Plasma er en fjerde stoftilstand.
Plasma skabes ved at tilføre energi til en gas, så nogle af dens elektroner forlader dens atomer. Dette kaldes ionisering. Det resulterer i negativt ladede elektroner og positivt ladede ioner. I modsætning til de andre stoftilstande vil de ladede partikler i et plasma reagere kraftigt på elektriske og magnetiske felter (dvs. elektromagnetiske felter). Hvis et plasma mister varme, vil ionerne omdannes til en gas og afgive den energi, som havde fået dem til at ionisere.
Over 99% af stoffet i det synlige univers menes at være plasma. Når atomerne i en gas bliver splittet op, kaldes stykkerne for elektroner og ioner. Fordi de har en elektrisk ladning, bliver de trukket sammen eller skubbet fra hinanden af elektriske felter og magnetfelter. Dette gør, at et plasma opfører sig anderledes end en gas. Magnetfelter kan f.eks. bruges til at holde et plasma fast, men ikke til at holde en gas fast. Plasma er en bedre leder af elektricitet end kobber.
Plasma er normalt meget varmt, fordi det kræver meget høje temperaturer at bryde bindingerne mellem elektronerne og atomernes kerner. Nogle gange kan plasmaer have meget højt tryk, som f.eks. i stjerner. Stjerner (herunder Solen) er for det meste lavet af plasma. Plasmaer kan også have meget lavt tryk, som f.eks. i det ydre rum.
På Jorden danner lynet plasma. Kunstige (menneskeskabte) anvendelser af plasma omfatter fluorescerende pærer, neonskilte og plasmaskærme, der bruges til tv- eller computerskærme, samt plasmalamper og -kugler, som er populært børnelegetøj og værelsesdekoration. Forskere eksperimenterer med plasma for at lave en ny form for kernekraft, kaldet fusion, som ville være meget bedre og mere sikker end almindelig kernekraft og ville producere meget mindre radioaktivt affald.