I 1700-tallet var (og er stadig) pebermøl meget udbredt i hele Storbritannien. Dens navn kommer fra det typiske mønster af mørke pletter på tværs af dens hvide vinger. Dette mønster betød, at møllet var meget godt camoufleret mod de lavendelbeklædte træstammer i det daværende landskab, der hovedsageligt bestod af landdistrikter. Det beskyttede den mod at blive opdaget og ædt af rovdyr. En naturligt forekommende genetisk mutation betyder, at nogle pebermøl har mørke vinger. Denne variant (kaldet “f. carbonaria”) var meget synlig for rovdyr og var derfor langt mindre almindelig end sine lysere fætre.

Men da den industrielle revolution begyndte at tage fart i 1800-tallet, dræbte forureningen fra den tætte industrielle røg og sod lavene og mørkede træstammer og mure i byerne. Som følge heraf blev de lysere møl mere synlige for rovdyr, mens den mørkere variant blev mere camoufleret. Flere og flere af den mørkere sort overlevede og producerede afkom, mens den lysere sort blev taget af rovdyr i stadig større antal og derfor ikke var i stand til at videregive sine “blege” gener til de efterfølgende generationer.

Da pibemølens livscyklus er relativt kort, blev den almindelige, blege sort erstattet af den mørkere sort i byområder. Den første mørke pebermøl blev registreret i Manchester i 1848, og i 1895 tegnede denne sort sig for 98 % af disse møl i byen.

Omkring dette tidspunkt var Charles Darwin og Alfred Wallace begge uafhængigt af hinanden i gang med at udvikle og forfine deres teori om evolution ved naturlig udvælgelse. Gennem omhyggelige observationer af naturen, der blev foretaget gennem mange år, indså de begge, at dyr og planter, der er særligt velegnede til deres omgivelser, har størst sandsynlighed for at overleve og give disse egenskaber videre til den næste generation. Darwin kaldte dette “survival of the fittest” (eller den bedst tilpassede). Gradvist, over mange generationer, bliver disse egenskaber – f.eks. lang hals, varm pels, farve osv. – mere almindelige i en population, og en art ændrer sig med tiden.

Pebermåleren er et glimrende eksempel på evolution ved naturlig udvælgelse.

Vidste du, at…

Siden Clean Air Act fra 1956 er bestanden af den lyse pebermåler igen vokset i byområder i Storbritannien.