Vindspærringer har en lang række fordele for alle former for landbrugs- og landskabsrehabiliteringsaktiviteter. Stærke vinde er utroligt udtørrende og suger bogstaveligt talt fugt ud af jorden, planter & træer, dyr … og mennesker!
Et veludformet vindspærring bremser vindhastigheden og garanterer hurtigere og bedre vækst af afgrøder, frugtplantager & og husdyr.
Layered windbreak design
Nyetablering af vindfang
De vigtigste designovervejelser for vindfang er:
Højde
Et vindfang beskytter en afstand fra 2 til 10 gange dets højde. Så et 5 meter højt vindspærring vil beskytte en afstand på op til 50 meter (i mindre grad, jo længere væk man kommer)
Valg af plantearter & spiller en rolle, og de bedste vindspærringer er flerlagede og består af forskellige planter & træer for at blokere vinden i flere højder.
Densitet
Vindspærringens tæthed bestemmer, hvor effektivt den er til at reducere vindens hastighed. Tætheden kan styres ved valg af arter, f.eks. nåletræer eller løvtræer, afstanden mellem træerne og antallet af rækker i vindspærringen.
Orientering
For at opnå maksimal effektivitet bør vindspærringer orienteres så tæt på vinkelret (90 grader) på de fremherskende vinde som muligt. I det vestlige Kap, hvor den fremherskende sommervind er sydøstlig, og den fremherskende vintervind er nordvestlig, er det derfor bedst at plante et vindfang på en linje fra sydvest til nordøst. For at tage højde for ændringer i vindretningen anlægges vindskader ofte i flere retninger, f.eks. i L U- eller E-facon
Kontinuitet
Alle huller i et vindskjold fungerer som vindtunneler og koncentrerer vindens kraft i et lille område. Hvis der skal tages hensyn til adgangsveje eller forsyningsledninger, bør de vinkles 90 grader i forhold til den fremherskende vind for at undgå, at vejen fungerer som en tunnel for vinden
Længde
Længden af et vindspærrebælte er afgørende for det samlede område, der beskyttes. For at opnå den bedste beskyttelse bør længden af et læhegn overstige højden med mindst 10 til 1.
Artevalg
Det anbefales altid at anvende så mange arter som muligt i læhegnet for at undgå risiko for tab på grund af sygdom eller insekter. Et varieret udvalg af planter kan også give føde og levested for vilde dyr og fugle hele året.
Klima, jordbund og tilgængelighed af træer fra lokale planteskoler er de vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning. Undersøg, hvilke arter der vokser godt i dit område, samt deres forventede højde, udbredelse og tæthed.
Nogle almindelige arter, der anvendes som vindafskærmninger i Sydafrika
Bøgetræer, eukalyptus & fyrretræer er historisk set meget populære i Sydafrika og vokser til at være fremragende vindafskærmninger (eukalyptus kræver stævning, når den er ung, for at den kan sprede sig tilstrækkeligt). Alle betragtes dog som invasive i hele Sydafrika, spreder deres frø over store afstande og konkurrerer med indfødte planter om vand & frugtbar jord.
Leylandcypressetræet (Cupresses Leylandii) er blevet stadig mere populært i Sydafrika, da de, selv om de ikke er indfødte, ikke producerer frugtbare frø og ikke har et invasivt potentiale. De vokser hurtigere end næsten alle andre træer, når de først er etableret, og hvis de plantes tæt sammen, danner de tætte, uhyggelige hække, som er levested for dyrelivet, “levende hegn” for husdyr og meget effektive vindbremser.
Gultræer, primært Outeniqua Yellowwood (Afrocarpus falcatus) vokser til giganter på op til 45 meter i højden, men når de er udsatte eller står i kystnære omgivelser, overstiger de sjældent 25 meter. De vokser langsomt sammenlignet med nåletræer, men som løvtræ producerer de værdifuldt tømmer og er meget hårdføre i en række forskellige jordtyper.
Vild blomme (Harpephyllum caffrum) og vild fersken (Kiggelaria africana) bliver op til 15 meter høje og producerer føde til fugle og vilde dyr og er velegnet til kystnære forhold
Falsk oliventræ (Buddleja salinga) og kamferbusk (Tarconanthas Camphoratus) er hurtigt voksende pionerer, som er meget buskede, egnede til kystnære forhold og bliver omkring 10 m høje
Andre gode indfødte arter til blandede læhegn
Keurboom (Virgilia spp)
Mælkekrat (Sideroxylon inerme)
Vild oliven (Olea africana)
Vandbær (Syzigium cordatum)
Karee (Rhus / Searsia lancea)
Salt- og pebertræ (Myoporum laetum)
Kystsølveg (Brachylaena discolor)
Henkel’s yellowwood (Podocarpus henkelii)
Natals blomme (Carissa macrocarpa)
Hikkefod (Combretum bracteosum)
Aloer (busk- og træsorter)
Træer i stigende højde
Kultur Beskyttelse
Kysthavedesign
Vindskrænter mellem marker
Vindskrænter i marker
Nyetablerede vindskrænter
