Verdenslitteratur

Den første ikke-kinesiske dokumentation af øreakupunktur går tilbage så tidligt som til det gamle Egypten. Behandling af gynækologiske problemer ved hjælp af nåle- eller ætsning blev nævnt i Papyrus Ebers 1500 f.Kr.,14 som i dag opbevares i universitetsbiblioteket i Leipzig, Tyskland. Denne tekst anses for at være den ældste medicinske tekst i verden. Også den berømte græske læge Hippokrates (460-370 f.Kr.; fig. 4) rapporterede, at blodsprængning ved øret reducerede problemer med impotens og ejakulation.15

Et andet berømt billede af øreakupunktur blev skabt af den hollandske maler Hieronymus Bosch (1450-1516 ad) i hans triptychon, Ønskens have, som opbevares på Prado-museet i Madrid, Spanien (fig. 5).16

Den første systematiske forskning i øreakupunktur tilskrives Dr. Paul Nogier, som med rette kan kaldes “faderen til aurikulomedicin”. Denne praktiserende læge i Lyon, Frankrig, så patienter med arvævsmærker på ørerne. Patienterne rapporterede enstemmigt, at en healer fra Korsika havde behandlet dem for lænderygsmerter (iskias) med ætsning ved anthelixroden – og at deres smerter var forsvundet permanent. Ud fra denne observation udledte Dr. Nogier den aurikulære somatotopi af det omvendte foster.1 Dr. Paul Nogier præsenterede det resulterende ørekort på den første kongres for Middelhavsselskabet for Akupunktur (Premier Congrès de la Société Mediterranéenne d’Acupuncture) i Marseille, Frankrig, den 25.-26. februar 1956, hvor også Gerhard Bachmann, MD,redaktør af det tyske tidsskrift for akupunktur (Deutsche Zeitschrift für Akupunktur) deltog og offentliggjorde Dr. Paul Nogiers præsentation.17

Derfra spredte informationen sig via Japan til Kina, hvor der i 1959 udkom en artikel i det kinesiske tidsskrift Popular Medicine.18 I den oprindelige artikel er Dr. Nogier også nævnt og optræder med latinske bogstaver på linje tre, hvilket viste, at han også var anerkendt i Kina som opdageren af øreakupunktur (fig. 6).

I 1958 skrev Xiaolin Ye en artikel i Shanghai Journal of Traditional Chinese Medicine med titlen “The New Discovery of Acupuncture Abroad-the Introduction to Auricular Acupuncture Therapy. “19

Også i 1958 iværksatte Nanjing Army Research Team et klinisk forsøg med mere end 2000 patienter og dokumenterede Nogier-metodens effektivitet. Dette var oprindelsen til det kinesiske øreakupunkturdiagram (fig. 7), som det er kendt i dag og godkendt af WHO. I dette diagram er der områder af forskellige størrelser og former, indskrevet med bogstaver og tal, der er afledt af ørets anatomi (f.eks. Helix, Anthelix, Concha eller Lobe). Det samme system blev anvendt i 1983 med mindre ændringer af University of California-Los Angeles (UCLA) og i 1990 af Terry D. Oleson, PhD, og Richard J. Kroening, MD20, (fig. 8). Alle har den ulempe, at de fleste områder er relativt store, så det er vanskeligt at nå præcis nålning. To andre anerkendte forskere – dr. Romoli og Mazzoni (2009)3 og dr. Alimi (2017)21 – valgte andre måder at repræsentere de aurikulære punkter på diagrammer på. Radiale linjer, der udgår fra midten af tragus og spreder sig mod ørekanten, udgør det, som Dr. Alimi kalder et segmentogram (fig. 9). I Dr. Romolis diagram udstrålede linjerne fra Dr. Paul Nogiers punkt nul ved roden af helixen og udad. Dr. Romoli og Mazzoni kaldte deres system for et sektogram (fig. 10).3 Begge ørediagrammer har et hovedproblem: I et radialt design bliver de områder, der ligger længere væk fra centrum, større og derfor mindre præcise. I 1968 observerede dr. Paul Nogier ved et tilfælde en ændring i pulskvaliteten, mens han undersøgte reflekszonerne hos en patient med en tryksonde. Dette fænomen blev kun udløst af stimulering af patologisk ændrede akupunkturpunkter. Da Dr. Paul Nogier i første omgang antog, at det var en hjerterefleks, der ændrede pulsen, kaldte han det for Réflexe Auriculo-Cardiaque (RAC).22 Senere ændrede han betegnelsen til det vaskulære autonome signal (VAS), da det i virkeligheden er en reaktion fra det sympatiske/parasympatiske nervesystem.2 I 1994 foreslog Frank R. Bahr, MD, på den internationale kongres for auriculoterapi og auriculomedicin i Lyon, Frankrig, 27.-29. maj 1994, at kalde refleksen “Nogiers refleks” til ære for Dr. Nogier.23 Denne karakteristiske pulsændring blev første gang beskrevet 1945 af den franske læge René Leriche, MD, professor i vaskulær og eksperimentel kirurgi i Lyon, Frankrig.24

Flere anerkendte forskere – såsom Maximilian Moser, PhD, et al. (1998, 2017)25,26 og Gerhard Litscher, MSc, PhD, MDsc, et al. (2014)27 – forsøgte at klarlægge den fysiologiske oprindelse af VAS, men selv i den seneste publikation af dr. Litscher, et al. (2018)28 blev fænomenet endnu ikke forklaret fuldt ud.

Det første komplette ørekort var den berømte “Loci Auriculomedicinae” (Fig. 11)29 , en farvet tegning, der blev offentliggjort i 1975, og som præsenterede omvendte afbildninger af øreets for- og bagside. Den omvendte afbildning opstod, fordi terapeuten på det tidspunkt sad ved patientens hoved. Hver del af anatomien blev præsenteret separat på følgende måde: Osteologi; Myologi; Splanologi; Angiologi; Angiologi; og Neurologi.

I 2014 blev Raphael Nogier, MD, (søn af dr. Paul Nogier) skrev en artikel med titlen “How Did Paul Nogier Establish the Map of the Ear? “30 I det mindste i forbindelse med Loci-diagrammet er det muligt at se en detaljeret skildring af, hvordan Dr. Paul Nogier etablerede ørekortet: En kvinde lå i midten (som patient), 1 læge tog RAC-pulsen på hendes højre side, 1 læge tog pulsen på hendes venstre side (Dr. Paul Nogier og Dr. Bahr), og en tredje læge (Dr. Bourdiol) tegnede kortet.29 For at opnå de specifikke punkter for de forskellige organer har man brug for et homøopatisk præparat af organet i 3 ampuller. Den ene ampul lægges på patientens pande, patienten holder en anden ampul i hånden, og undersøgeren bruger den tredje ampul til at kontrollere patientens øre. Undersøgeren vil finde præcis 1 punkt, der reagerer med et RAC eller VAS, som repræsenterer det pågældende organ.

Forklaringen på denne procedure er, at hvis man lægger information over patientens kravebenslinie (f.eks. på panden) betyder det “annullering”, mens det at lægge information i patientens periferi (f.eks. i hånden) betyder “tilføjelse af information”. Denne procedure forvirrer det ufrivillige nervesystem fuldstændigt – det eneste punkt på øret med resonans til testampullen vil producere en RAC; dette, dette er det punkt, der søges. Denne metode lyder kompliceret, det er en simpel måde at finde specifikke punkter på øret på. Selv om dette er den detaljerede beskrivelse af Loci-ørekortets oprindelse, som er ret komplet, er den stadig ikke præcis nok til at overføre oplysninger til videnskabelige og vejledende formål.

En detaljeret analyse af lighederne (og forskellene) mellem standarderne for øreakupunkturpunkter fra World Federation of Acupuncture-Moxibustion Societies og det europæiske system af auriculoterapipunkter ifølge dr. Paul Nogier og Bahr blev offentliggjort i 2016 af Lei Wang, ph.d., og medforfattere i European Journal of Integrative Medicine31 .

For at beskrive den nøjagtige placering af øreakupunkturpunkterne havde dr. Paul Nogier allerede i 1981 udformet et ørekort med koordinater.1 Det var Winfried Wojak, PRC – en doktor i tandlægevidenskab og æresprofessor ved Nanjing University of Chinese Medicine – der videreudviklede koordinatsystemet og præsenterede det sammen med dr. Bahr i 2006 på en konference ved Nanjing University of Chinese Medicine med titlen New Thoughts and Approaches to the Future Developments of TCM.32

I 2015 var et nyt 2-dimensionelt koordinatørekort klar og blev offentliggjort i Journal of Acupuncture and Auriculomedicine (ZAA) 201633 (fig. 12). Et gitter af linjer blev lagt hen over øret og dets umiddelbare omgivelser og dannede små firkanter, der nøjagtigt blev defineret af et koordinatsystem med bogstaver horisontalt og tal vertikalt. Ved hjælp af dette system kan ethvert aurikulært punkt defineres præcist (f.eks. øjenpunktet: L-15; eller punkt nul: N-26. Koordinatørekortet gav ikke kun mulighed for en hidtil ukendt sammenlignelighed på tværs af sprogbarrierer, men dette nye skema forenklede også foredrags- og undervisningsmetoderne.

En videreudvikling var det 3-dimensionelle (3-D) øre, som først blev præsenteret af Dr. Oleson.34 Det var Dr. Wojak, den tyske tandlæge og foredragsholder ved EATCM og DAA, der anvendte den mest avancerede scannings- og informationsteknologi til at skabe et perfekt 3-D øre (fig. 13). Dette værktøj er i forsøgsfasen på DAA og har indtil nu givet fremragende resultater. Med den tilsvarende software,† kan øret drejes i alle retninger for at visualisere ethvert ønsket akupunkturpunkt (personlig kommunikation fra Dr. Wojak, 7. april 2019). Alle meridianpunkter på øret – “psykiske”‡ punkter, homøopatiske punkter og blomsteressenspunkter – blev defineret af Dr. Bahr.33

Alle disse diagrammer blev oversat til engelsk af forfatteren af denne artikel og til kinesisk af hans kontakter. Disse diagrammer blev bragt til Kina (2012, 2014) og præsenteret i forfatterens foredrag på universitetet i Beijing.4 Et andet benchmark for at finde de præcise akupunkturpunkter var oversættelsen af Beate Strittmatter, MD’s Precise Pocket Atlas of Ear Acupuncture, Based on the Works of Nogier/Bahr til kinesisk.35 Den blev oversat af Xiazhen Guo, MD, og Yan Kong, MD.36 I november 2014 blev denne bog overrakt til den kinesiske offentlighed ved et arrangement på Beijing University of Chinese Medicine den 19. november 2014 kaldet “Prof. Wirz bogdonationsceremoni” foran et stort publikum. Bogen, der tidligere blev udgivet af People’s Military Press, er stadig tilgængelig, og en anden udgave er under forberedelse hos et andet forlag.

Højdepunktet i præcisionen af ørekartografien er Dr. Bahrs New Ear Acupuncture Chart (Fig. 14), som blev vist for første gang på Ninth International Symposium on Auriculotherapy, i Singapore, 10.-12. august 2017. Det var denne forfatters ære at introducere det til Kina på International Summit Forum on Clinical Application of Acupoints, på Beijing University, School of Acupuncture and Moxibustion, 25.-27. august 2018, i Beijing, Kina.37 Dette diagram har potentiale til at sætte en stopper for de endeløse diskussioner om akupunktlokalisering – hvis diagrammet bliver almindeligt accepteret. Med dets koordinater, der definerer de relativt små firkanter, er sandsynligheden for at ramme nøjagtige punkter høj, selv hvis nogen ikke er bekendt med VAS, RAC eller Nogier-refleksen. Koordinaterne for alle punkterne er angivet nederst på Dr. Bahrs nye ørekort. Med dette præcise ørekort, helst i kombination med VAS, er det næsten umuligt at overse det rigtige akupunkturpunkt; således vil kvaliteten af behandlingen med auriculoterapi blive enormt forbedret.