Rathkes spaltecyster (RCC’er) er ikke-neoplastiske epithellæsioner i den sellare region, der sjældent er blevet rapporteret som en klinisk enhed. Vi gennemgik retrospektivt de magnetiske resonansbilleder (MRI), intraoperative og patologiske fund af en serie på 16 tilfælde af RCC’er, der blev opereret på vores institution siden 1992. Samtidig diskuterede vi de forskellige hypoteser om deres embryologiske oprindelse. Patienterne omfattede 12 kvinder og 4 mænd i alderen 11 til 73 år. Endokrine forstyrrelser var den mest almindelige præsentation, efterfulgt af hovedpine og synsforstyrrelser. Cystens placering var intrasellær i 7 tilfælde, intrasellær og suprasellær i 6 tilfælde, og suprasellær i 3 tilfælde. Størrelsen af cysten varierede fra 8 til 26 mm (gennemsnit 12 mm). MRI-signalintensiteten var ret variabel på T1-vægtede billeder. Cysten fremstod hyperintensiv i 6 tilfælde, hypointensiv i 6 tilfælde, isointensiv i 3 tilfælde og heterogen i et tilfælde. På T2-vægtede billeder (tilgængelige i 13 tilfælde) var signalintensiteten mere konstant og fremstod hyperintensiv i 11 tilfælde og hypointensiv i 2 tilfælde. Efter Gd-DTPA observerede vi ikke forstærkning af hverken cysteindholdet eller cystevæggen, men kun af hypofysen hos alle patienterne. Oftest var hypofysen forskudt nedad af den overliggende cyste, hvilket gav et typisk billede af “et æg i et bæger”. Femten patienter blev opereret via transsphenoidal tilgang og én via en frontal kraniotomi. Intraoperativt var cysteindholdet geléagtigt eller tykt og mørkfarvet. I 2 tilfælde var det cerebrospinalvæske-lignende svarende til det signal, der blev observeret på MRT. Hypofysens position, der blev bekræftet ved operation i 15 tilfælde, var sammenfaldende med den forstærkning, der blev set ved MR-billeddannelse. I 13 tilfælde, hvor der blev foretaget biopsi af cystevæggen, blev det bekræftet, at der var fokuseret cilieret kolumnar- eller kubisk epithel. I et tilfælde blev der fundet et sameksisterende adenom. Sammenfattende mener vi, at RCC’er har varierende MR-karakteristika, således at der ikke kan observeres noget patognomonisk tegn. Bortset fra i få tilfælde var der ingen korrelation mellem MRI og intraoperative fund. Selv med MRI-undersøgelser er differentialdiagnoser med andre cystiske læsioner i den sellære region derfor fortsat yderst vanskelige. De mest interessante resultater af MR-undersøgelser af RCC’er var at lokalisere hypofysen for at hjælpe kirurgen med at bevare hypofysevævet under operationen.