred & forsoning ved de foreløbige artikler, der blev underskrevet i Paris den 30. november 1782 af de befuldmægtigede kommissærer på hver side, hvilke artikler blev aftalt at blive indsat i og udgøre den fredstraktat, der foreslås indgået mellem kronen af Storbritannien og de nævnte Forenede Stater, men hvilken traktat ikke skulle indgås, før der var opnået enighed om fredsbetingelser mellem Storbritannien & og Frankrig, og hans britiske majestæt skulle være rede til at indgå en sådan traktat i overensstemmelse hermed: og da traktaten mellem Storbritannien & og Frankrig siden er blevet indgået, har hans Britanniske Majestæt & de Forenede Stater af Amerika, for at gennemføre ovennævnte provisoriske artikler fuldt ud, i overensstemmelse med deres ordlyd, udpeget &, dvs. hans Britanniske Majestæt på sin side, David Hartley, Esqr., medlem af Storbritanniens parlament, og de nævnte Forenede Stater for deres vedkommende – stop – John Adams, Esqr., tidligere kommissær for Amerikas Forenede Stater ved Versailles-domstolen, tidligere delegeret i Kongressen fra staten Massachusetts, tidligere overdommer i nævnte stat og ministerpræsident i nævnte stat og minister befuldmægtiget fra de nævnte Forenede Stater til deres høje magthavere, de Forenede Nederlandenes generalstater – stop – Benjamin Franklin, Esqr, tidligere delegeret i kongressen fra staten Pennsylvania, formand for konventet i nævnte stat og befuldmægtiget minister fra Amerikas Forenede Stater ved Versailles-højesteret; John Jay, Esqr, tidligere præsident for kongressen og overdommer i staten New York og befuldmægtiget minister fra de nævnte Forenede Stater ved domstolen i Madrid; til at være befuldmægtigede til at indgå og underskrive nærværende definitive traktat; som efter at have givet hinanden gensidig meddelelse om deres respektive fulde beføjelser er blevet enige om og har bekræftet følgende artikler.
Artikel 1:
Hans brittanske majestæt anerkender de nævnte Forenede Stater, nemlig:, New Hampshire, Massachusetts Bay, Rhode Island og Providence Plantations, Connecticut, New York, New Jersey, Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina og Georgia, at være frie suveræne og uafhængige stater; at han behandler dem som sådanne og for sig selv, sine arvinger & Efterfølgere, giver afkald på alle krav på regeringen, ejendomsretten og de territoriale rettigheder i dem og enhver del af dem.
Artikel 2:
Og for at forhindre alle tvister, der måtte opstå i fremtiden om de nævnte Forenede Staters grænser, er det hermed aftalt og erklæret, at følgende er og skal være deres grænser, nemlig; fra den nordvestlige vinkel af Nova Scotia, nemlig, den vinkel, der dannes af en linje, der trækkes ret nord fra St. Croix-flodens udspring til højlandet; langs det nævnte højland, der deler de floder, der munder ud i floden St. Lawrence, fra dem, der falder ud i Atlanterhavet, til det nordvestligste hoved af Connecticut River; derfra ned langs midten af denne flod til den femogfyrretyvende grad af nordlig bredde; derfra ved en linje lige vestpå på nævnte breddegrad, indtil den rammer floden Iroquois eller Cataraquy; derfra langs midten af nævnte flod ud i Lake Ontario; gennem midten af nævnte sø, indtil den rammer forbindelsen ad vandvejen mellem denne sø & Lake Erie; Dernæst langs midten af denne forbindelse til Erie-søen, gennem midten af denne sø, indtil den når frem til vandforbindelsen mellem denne sø & og Huronsøen; derfra langs midten af denne vandforbindelse til Huronsøen, derfra gennem midten af denne sø til vandforbindelsen mellem denne sø og Lake Superior; derfra gennem Lake Superior nord for Isles Royal & Phelipeaux til Long Lake; Derfra gennem midten af denne lange sø og vandforbindelsen mellem denne og skovsøen til skovsøen; derfra gennem denne sø til dens nordvestligste punkt og derfra i en ret vestlig retning til Mississippifloden; Derfra langs en linje, der skal trækkes langs midten af Mississippi-floden, indtil den skærer den nordligste del af den enogtredivte grad af nordlig bredde, mod syd, langs en linje, der skal trækkes østpå fra den sidstnævnte linje på en bredde på enogtredive grader af ækvator til midten af Apalachicola- eller Catahouche-floden; Derfra langs midten af denne til dens sammenløb med Flint River; derfra lige ud til Saint Mary’s River og derfra ned langs midten af Saint Mary’s River til Atlanterhavet. mod øst ved en linje, der skal trækkes langs midten af Saint Croix-floden fra dens udmunding i Fundy-bugten til dens udspring og fra dens udspring direkte mod nord til ovennævnte højland, som adskiller de floder, der falder ud i Atlanterhavet, fra dem, der falder ud i Saint Lawrence-floden; der omfatter alle øer inden for tyve mil fra nogen del af De Forenede Staters kyster, og som ligger mellem linjer, der skal trækkes ret øst fra de punkter, hvor ovennævnte grænser mellem Nova Scotia på den ene side og East Florida på den anden side berører henholdsvis Fundy-bugten og Atlanterhavet, med undtagelse af de øer, der nu ligger eller tidligere har ligget inden for grænserne af den nævnte provins Nova Scotia.
Artikel 3:
Det er aftalt, at De Forenede Staters folk fortsat uhindret skal have ret til at fange fisk af enhver art på Grand Bank og på alle andre banker i Newfoundland, også i Saint Lawrence-bugten og på alle andre steder i havet, hvor indbyggerne i begge lande til enhver tid tidligere har fisket. Og også at indbyggerne i De Forenede Stater skal have frihed til at tage fisk af enhver art på den del af Newfoundlands kyst, som britiske fiskere bruger, (men ikke til at tørre eller konservere den på den ø) og også på kysterne, bugterne, bølgerne i alle andre af hans bryske majestæts dominioner i Amerika; og at de amerikanske fiskere skal have frihed til at tørre og konservere fisk i alle de uskolde bugter, havne og åer i Nova Scotia, Magdalen Islands og Labrador, så længe de forbliver uskolde, men så snart de eller en af dem er blevet kolonialiseret, skal det ikke være lovligt for de nævnte fiskere at tørre eller konservere fisk i en sådan koloni uden en forudgående aftale herom med indbyggerne, ejerne eller besidderne af området.
Artikel 4:
Det er aftalt, at kreditorer på begge sider ikke skal møde nogen lovlig hindring for inddrivelse af den fulde værdi i sterlingpenge af al bona fide gæld, der hidtil er indgået.
Artikel 5:
Det er aftalt, at Kongressen alvorligt skal anbefale det til de respektive staters lovgivende forsamlinger at sørge for tilbagelevering af alle ejendomme, rettigheder og besiddelser, der er blevet konfiskeret, og som tilhører ægte britiske undersåtter; og også af ejendomme, rettigheder og besiddelser tilhørende personer bosiddende i distrikter, der er i besiddelse af Hans Majestæts våben, og som ikke har båret våben mod de nævnte Forenede Stater. Og at personer af enhver anden art skal have friLiberty til at gå til enhver del eller dele af nogen af de tretten Forenede Stater og der at forblive tolv måneder uhindret i deres bestræbelser på at opnå tilbagelevering af sådanne af deres ejendomme & rettigheder & ejendomme, som måtte være blevet konfiskeret. Og at kongressen også alvorligt skal anbefale de enkelte stater en genovervejelse og revision af alle love eller love vedrørende disse forhold, således at de nævnte love eller love bliver helt i overensstemmelse ikke blot med retfærdighed og rimelighed, men også med den forsoningsånd, som ved fredens velsignelser bør være fremherskende overalt. Og at kongressen også indtrængende skal anbefale de enkelte stater, at de sidstnævnte personers ejendomme, rettigheder og besiddelser skal tilbagebetales til dem, idet de tilbagebetaler enhver person, der nu måtte være i besiddelse af den reelle pris (hvis nogen er blevet givet), som disse personer måtte have betalt ved køb af nogen af de nævnte jordstykker, rettigheder eller besiddelser siden konfiskationen.
Og det er aftalt, at alle personer, der har nogen interesse i konfiskerede jorder, enten ved gæld, ægteskabsforlig eller på anden måde, ikke skal møde nogen lovlig hindring i forfølgelsen af deres retmæssige rettigheder.
Artikel 6:
Der må ikke fremover foretages nogen konfiskation, og der må ikke indledes nogen retsforfølgelse mod nogen person eller personer for eller på grund af den rolle, som han eller de måtte have spillet i den nuværende krig, og ingen person må af den grund lide nogen fremtidig tab eller skade, hverken på sin person, frihed eller ejendom; og at de, der måtte være fængslet på grund af sådanne anklager på tidspunktet for ratifikationen af traktaten i Amerika, straks skal løslades, og at de påbegyndte retsforfølgninger skal indstilles.
Artikel 7:
Der skal være en fast og evig fred mellem hans britiske majestæt og de nævnte stater, og mellem den enes undersåtter og den andens borgere, hvorfor alle fjendtligheder både til søs og til lands fra nu af skal ophøre: Alle fanger på begge sider skal løslades, og hans britiske majestæt skal med den nødvendige hurtighed og uden at forårsage nogen ødelæggelse eller bortføre nogen negre eller anden ejendom tilhørende de amerikanske indbyggere trække alle sine hære, garnisoner og flåder tilbage fra de nævnte Forenede Stater og fra alle poster, steder og havne inden for disse, og lade det amerikanske artilleri, der måtte befinde sig der, blive tilbage i alle befæstninger: Og skal også beordre & at alle arkiver, optegnelser, skøder & papirer, der tilhører nogen af de nævnte stater eller deres borgere, og som i løbet af krigen måtte være faldet i hænderne på hans officerer, omgående skal tilbageleveres og udleveres til de rette stater og personer, til hvem de hører.
Artikel 8:
Sejladningen af floden Mississippi, fra dens kilde til havet, skal for evigt forblive fri og åben for Storbritanniens undersåtter og de Forenede Staters borgere.
Artikel 9:
Hvis det skulle ske, at et sted eller territorium, der tilhører Storbritannien eller de Forenede Stater, skulle være blevet erobret af den enes eller den andens våben før ankomsten af de nævnte provisoriske artikler til Amerika, er det aftalt, at det skal genetableres uden vanskelighed og uden at kræve nogen kompensation.
Artikel 10:
De højtidelige ratifikationer af denne traktat, der er udfærdiget i god & form, skal udveksles mellem de kontraherende parter i løbet af seks måneder eller hurtigere, hvis det er muligt, at regne fra den dag, hvor denne traktat blev underskrevet. Til bekræftelse heraf har vi undertegnede deres befuldmægtigede ministre i deres navn og i kraft af vore fulde beføjelser med vore hænder underskrevet nærværende endelige traktat og ladet vore våbens segl anbringe på den.
Det er sket i Paris den tredje september i Herrens år et tusind syvhundrede og treogfirsindstyve.
Billederne er venligst udlånt af Wikimedia Commons under Creative Commons Share-Alike License 3.0
 |
For at lære mere om forfatningen – personerne, begivenhederne, de skelsættende sager – kan du bestille et eksemplar af “The U.S. Constitution & Fascinerende fakta om den” i dag! Ringe for at bestille: 1-800-887-6661 eller bestil lommebøger om forfatningen online. |