De fleste mennesker påtager sig rollen som familieplejer uden helt at vide, hvad de kan forvente. Dette ansvar kan kun vare i nogle få uger eller kan vare i mange år. Desværre er den eneste fælles variabel i disse situationer, at de aldrende kære, vi tager os af, til sidst vil gå bort.

ADVERTISEMENT

Pleje af en ældre, der er dødeligt syg

Nogle plejemodtagere dør uventet, mens andre langsomt forfalder med tiden. Gennem tæt kommunikation med en pårørendes sundhedsplejeteam kan det være muligt at få et skøn over den forventede levetid. At forudsige, hvor lang tid en patient har tilbage, er dog ikke en nøjagtig videnskab.

Nej at vide, hvad man kan forvente, eller hvordan man skal håndtere nye symptomer, der opstår, efterhånden som en ældres helbred svigter, forstærker kun den stress og angst, som en familieplejer føler i en i forvejen belastende situation. Hvis du lærer tegnene på, at døden er nær, kan du forberede dig på denne uundgåelighed og sikre, at din pårørende får den palliative pleje, de har brug for til at håndtere symptomer ved livets afslutning og forblive komfortabel.

Det er værd at bemærke, at hospiceplejeudbydere er en uvurderlig kilde til praktisk hjælp, personlig information samt åndelig og følelsesmæssig støtte for personer, der står over for en livsbegrænsende sygdom. De giver også rigelig vejledning til plejere og andre familiemedlemmer både under den døende proces og efter døden.

Læs: Hvornår er det tid til at ringe til hospice?

Symptomer ved livets afslutning hos ældre patienter

Døden har en tendens til at foregå i “faser”. Visse tegn og symptomer kan hjælpe sundhedsplejersker og familieplejere med at afgøre, hvor tæt en patient er på døden. Almindelige indikatorer for livets afslutning forklares nedenfor sammen med forslag til, hvordan man kan håndtere disse ændringer.

Dårlighed, øget søvn og/eller manglende reaktionsevne

Disse symptomer skyldes ændringer i stofskiftet, der opstår, når kroppen lukker ned. Hvis det er muligt, skal du forsøge at planlægge besøg og aktiviteter på tidspunkter, hvor din pårørende er mest vågen. Det er vigtigt at tale direkte til dem og tale, som om de kan høre, også selv om de ikke er lydhøre. Patienter mister ofte bevidstheden og kan falde i en komatøs tilstand ved livets afslutning, men de fleste er stadig i stand til at høre, selv efter at de ikke længere kan tale. Forsøg ikke at ryste eller vække din pårørende, hvis han/hun ikke reagerer.

Forvirring, rastløshed, uro, vrangforestillinger og/eller hallucinationer

Din pårørende kan være forvirret over tiden, sine omgivelser og/eller identiteten af sine familiemedlemmer. Dette kan få dem til at blive rastløse og urolige. Hallucinationer, især af personer, der er gået bort for længe siden, kan også forekomme hos nogle patienter. Mind dem forsigtigt om tiden, datoen og de personer, der er i rummet med dem.

Sommetider kan patienter have vrangforestillinger om, at folk forsøger at gøre dem ondt, eller at de er i stand til at gøre ting, som ikke er plausible. Hvis din pårørende bliver ophidset, skal du ikke forsøge at holde dem tilbage eller korrigere dem. Vær i stedet rolig og beroligende, og prøv at fjerne alle faktorer, der kan have udløst denne reaktion. Hvis ængstelsen stiger, skal du kontakte deres sundhedspersonale for at få vejledning. Medicinering kan hjælpe med at minimere deres forvirring og uro.

Mindsket socialisering og tilbagetrækning

Dette kan skyldes nedsat blodgennemstrømning og ilt til hjernen og mental forberedelse på døden. Tal direkte med din elskede, og lad dem vide, at du er der for dem. De kan være bevidste og i stand til at høre, men i stigende grad ude af stand til at reagere. Fagfolk anbefaler, at det kan være en hjælp at give tilladelse til, at en elsket person kan “give slip”. Forsikre dem om, at deres liv var meningsfuldt, og at deres familie vil have det godt og blive passet godt på dem i deres fravær.

Reduceret appetit og/eller tørst

I slutningen af livet skal kroppen spare på energien, så visse processer som f.eks. fordøjelsen vil blive langsommere og til sidst stoppe. Dette er et svært symptom for mange familieplejere at acceptere, fordi madlavning og servering af yndlingsretter er en almindelig måde at vise kærlighed til og give trøst til syge kære.

I stedet for at holde sig til normale spisetider eller skubbe til mad og væske skal du lade din elskede vælge, om og hvornår han/hun spiser eller drikker. Ischips og slurke af vand eller juice kan være forfriskende, hvis de stadig er i stand til at sluge sikkert. Sørg for at holde deres mund og læber fugtige med produkter som glycerinpinde og læbepomade.

Tab af blære- eller tarmkontrol

Hold din pårørende så ren, tør og komfortabel som muligt. Læg engangsbind på sengen under dem, og fjern inkontinensunderbukser og bind, så snart de bliver snavsede. Deres sundhedsplejeteam vil instruere dig i de bedste inkontinensplejeprodukter og de sikreste skifteteknikker, der skal anvendes.

Mørk urin og nedsat vandladning

Disse symptomer skyldes betydeligt nedsat væskeindtag og nedsat nyrefunktion. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt med et kateter for at forebygge urinretention, obstruktion og hudopløsning, hvilket kan være meget ubehageligt og udløse uro. Et medlem af din pårørendes sundhedsteam kan give instruktioner om kateterpleje, hvis kateterføring anbefales.

Kold og/eller misfarvet hud

Også kendt som mottling, kan din pårørendes hud blive mørkere og grålig eller blålig i farven, især på undersiden af kroppen og ekstremiteterne. Dette skyldes nedsat blodcirkulation. Selv om deres hud kan være kølig at røre ved, føler de sig måske ikke rigtig kolde. Tæpper kan bruges til varme, men undgå at bruge elektriske tæpper eller varmepuder, som kan forårsage forbrændinger.

Uregelmæssige vejrtrækningsmønstre og lyde

Ændringer i vejrtrækningen i slutningen af livet er meget almindelige, især for patienter med lungesygdomme. Din elskedes vejrtrækning kan blive overfladisk og veksle mellem hurtig og langsom. Ændringer i hjertefrekvensen kan ledsage ændrede vejrtrækningsmønstre.

I nogle tilfælde er vejrtrækningen karakteriseret ved raslende eller gurglende lyde – ofte omtalt som “dødsraslen”. Støjende vejrtrækning skyldes afslapning af musklerne i halsen og ophobning af sekreter i de øvre luftveje. Selvom besværet vejrtrækning kan lyde meget foruroligende for de tilstedeværende familiemedlemmer, forårsager disse lyde normalt ikke ubehag for patienten.

ADVERTISERING

En patient kan muligvis trække vejret lettere ved at sidde op i en 45-graders vinkel med øget støtte eller ved at ligge på siden med puder placeret under hovedet og bag ryggen. Oxygenbehandling kan være til gavn for nogle patienter. Hvis din pårørende er i stand til at synke, kan ischips også hjælpe. Placering af en kølig tågebefugter i deres værelse kan også give ekstra komfort.

Ændringer i synet

Din pårørende kan vende hovedet direkte mod lyskilder på grund af et fald i synet. Prøv at lade blødt, indirekte lys være tændt i deres værelse for at undgå blænding og hjælpe dem med at se så klart som muligt.

Øget vanskelighed med at kontrollere smerter

Det er vigtigt at give smertestillende medicin som ordineret af din elskedes sundhedspersonale. Sørg for at kontakte deres læge, hvis den ordinerede dosis ikke synes effektiv, eller hvis bivirkningerne bliver generende. Alternative smertebehandlingsmetoder, såsom massage, musikterapi (også kaldet musik thanatologi) og afslapningsteknikker, kan anvendes sammen med lægemidler for at minimere angst og ubehag.

Ændringer i muskelfunktionen

Pludselige, ufrivillige muskelbevægelser kaldet myokloniske ryk og tab af reflekser i ben og arme er yderligere tegn på, at livets afslutning er nært forestående. Myoklonus er ikke smertefuldt, men den pludselige indtræden af disse ukontrollerbare muskelspasmer kan være foruroligende. Der kan gives medicin for at minimere rykbevægelser ved livets afslutning og forbedre søvnkvaliteten.

Tegn på livets afslutning og palliativ pleje er unikke for hver enkelt patient

Det er vigtigt at huske, at hver enkelt patients mål for pleje ved livets afslutning og døende oplevelse er unikke. Ovennævnte fysiologiske og psykologiske forandringer kan vise sig meget tydeligt, de kan være knap nok mærkbare eller være helt fraværende. Tilstedeværelsen af et eller flere af disse tegn er ikke nødvendigvis tegn på en forestående død, men det er afgørende at underrette et medlem af din elskedes sundhedsplejeteam, hvis du bemærker selv subtile ændringer i deres tilstand. En læge kan give dig mere personlig information om, hvad disse ændringer kan betyde, hvordan din elskedes plejeplan muligvis skal tilpasses, og hvad du kan forvente fremadrettet.

Kilder: Tegn på nært forestående død (https://hospicefoundation.org/Hospice-Care/Signs-of-Approaching-Death); Tegn på forestående død (https://palliative.stanford.edu/transition-to-death/signs-of-impending-death/); Tidlige og sene tegn, der går forud for døden blandt ældre personer på plejehjem: det tværfaglige teams perspektiv (https://bmcgeriatr.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12877-018-0825-0); Merck Manualer: Når døden er nær (https://www.merckmanuals.com/home/fundamentals/death-and-dying/when-death-is-near)