Abstract

I løbet af de sidste 15 år har udviklingen af diagnostisk ultralyd været præget af en række store teknologiske fremskridt, hvoraf indførelsen af Doppler Color Flow Imaging (DCFI) er det seneste og potentielt et af de mest betydningsfulde. Overgangen fra A-mode- til B-mode-visning af ultralydssignalet efterfulgt af indførelsen af gråskala-billeddannelse i begyndelsen af 1970’erne repræsenterede de første store forbedringer i ultralydsbillederne siden begyndelsen af den kliniske anvendelse af ultralyd. Flere år senere blev realtidsafbildning kommercielt tilgængelig, hvilket muliggjorde en helt ny række diagnostiske anvendelser. Hvert af disse skridt har resulteret i store forbedringer i den kliniske anvendelighed af ultralyd til diagnosticering. Den seneste teknologiske udvikling, der med hensyn til potentiel virkning kan sammenlignes med udviklingen af gråtoneskala og realtid, er indførelsen af metoder til samtidig behandling af både vævs- og flowdata fra det tilbagespredte ultralydssignal – Doppler farveflow-billeddannelse.