Psst, der er en psykologisk grund til, at vi er tilbøjelige til at sladre

I sin mest enkle form er sladder simpelthen at tale om en person, som ikke er til stede. Det kan ske gennem en hånd i et øre, under industrielle hårtørrere, via Slack på kontoret eller på en lang række andre måder. Men faktum er, at det helt sikkert sker, og at næsten alle mennesker gør det (eller i det mindste har gjort det tidligere). Men før du beklager dig over menneskehedens sumpede natur i lyset af denne virkelighed, skal du bemærke, at videnskabelig forskning er uenig med ordbogens negative specifikation af, at for at materiale kan klassificeres som sladder, skal det indeholde sensationelle og/eller meget personlige fakta. Ifølge en omfattende metaanalyse af sladder, der er offentliggjort i Social Psychology and Personality Science, er sladder ofte neutral eller endog positiv, dvs. at den ikke nødvendigvis “afspejler dårligt om målet”. Så det er gode nyheder, men jeg er stadig i tvivl: Hvorfor sladrer folk overhovedet?

“Når det er noget let og sjovt, kan det hjælpe folk til at føle, at de hører til, fordi de deler relationer, har fælles erfaringer og ofte delte værdier,” siger klinisk psykolog Aimee Daramus, PsyD. Det forklarer, hvorfor det er så tilfredsstillende at tale med en kollega om to andre kolleger, der sandsynligvis – helt sikkert – dater – selv om du ikke har nogen personlig forbindelse til nogen af de involverede. Handlingen giver os mulighed for at danne os minder (selv om de er mikro i forhold til dybde og betydning) med den, vi deler sladder om, hvilket igen fremmer en følelse af tilhørsforhold.

Det, som sladder mest er, er dog kulturel læring, noget, der er med til at forme den adfærd, vi finder acceptabel eller uacceptabel. Måske er det derfor, at en undersøgelse fra 2011 viste, at vores hjerner har en tendens til at fokusere på dem, der gør besværlige ting. I eksperimentet kiggede deltagerne på ansigtet af en person, de ikke kendte, og lærte derefter et stykke sladder om vedkommende. Det, forskerne fandt, var, at deltagerne fokuserede længere på ansigterne af personer, der gjorde dårlige ting, men ikke på dem, der blot havde fået dårlige ting til at ske for dem. På den måde bliver sladder et værktøj, der hjælper os med at filtrere, hvem vi skal være venner med og undgå – uden at vi behøver at gøre noget af det benarbejde for at finde ud af, hvad du egentlig mener. (Og, øh, du bør forsøge at gøre dette benarbejde, hvis det er muligt).

“Når sladder er let og sjov, kan det hjælpe folk til at føle, at de hører til, fordi de deler relationer, har fælles erfaringer og ofte delte værdier.” -klinisk psykolog Aimee Daramus, PsyD

Den konsekvens her er ikke nødvendigvis dårlig – men det kan den være. “Sladder kan være med til at håndhæve sociale normer, både på godt og ondt,” siger Dr. Daramus “Hvis vi ved, at vi vil blive omtalt, vil vi måske kontrollere vores adfærd lidt mere. Det kan være med til at forebygge problemer. Men hvis man går for vidt, kan det være umenneskeliggørende.” Det skyldes, at hvis du er i centrum for noget negativt – og på et tidspunkt vil du helt sikkert blive det – bliver dit hårde brud til en andens spændende nyhed. Du begår en lille fejl, og på en eller anden måde ved alle ikke bare det, men får en syg nydelse af at puste nyt liv i det ved hele tiden at tale om det. Snart er det let for alle involverede – både dem, der sladrer, og dem, som sladrer – at glemme, at ingen af de udvekslinger, der finder sted, tegner et fuldstændigt billede af det, som personen går igennem.

Det er desværre svært blot at lægge tomgangssnak (og ofte skadelig) i graven. “Folk er bekymrede for konsekvenserne af at være uenige med gruppen”, siger Daramus. “Sladder kan binde folk sammen, men hvor der er en in-group, er der nogen, der er udeladt. Sladder kan være en måde at lade folk vide, hvem der ikke er med.”

Til vittighed kan den lette side af sladder bringe folk sammen. Den mørke side af sladder kan skære folk fra hinanden med knivlignende præcision. Men den psykologiske grund til, at vi i det hele taget bruger sladder, er for at styrke vores egne kulturelle værdier … som i det store og hele ender med at være neutrale.

Har du hørt det? Disse er stjernetegnets største sladrehankere (jeg kigger på dig, Tvillingerne). Og her er en nostalgi-ekspert, der læser om, hvorfor det at mindes i grupper kan være så godt at forene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.