PRS SE 245 Single Cut
Pris: $650 (gade).
Info: prsguitars.com
Pluk PRS SE 245 op og drej den rundt et par gange. Når du har blinket gentagne gange til dens finish, kan du have svært ved at tro, at dette er en guitar til en mellempris.
Den er en single-cutaway fra firmaets koreanskbyggede SE-serie, og dens hensigt er naturligvis at give begyndere/mellemniveau-spillere en chance for at spille på en PRS uden den investering, der kræves for at få fat i et af firmaets amerikanskproducerede instrumenter.
Men tilbyder SE’en den samme overordnede kvalitet? Det satte vi os for nylig for at finde ud af det.
Med mange standard PRS-funktioner – mahogni-krop og hals i ét stykke, 22-fret palisander-gribebræt, fugleindlæg, et par PRS zebra-stribe humbuckers og en enkel, elegant wraparound tailpiece. Kroppen er ekstra tyk, meget som en Les Paul, men ikke helt så tung. Bemærkelsesværdigt er også den forkromede hardware og et par Volume- og Tone-knapper (Volume-knapperne er i den anden række, hvilket tager et minut at vænne sig til, men giver mening).
Der er et par forskelle mellem SE og de amerikansk producerede PRS single-cuts. Som navnet antyder, har SE 245 en 241/2″ halsskala, i modsætning til den sædvanlige 25″ skala, som Paul Smith gjorde den berømt. Og selv om en halv tomme måske ikke virker som meget, giver det guitaren en anderledes fornemmelse sammenlignet med de mere eksklusive PRS-modeller. Desuden er halsen på SE’eren betydeligt tykkere end dens opskalerede bror, mere som en kraftig Les Paul Junior fra 50’erne. Det er rimeligt behageligt at spille på, men giver en væsentlig forskel i fornemmelsen.
Som vi hentydede til tidligere, var finishen på vores anmeldte SE fantastisk. Selv fra et par tommer afstand kunne man ikke skelne 245’eren fra en PRS til tre tusind kroner, selv om toppen på denne guitar er en finer (limet ovenpå en anden ahornplade, undtagen på uigennemsigtige modeller) i stedet for et 1/4″ stykke ahorn. Og bagsiden har den berømte purpurbrune bejdse. Udførelse og finish er chokerende gode.
Et andet hint om, at dette ikke er en amerikansk PRS, er, at halsen havde brug for en mindre brojustering for at rette en udfrettet tone. Da det var gjort, rockede guitaren som en orkan.
Sat i en high-end rørcombo klarede SE 245 godt, og den kastede store, fede toner ud fra blues til hård rock. Ved at skrue op for gain’en kom der mere chunkiness ind, hvilket dækkede området fra Mountain til Iron Maiden til Avenged Sevenfold. På nogle punkter gav 245’erens dybe krop næsten for fede toner, hvilket praktisk talt tvang til at bruge den midterste pickup-position for at få den bedste af begge verdener-tone. Renset var guitaren også meget god, idet den fandt alle mulige interessante lyde fra total clean til bare let beskidt. Lydmæssigt er der intet at klage over.
Det er svært at påstå, at SE 245 er alt andet end imponerende. Finer top eller ej, dens finish og konstruktion er smuk, så meget desto mere, når man tænker på fugleindlæggene. De eneste forbehold er den anderledes skala-længde og den større hals, men det er en personlig smag – din kilometervis kan variere.