“Jeg vil gerne have min gamle frisure på igen – men med hvidt hår; jeg tror, det ville være sjovt,” sagde Carrie Fisher til TV Guide i 2014. Og hvem kunne være i tvivl om objektet for hendes morskab, de sagnomspundne sidelænsede prinsesse Leia-knolde? I sin lange karriere vidste Fisher, hvordan hun skulle skrive og levere en punchline. Hun vidste også, hvordan hun skulle bære en, med et snedigt feministisk twist. Den første prinsesse Leia-frisure, to enorme boller på hver side af hendes hoved, er nok den mest genkendelige filmfrisure i de sidste 50 år. Looket er blevet brugt gennem årtier i komedieskits, Halloween-kostumer, online frisørvejledninger og bjerge af Star Wars-merchandise. I et afsnit af 30 Rock havde Tina Fey som Liz Lemon denne frisure på i et forsøg på at virke “skør” og slippe for at være jurymedlem (det virkede ikke).
Men humor var ikke altid pointen. Kvindelig empowerment tager mange former, og for mange, der nød at få en selvsikker, modig, lykkelig singlekvinde med i actionfilmene, tog det form – i hvert fald delvist – af flotte sidebryster. Og nogle var uden tvivl bare glade for endnu et valg i festbutikken, som ikke var lige så objektiverende som kaninører eller en Wilma Flintstone-paryk. Hvem ville vælge at spille som en pin-up eller en kone fra stenalderen, når man kunne være lederen af Rebel Alliance?
Der er en stor kløft mellem moderne mode og sci-fi-kostumefantasi. Det ville være lidt skuffende, hvis en heltinde fra en galakse langt, langt, langt væk for længe siden havde en smart bob eller et ladylike fransk twist. Der er helt sikkert andre skøre frisurer i filmuniverset, men disse boller skiller sig ud, fordi de på en gang er enkle og over-the-top. De er også mindeværdige og næsten umulige at overse – begge kvaliteter, som mere end et par feministiske kvinder, dengang som nu, kunne stræbe efter. Denne modsigelse, kombineret med Fishers campy levering af nogle dybt cheesy replikker – “Hjælp mig Obi-Wan Kenobi; du er mit eneste håb!” – satte et uudsletteligt aftryk på filmens hårhistorie.
Prinsesse Leia-boller dukkede op i den første Star Wars-film i 1977. Lucas fortalte Time Magazine, at han “arbejdede meget hårdt på at skabe noget, der ikke var mode” med det overordnede look – specielt med Leias hår. Dette var en afvigelse fra B-film sci-fi-praksis, hvor man ofte så store 60’er-bouffanter eller 50’er-frisurer i det ydre rum. (Rumskibene må have nogle seriøst talentfulde intergalaktiske frisører om bord). “Jeg valgte et slags sydvestligt Pancho Villa-kvinde-revolutionært look”, siger Lucas. “Knoldene er grundlæggende fra århundredeskiftet i Mexico.” Det eneste problem er, at man kan bruge timer på at søge i online fotoarkiver (det gjorde jeg desværre) og stadig ikke aner, hvad han taler om. Måske mente han med Pancho Villa Leias revolutionære elan. Og selv om en stor del af denne stamme er centreret i det nordøstlige Arizona, mente han måske Hopi-folket med “sydvestlige”. Hopi-pigens “squashblomst”-frisure har en meget stor lighed med Leias overdimensionerede hvirvler (eller snarere omvendt).
Dette er selvfølgelig ikke den eneste teori. Den japanske Shimada chignon kan have fremspring på hver side. Vintage tegneseriebilleder af Batgirl og Flash Gordans Queen Fria er en anden mulig inspirationskilde. Og for nylig vil seere med ørneøjne have bemærket en version af sidebun’en på damerne i The Hollow Crown, en PBS-miniserie om Shakespeares historiske skuespil. Jeg satser på squashblomsten.
Mere om Carrie Fisher:
- Hvad Carrie Fisher virkelig tænkte om prinsesse Leias boller
- Kelebriteter hylder Carrie Fisher
- Carrie Fisher er gået bort
I dag, Når vi hører “prinsesse”, tænker vi på Disney-skolegruppen – Tornerose, Belle, Jasmin, Ariel – der snurrer rundt i metervis af pastelfarvet taft mod den uundgåelige skæbne at få en prins. Leia, i uberørt jomfruhvidt og med de herlige boller, var en anden slags prinsesse, et eksempel på første bølge af feminisme: en oprører med en blaster i hånden, der nedkæmper kejserlige stormtroopere. En kvinde, der, i det mindste i den første film, virker utålmodig og uimponeret over for de mandlige mænd og er målrettet i sin mission.
Der var dog stadig sprækker i hendes rustning. Den berømte frisure syntes absurd nok aldrig at bevæge sig under flere snævre undvigelser og skrammer med døden. Og som Fisher frækt skrev i sin erindringsbog The Princess Diarist: “Hvem har så meget lipgloss på i kamp?” Hun gjorde det klart, at hun hadede, men alligevel bar den metalliske guldbikini, da hun blev gjort til slave af Jabba the Hutt i “Return of the Jedi”. Nogle forældre var sure over, at der stadig blev markedsført guld-bikini-sexslave-merchandise til børn, en kontrovers, som hun ikke tolererede og fortalte Wall Street Journal, at bekymrede forældre kunne fortælle deres børn, at “en kæmpe snegl tog mig til fange og tvang mig til at bære det dumme tøj, og så dræbte jeg ham, fordi jeg ikke kunne lide det. Og så tog jeg det af. Backstage.”
I hele sit liv havde Fisher et blik for absurditeterne ved filmproduktion og berømmelse, som ikke altid stemte overens med feministiske ortodokse opfattelser, men som ofte gjorde det. “Hold venligst op med at debattere om, hvorvidt jeg er blevet godt gammel eller ej, desværre sårer det alle tre af mine følelser,” tweetede hun sidste år. “Min KROP er ikke blevet lige så godt ældre, som jeg er blevet.”
https://twitter.com/carrieffisher/status/681738143075176448
I en anden erindringsbog, Wishful Drinking, fortalte Fisher, hvorfor hun ikke fik lov til at bære bh under Leias hvide kjole. “Der er ingen undertøj i rummet,” husker hun, at Lucas sagde til hende. Hun var forvirret og spurgte ham hvorfor, og han forklarede, at i et vægtløst miljø ville din krop udvide sig, men det ville din bh ikke gøre, så den ville ende med at kvæle dig. “Jeg tror, det ville være en fantastisk dødsannonce,” skrev Fisher. “Jeg fortæller mine yngre venner, at uanset hvordan jeg går bort, vil jeg have det rapporteret, at jeg druknede i måneskin, kvalt af min egen bh.”
Og iført de fantastiske boller, uden tvivl.
Se nu otte gange, hvor verden var besat af Star Wars-mode:
