Foto: Rød kænguru hoppende
Den røde kænguru (Macropus rufus) er et planteædende pattedyr af pungdyr, der betegnes som en makropod. Det betyder, at den spiser planter, hopper på sine bagben og opfostrer sine unger i en pose på bugen. Det er verdens største kænguru og også verdens største pungdyr.
En voksen rød kænguru kan blive op til 2 meter høj og vejer op til 90 kilo. Den kan hoppe med en topfart på over 60 km/t, og hvert hop tilbagelægger en forbløffende distance på op til 9 meter. Den kan også springe over forhindringer, der er 3 meter høje. Der lever omkring 15 millioner røde kænguruer i den australske outback.
- Rød kænguru – beskrivelse & Udseende Hvordan ser en rød kænguru ud?
- 10 fakta om den røde kænguru
- Rød kænguru – levested Hvor lever den røde kænguru?
- Rød kænguru – kost Hvad spiser den røde kænguru?
- Rød kænguru – Reproduktion & Livscyklus Baby kænguru (Joey)
- Kaster røde kænguruer deres babyer væk? Harsay eller kendsgerning?
- Røde kænguruer – rovdyr & Trusler Hvad dræber røde kænguruer?
- Rød kænguru – Bevaringsstatus Er rød kænguru udryddelsestruet?
Rød kænguru – beskrivelse & Udseende Hvordan ser en rød kænguru ud?
Foto: Rød kænguru sidder siddende og bruger halen som støtte
Den røde kænguru har en trekantet krop med store, kraftige bagben og fødder samt en stor, solid hale. Hannen er rødbrun med en lysere farvet underside. Hannerne udvikler også forholdsmæssigt større skuldre og arme end hunnerne, hvilket er til fordel for dem, når de deltager i rituelle kampe med andre hanner. Hunnen er generelt blågrå, men i de mere tørre områder ligner hunnens farve hannens. De har også en lysere farvet underside. Hannen af den røde kænguru kan blive 1,3-2 meter høj og veje 55-90 kg. Hunnen er ca. halvt så stor som hannen. Den røde kænguru har en mere firkantet snude end andre kænguruer. Den har lange, tykke øjenvipper, der er med til at beskytte deres øjne mod støv og solens blænding. Den har hvide pletter ved ørebasis og i mundvigene. Dens poter og tæer er sorte.
Røde kænguruer lever i grupper på mellem 2 og 4 medlemmer, men der er ingen social struktur i disse løst sammensatte grupperinger. Hvor der er rigeligt med føde, kan op til 1.500 kænguruer samles på et enkelt sted. En gruppe kænguruer kaldes en “flok”.
10 fakta om den røde kænguru
- Den røde kænguru er den største kænguru.
- Det er også det største pungdyr i verden.
- Den røde kænguru er hovedsageligt aktiv ved daggry, i skumringen og om natten.
- Den minimerer sin aktivitet i dagslys og søger ly under vegetation for at holde sig kølig.
- Den står med sin store hale trukket ind under kroppen for at skygge sin hale for solen.
- Den har større næsegange end andre kænguruer for at fugte og køle den varme luft, den indånder.
- Den røde kænguru går i bukser (som en hund) for at køle sin kropstemperatur, især hjernen.
- Lige andre kænguruer sveder den røde kænguru kun, mens den bevæger sig. Den spreder også spyt på sine underarme for at køle sig selv.
- Slagsmål mellem hanner kaldes boksning.
- En voksen hunkænguru er altid gravid.
Rød kænguru – levested Hvor lever den røde kænguru?
Foto: Kort over udbredelsen af den røde kænguru
Foto: Den røde kænguru lever på et kort
Foto: Foto: Rød kænguru hviler sig
Røde kænguruer lever i de tørre og halvtørre dele af det australske fastland. De foretrækker åbne sletter, buskmarker, græsmarker og ørkener med tilstrækkelig vegetation til at give dem skygge og læ for den varme sol.
Den røde kænguru er ikke territorial og har typisk et hjemområde på ca. 64 km2 , men vil rejse længere i tider med knaphed.
Den røde kængurus udbredelsesområder er blevet større siden den europæiske bosættelse som følge af rydning af store dele af skovområder til husdyr og landbrug, hvilket har skabt nye åbne græsningsområder, som kænguruerne kan benytte.
Rød kænguru – kost Hvad spiser den røde kænguru?
Foto: Rød kænguru drikker fra en landmandsdam
Den røde kænguru’s primære føde er græsser. Den spiser også anden grøn vegetation som f.eks. urter og blade.
Den bruger sine store udadrettede fortænder på underkæben til at skære igennem græs og blade, og de store kindtænder bag i munden hakker og kværner maden. Den bruger 43,5 % af hver dag på at søge efter føde, græsse og tygge.
Kænguruen har en mave med to kamre: den sacciforme og den tubiforme mave. Tygget føde passerer ind i sacciform, hvor bakterier, svampe og protozoer begynder gæringen, så kænguruen kan udvinde næringsstoffer fra sin celluloseholdige kost. Når maden er godt fermenteret, sendes den videre til tubiform, hvor mavesyrer og enzymer nedbryder maden yderligere, inden næringsstoffer og vand udvindes. Den røde kænguru udvinder det meste af det vand, den har brug for, fra fugten i den mad, den spiser, og den kan undvære at drikke i lange perioder.
Rød kænguru – Reproduktion & Livscyklus Baby kænguru (Joey)
Foto:
Foto: Kænguru-embryo kravler ind i moderens lomme
Røde kænguruer yngler hele året rundt. Normalt dukker en nyfødt baby op 33 dage efter parringen og finder vej ind i sin mors lomme, hvor den udvikler sig i yderligere 190 dage, inden den kommer ud af lommen og begynder at udforske verden udenfor. Den vil stadig sutte hos sin mor, indtil den er omkring et år gammel.
Som alle kænguruer er den røde kængurus reproduktionscyklus usædvanlig. Mens hunnen kun kan føde ét afkom ad gangen, kan den opfostre tre unger på forskellige udviklingsstadier på én gang – en uden for posen, men som stadig sutter, en anden i posen og den tredje i livmoderen under udvikling. (Hos andre pattedyr har alle ungerne i et kuld samme alder.) Den producerer endda mælk af forskellig sammensætning i forskellige sutter til sine to ammende unger på forskellige udviklingsstadier.
Kænguruhunnen kan også kontrollere tidspunktet for fødslen af sit embryon, der kaldes et nyfødt barn. Det gør hun, indtil den tidligere joey har forladt posen, og også i tider med tørke og fødevaremangel. Dette kaldes embryonal diapause.
En rød kængurus levetid er 14- 22 år.
Kaster røde kænguruer deres babyer væk? Harsay eller kendsgerning?
Svaret er både ja og nej.
Nej, kænguruer kaster ikke fysisk deres babyer efter rovdyr. Deres arme er for korte og ikke stærke nok til at gøre det. Nyere videnskabelig forskning har dog bekræftet, at når en kænguruhun er i en livstruende situation med et rovdyr, kan hun udstøde sit afkom fra sin pose og derved lokke det nærgående rovdyr til ungerne, så hunnen kan undslippe. I betragtning af den stærke muskulære kontrol, som hunkænguruhunnerne har over deres pung, synes denne udvisning at være adfærdsmæssig snarere end tilfældig.
Fra et biologisk perspektiv er denne fremgangsmåde fornuftig. Ved at ofre sine unger redder moderen sig selv, i stedet for at både mor og afkom falder som bytte for rovdyret. Hun kan derefter fortsætte med at producere flere unger.
Røde kænguruer – rovdyr & Trusler Hvad dræber røde kænguruer?
Da voksne røde kænguruer er store dyr med kraftige kløer, har de ikke naturlige rovdyr. Unge dyr bliver ofre for ørne, dingoer, ræve, vildtlevende katte og flere rovfugle.
Både tamme og vilde hunde angriber også kænguruer. Kænguruen er en god svømmer, og hvis den forfølges af et rovdyr, kan den flygte ind i vandløb og bruge sine forpoter med kløer til at gribe sin angriber og drukne den ved at holde den under vandet.
De vigtigste årsager til røde kængurus dødsfald er tørke, trafikdræbte motorkøretøjer, jagt og forsætlig nedslagtning fra myndighedernes side. Der udstedes tilladelser til aflivning af 1-2 millioner dyr hvert år.
Rød kænguru – Bevaringsstatus Er rød kænguru udryddelsestruet?
Den røde kænguru var aldrig særlig talrig før den europæiske bosættelse. Indførelsen af græsningsindustrien og den tilhørende infrastruktur såsom vandhuller og forbedrede græsgange til kvæg har skabt de ideelle betingelser for, at den røde kænguru kan trives. Efterfølgende menes det, at deres antal er steget.
Den røde kænguru er ikke truet og er klassificeret som “least concern” af IUCN. Den er beskyttet ved lov.